Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

25. december 2016

To systemer

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 2:33

251216
Måske skulle man alligevel overveje at holde jul? Efter det danske system skal man som bekendt have gaver den 24. om aftenen. Efter det engelske, som engelsktalende canadiere også følger, skal man have gaver den 25. om morgenen.

Så hvis vi nu holdt jul, skulle vi naturligvis observere det danske system til ære for mig og det engelske til ære for gemalen. Dobbelt op på gaver!

Det ville jeg jo godt stille op til. Som modtager af gaverne. Men der er jo et aber dabei: Man plejer også at skulle af med nogle gaver, når man modtager nogen. Ergo bliver det nok ikke til noget. Der er jo ingen børn i huset, og kattene er ligeglade, bare de får mad, vand, et godt sted at sove og en gang kæl en gang imellem. De er taknemmelige på den måde.

Apropos taknemmelighed så er der nogen, der mener, at de kan diktere til andre, hvornår og hvordan de skal føle taknemmelighed. Fx er det kommet frem, at nogle personer har forsøgt at sælge eller bytte væk nogle gavekort, som de havde fået i julehjælp. Forargelsen vil ingen ende tage. Jeg synes faktisk, det er helt OK, hvis man har fået noget, man ikke har brug for, at forsøge at omfordele til nogen, der har, og samtidig selv få noget, man kan bruge.

Jeg ville blive en anelse syrlig, hvis jeg hørte, at nogen havde byttet deres børns julegaver eller -mad for smøger, sprut eller det, der er værre.

MEN jeg synes faktisk ikke, man bestemmer over en gave længere, når den først er givet væk. Så må det være modtageren, der helt og holdent disponerer over den. Hvis man får en gave, fx en bluse i forkert størrelse, som man ikke kan bruge, vil man da også forsøge at få den byttet. Jeg synes, det er at udvise respekt for giveren, at man sørger for at få glæde eller nytte af gaven snarere end at smide den ind bag i skabet.

13. september 2016

There is a fine Line …

… between collecting and hoarding …

Sådan siger de i programmet om samlere, som jeg faldt i på DR2 her til formiddag.
Samlinger
Der kommer mit danske, som dog ellers er mit modersmål, en anelse til kort. Jeg kan ikke finde to og kun to ord, der dækker “collecting” vs. “hoarding”. At samle eller være samler vs. at samle eller være samler? Hm. Det er da klart som blæk. “A collector” oversættes uden besvær til “en samler”, mens “a hoarder” nærmest må forklares som “en person med sygelig trang til at samle”. Jeg kan slå “hoarder” op og finde betydningen “hamstrer”, som ikke dækker det. Efter min mening hamstrer man, hvis man køber lagre af nødvendige varer, fordi man frygter en eller anden mangelsituation, som fx kunne være et resultat af krig eller strejke. Jeg mindes endnu den store strejke sidst i 90’erne, hvor skøre kællinger, der aldrig i deres liv har bagt, nærmest støvsugede butikkerne for gær. Det kalder jeg at hamstre.

Men hvis man fx har ondt ved at skille sig af med plasticemballager, fordi de kan være nyttige til mange ting … hvilket de kan, men hvis man har et helt værelse fyldt med tomme plasticemballager, så kunne man måske tænke, at man havde nok? … så kalder jeg det ikke at hamstre. Hvis man ikke kan kassere alle de æsker, man har købt kartoffelsalat i gennem et helt år, er det at “hoarde”.

Som en person, der har mere end et kæledyr, er jeg også konstant i fare for at blive udråbt til sygelig samler. Og nej, det er jeg ikke! Jeg har fem katte og jeg skal absolut ikke have flere, tværtimod satser jeg på at reducere antallet af katte ved naturlig afgang. Aldrig så lækre sådan nogle små kattekillinger er, så skal de ikke komme og mjave ved min dør! Men folk, der har flere kæledyr end de har råd og kræfter til at passe ordentligt, bør tage et godt kig i spejlet. JUST SAY NO! Nogle gange lettere sagt end gjort. Det ved jeg godt, og det er derfor jeg har fem katte i stedet for de to, jeg oprindelig havde besluttet, at jeg ville have.

I programmet besøgte de en samler af kukure. Jeg kan næsten forstå ham, blot synes jeg, han kunne have valgt noget mindre at samle på, som fx armbåndsure eller lommeure … En anden samler har legetøj som sit svage punkt. Han forklarer det ganske enkelt med, at der var nogle ting, han rigtig gerne ville have haft som barn, som han ikke fik, fordi familien ikke havde penge til det. Det er for mig helt forståeligt og måske tæt på en forklaring af megen samleradfærd. Den kompenserer for en eller anden mangeltilstand, man har erhvervet sig i sin fortid.

Hvordan dette nu kan henføres på min samling af ure, det kan jeg ikke rigtig forklare. Jeg har en ramme for min samling, og den ramme udgøres af to miniskuffedarier. Samlingen skal være deri, og hvis den ikke længere kan det, skal der sorteres fra. Det har jeg gjort flere gange. De første ure, jeg købte, var for billige, og i virkeligheden langt fra så fine som på billederne. Jeg vil ikke gå med dem, og det vil andre heller ikke, er jeg sikker på, så jeg smed dem i en pose for at smide dem væk. Den pose har jeg så fundet ude i garagen, men den kommer ikke ind igen. Jeg har sagt farvel til indholdet, og det gjorde mig ikke spor ondt. Jeg skal snart til at sortere igen, kuratere, kan det kaldes, og jeg har allerede nogle kandidater i tankerne. Jeg er blevet opfordret til at lave en montre, hvor jeg kan udstille mine ure, eller en eller anden anordning, så de kan ses på væggen. Det vil jeg ikke. Ure skal kun udstilles et sted: På håndleddet, og kun et ad gangen.

Man kunne vel også forestille sig, at nogen samleradfærd skyldtes en interesse for ting i omverdenen, uden at det nødvendigvis skal diagnosticeres som en kompenserende adfærd …

Jeg har altså en rem af huden med det samleri, hvad enten det nu er den ene eller den anden slags. Jeg har fx også samlet en skrækkelig masse bøger, som jeg stadig har stående på reoler, hvor de ikke laver andet end at samle støv. Det er kun en meget lille brøkdel af dem, jeg kunne tænke mig at genlæse. De bøger er nu truet. Snart skal jeg tage mig sammen til at male i stuen, og jeg tror faktisk, at når jeg først har flyttet bøgerne ud af reolerne for at kunne flytte disse, så vil jeg ikke flytte dem alle tilbage igen. Men det ligger ude i fremtiden.

I fortiden blev man opfordret til at samle. Da jeg skulle konfirmeres, blev jeg bedt om at vælge sølvbestik. Fra og med konfirmationen og til længe efter, jeg var flyttet hjemmefra, var mine “store” gaver fra familien skeer eller gafler fra det forbistrede bestik. Jeg har aldrig brugt noget af det, og jeg aner ikke, hvor det er i dag. Jeg vil faktisk heller ikke have det at vide. Men den gang var det sur r*v, fordi jeg havde så lidt penge og fordi gaver fra familien udgjorde det eneste luksusforbrug, jeg havde. Men piger i min generation forventedes stadig at samle udstyr, så man havde det hele, når man blev gift. Havde jeg fortsat det samleri, ville jeg have haft utrolig meget udstyr, idet jeg først blev gift som 44-årig, hvilket man roligt kan sige er længe efter, at nogen havde troet, at det ville ske. Heldigvis har jeg aldrig investeret i sølv, porcelæn og linned efter den tid. Jeg har kun købt det, der var brug for. Og ikke noget sølvtøj.

Så nogle samlinger blev man opfordret til at lave og andre bliver man latterliggjort for at have. Nogle er inden for det acceptable og andre er ikke. Mon egentlig ikke, man skulle tage retten til selv at bestemme, hvad der er hvad, tilbage?

Men jeg kunne nu stadig godt tænke mig at have en ordentlig oversættelse af “hoard”, “hoarding” og “hoarder”.

Jeg kunne også tænke mig at komme af med nogle tomme emballager, men det arbejder jeg på. Måske kan jeg bruge nogle af dem til at lave bakker til mine ure, så de ikke skal ligge i nogle store, rodede bunker i skufferne …

3. september 2016

En anelse lørdagslukket

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 17:13

Katte
Det skal ikke blive en vane, det her med at holde lørdagsfri fra bloggen! Har man bestemt noget, så har man bestemt det.

Ergo iler jeg til med et billede af nogle af kattene. Ovenikøbet et, hvor de ser nogenlunde nuttede ud. Her skal vi så ikke nævne, at den sorte, Punktum, A.K.A. Bimse, allerede har siddet under min seng og spist noget, der havde ben og knasede, 2 gange i dag.

Ja, ja. Det er jo bare kattene, der er katte. Man er nødt til at tage hele pakken med, medmindre man altså satser på at holde indendørskatte. Det gør vi ikke, dels er der ikke nogen særlig grund til det her, dels er det nok noget mere besværligt for katteejeren. Vi behøver ikke gå i detaljer. Men for at undgå det etiske dilemma med de små, knasende ting med ben, der kører rundt og rundt på helt desperat vis, så er der andre sider af kattens adfærd, ejeren må påtage sig ansvaret for, hvis ikke mitterne må komme ud.

Under alle omstændigheder er vores katte så gamle, at man nok ikke kunne lære dem nye tricks. Og dog, den kattelem vi endelig fik installeret sidste år, har de alle lært at betjene. Det holdt hårdt med Stoffer. Jeg har skubbet ham gennem den kattelem utroligt mange gange, før det gik op for ham, at jeg altså ikke gider åbne og lukke terrassedøren hundredvis af gange hver dag.

Ældre indlæg »