Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. oktober 2014

En afkortet pakke

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 16:22

Så var det atter blevet tid til et kontrolbesøg hos lægerne i Aalborg. Det forløb aldeles uden blodsudgydelse, også denne gang. Men jeg blev fortalt, at den operation, jeg fik, tidligere indgik i et pakkeforløb på 5 år med to årlige kontroller. Disse pakkeforløb er over hele landet blevet kortet ned til to år p. gr. af en politisk beslutning. Det er godt to år siden, jeg blev opereret, så det skulle vise sig at være sidste gang!

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg ikke har været begejstret for mine check-ups hele vejen igennem. Dels, at man blev udsat for en læge, der ikke kunne skrive det i journalen, vi havde talt om og efterfølgende ikke ville indrømme sin fejl. Dels det, at jeg bad om at blive fri for at møde ham igen, og så alligevel kommer til at møde ham ville vel være nok til, at jeg ikke kan beskrive disse kontroller som en succesoplevelse. Dagens læge kan jeg aldrig mindes at have set før, ligesom jeg heller ikke kendte ham, jeg snakkede med sidste gang, og det sagde jeg til ham. Han mente nu nok, at vi måtte være stødt på hinanden en eller anden gang i forløbet … Skal ikke kunne sige det. Jeg var jo bedøvet en stor del af tiden.

Så denne nedskæring er jeg ikke specielt utilfreds med. Jeg håber bare ikke, det kommer til at skade nogle andre, der har haft en bedre oplevelse ved at gå til kontrol.

Men ellers fint nok. Jeg er sq også træt af sygehuse, læger og alt, hvad dertil hører. Er også træt af sygdom, kræft især, men også al mulig anden sygelighed. Der er også andet, jeg er træt af, så måske er jeg i virkeligheden bare træt!

Stik mig lige et medikament, en eller anden, så jeg bliver frisk som en havørn og fuld af tillid til mig selv og fremtiden! Et middel mod indbygget forældelse og anden værdiløshed …

12. november 2013

Praktikant? 2

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 12:45

12. november
Det viser sig at være en ikke helt så let opgave at finde en passende praktikplads og efterfølgende revalideringsplads til sådan en som mig. Det viser sig også, at man er interesseret i mit input i så henseende, og dette pålægger mig jo et vist ansvar. Hmn. Lad mig se:

  1. Jeg er folkeskolelærer af uddannelse. Det kunne derfor synes oplagt at sende mig ud og hjælpe til i en folkeskoleklasse, hvor der, hvis rygtet ellers taler sandt, godt kan være brug for noget hjælp. Nu er der bare det ved det, at jeg forlod Folkeskolen i nedbrudt tilstand i 1981. Forudsat, at jeg kunne formodes at være kommet over det traume, er der en anden lille oplysning, jeg synes jeg bør komme frem med: I henved 30 år har jeg ikke snakket med et rigtigt, levende barn. Jeg har ganske enkelt meget lidt forstand på sådan nogle. Det ville sikkert være synd for både dem og mig, hvis vi skulle udsættes for hinanden
  2. Så har jeg også en erhvervssproglig grunduddannelse i engelsk og tysk. Den har jeg dog aldrig brugt, men måske kan den noget i forbindelse med de it-færdigheder, jeg har tilegnet mig i mellemtiden. Jeg er “well-versed” i samtlige Microsoft Office programmer (Det er en kilde til stadig undren, så mange mennesker, der stadig ikke forstår disse programmer eller glemmer, hvordan man skriver @ fx). Jeg har jo tidligere gjort mig i it-support, og det kunne jeg vel gøre igen? Evt. i kombination med, at jeg sidder og passer en telefon, taster et eller andet ind i nogle regneark, eller skriver pressemeddelelser eller hjemmesider eller hvad ved jeg?
  3. Tilbage til undervisningen. Jeg har jo brugt godt 27 år af mit liv på at lære udlændinge at tale dansk. Det ville måske være det mest logiske at forsøge at få en praktikplads et sted, hvor de beskæftiger sig med den slags. Jeg har imidlertid nogle store betænkeligheder. Det sidste par år, før jeg blev syg, var ikke rare. Der var kursister, der klagede til ledelsen over mig. De ville have mere/mindre grammatik. De ville have mere/mindre samfundskundskab. De ville have flere/færre læseforståelser. De ville have flere/færre skriftlige øvelser. Det korte af det lange med de klager er, at kursisterne på måder, der var tilgængelige for dem, gav udtryk for, at de ikke var tilfredse. Hvad mere er, de mente ikke, det kunne nytte at henvende sig til mig med deres klagepunkter. Sådan en lærer plejede jeg ikke at være. Mit gæt er, at jeg har været udbrændt. Jeg kunne ikke fornemme kursisterne nok til at komme i en ordentlig dialog med dem, om hvordan de skulle bære sig ad med at lære dansk på den mest optimale måde. Se det er et kolossalt problem for en underviser. Venlige mennesker har påpeget, at jeg i den periode jo gik rundt og havde kræft uden at vide det, og at det sikkert har taget min energi og slidt på mine antenner. Jow, jow, men selv om dette skulle være rigtigt, er jeg ikke sikker på, at udbrændtheden ift. undervisning er forsvundet, bare fordi jeg har fået fjernet noget kræftsygt væv. Jeg føler mig mindst lige så tung og træt som før, nu er det bare af andre årsager. Så dilemmaet her er i al korthed: Hvis jeg nu kunne finde et sprogcenter, der ville tage sådan en praktikant som mig, vil det så være en god ting™?
  4. Hvilke andre ting har jeg at byde på? Tjah, uden at være helt inde i Deweys decimalsystem har jeg i en årrække fungeret som en slags bibliotekar, også med ansvar for indkøb. Indkøbene var ikke udelukkende til biblioteket, det var også alle mulige andre ting, der sådan skulle bruges på en skole. Måske kunne jeg bruges til at sætte bøger på plads på biblioteket? Det der decimalsystem kan vel ikke være så vanskeligt at sætte sig ind i?
  5. Endelig måske et sving tilbage til sprogskolerne: Jeg har jo udviklet en del meget brugte sider til folk, der ønsker at lære dansk. En enkelt af dem bruges faktisk endnu mere af danskere, der vil lære deres eget sprogs grammatik. Bravo til dem! Måske ville et og andet foretagende kunne se en fordel i at have en praktikant, der sad og lavede den slags – mere eller mindre på bestilling. Det er ikke fordi jeg er blevet helt idéforladt, hvad den slags angår, men hvis jeg får at vide, at mange kursister på et bestemt hold har besvær med, hvornår det hedder “om”, og hvornår det hedder “hvis”, så ligger inspirationen jo lige for. Den har jeg nu lavet her. Mon en praktikant kan sælges med slige kompetencer?

Måske skulle jeg søge om at komme med i den udsendelse, de har på DR, som hedder “Mit publikum”. I ved den, hvor 30 personer går i hælene på hovedpersonen og skal tage stilling til et dilemma, som hovedpersonen har. Nej, det er vist ikke noget for mig at have sådan et entourage. Det er vist mere selvoptagne personer med – i hvert fald tilsyneladende – større problemer at tumle med.

Nå for Søren, det blev et langt indlæg. Det er nok ud over, hvad de fleste orker med et blogindlæg.

14. juli 2013

Og programmet fortsætter

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 14:36

Morse og Lewis, Oxford
Nå, men jeg sætter farten lidt ned med hensyn til ursjovet. Man kan jo aldrig vide, om en eller anden shit-for-brains skulle få øje på dem og tro, at de var noget værd og derefter sætte sig for at komme at hente dem.

I hvert fald fortsætter mit hårde program foran fjernsynet. I går var det Lewis, i dag Morse. Der er for øvrigt noget, der altid har undret mig ved den serie: John Thaw, som spillede Morse, var under hele seriens forløb godt og vel halvgammel. Hen mod slutningen ville det ikke være nogen fornærmelse at kalde ham “ældre”, lige som vi i dag gør med dem, der bor på plejehjemmene. Ikke destomindre skulle han i hvert afsnit partout forsøge sig som “romantic interest” for en yngre dame. I det virkelige liv ville man sige, at han ikke havde så meget som en chance. Men som fjernsynsseer skal man altså tro på det. Mon det var i forlængelse af Hollywoodtraditioner, eller fordi John Thaw faktisk var for gammel til at spille Morse? Jeg har aldrig læst Colin Dexters romaner, der lå til grund for serien.

Ældre indlæg »