Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

15. november 2016

Elleve grader!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:04

Mærkelig frugt
Sikkert for en kort bemærkning har vi vristet os ud af den præmature vinter og fået lidt efterår tilbage! Sneen er væk, og vi har elleve grader. For at fejre dette gik jeg ud i baghaven medbringende kamera. Noget orange fangede mit øje. Det måtte udforskes nærmere. Men den må være plantet. Det kan ikke passe, at vores benved(?) er begyndt at bære mandariner/clementiner, eller hvad nu det er. En delvist muggen mandarin, for at det ikke skal være løgn. Det må være manden, der har anbragt den der til ære for pipfuglene. Hvis man endelig skal have “Strange Fruit”, er det vel relativt harmløst.

Ellers er der ikke det store nyt at fortælle siden i går. Men man skal jo samle på det positive, og det med, at det lige pludselig er efterår igen, som det bør være, og ikke vinter, det er da positivt.

Men mørkt er det nu stadig. Jeg begynder at fatte, igen, hvad der menes med “november, november, november”. Men det er den 15., dvs. at måneden er halvt gået. 5-6 uger til dagene igen bliver længere. Endnu en positiv ting.
Endnu et dagens ur

23. december 2012

Himmelbetændt øwerkåst rajfog

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 17:51

Overskriften er et forsøg på at transkribere vendelbomåls udtryk for det vejr, vi har lige nu. Snestorm, hvor himmel og jord står i et, og hvor man ikke bør bevæge sig udendørs uden at have et reb at holde i. Der er ikke ret meget godt at sige om den slags vejr, synes jeg. Vi er i den heldige situation, at vi ikke behøver bevæge os udenfor, jo på et tidspunkt skal fortovet jo ryddes, men så længe, det ser ud, som det gør nu, ville det være komplet spild af tid og kræfter.

Man kan jo godt være bekymret for de mennesker, der er på vej andre steder hen for at fejre jul. Det ville ikke være rart at tilbringe natten i en grøft. Jeg håber, at alle der skal ud i bil, husker at medbringe opladede mobiltelefoner, tæpper, varme drikke i termokander osv.

Men hvis det her fortsætter, så får vi da vist hvid j.u.l., hvilket åbenbart er meget vigtigt for nogle.

Jeg har ikke nogle billeder af snevejret i dag, men her forleden måtte vi give politisk asyl til ham her:
Klimaflygtning
Eller det er vel snarere klimaflygtning, han er. Vi aner ikke, hvor han hører til, men det må være/ have været et sted her i nærheden. Vi har lagt mærke til ham gennem flere år, sådan fra tid til anden, men her sidst i november flyttede han ind i en papkasse under havebordet på vores terrasse. Det var på den måde, vi fandt ud af, at han også var der midt om natten og i det hele taget hele tiden. Så slap vi ham altså ind. Han bliver lukket ud en gang om dagen, men har altid særdeles travlt med at komme ind igen. Han forspilder altså sine chancer for at finde sit oprindelige hjem, hvis han ellers har et. Så på den måde blev vi en mere her i huset. Dyrlægen siger, at han er gammel, men tør ikke gætte på hvor gammel, han er kastreret og øremærket, men det er så længe siden, at øremærkerne er ulæselige. Man skulle måske overveje at få hele besætningen chippet? Jeg havde egentlig troet, at det var længe fint med øretatoveringer, men man kan jo altid blive klogere. Ellers mener dyrlægen, at katten er rask nok, og nu er han så også blevet vaccineret, har fået loppekur osv. Jeg tror, jeg må oprette en speciel konto til den slags. Det er ikke gratis, skulle jeg hilse og sige.

Jeg er begyndt at samle lidt på definitioner af det at blive gammel: En definition siger, at man er ved at blive gammel, hvis man falder, når man tager bukser på. En anden, at man er ved at blive gammel, hvis man har lidt for mange katte. Det med de firbenede bliver så lidt en skønssag, og selv om jeg nok synes, vi har lidt rigeligt med katte nu, så vil jeg ikke udpege den/dem, der ikke skal være her længere, så det!

24. november 2012

Bleg sol og fast arbejde

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 14:21

Nok er det november, men solen kan da finde på at titte frem. Det gør den f.eks. lige nu. Man behøver ikke nøjes med mit ord, næh, jeg har skam været ude på Bagterp Prærie for at skaffe dokumentation. Prærien, AKA haven, er dette langstrakte areal med græs og diverse buskagtige vækster ude bagved huset.
Bleg sol
Selvom solen ikke har meget magt, var den alligevel i stand til at lave en “lens flare” af dimensioner, og det område af himmelen, hvor solen faktisk er, er totalt brændt ud. Nå, det er nok fotografens skyld. Da jeg snuppede vores spejlreflekskamera, sad primelinsen i, og selvom jeg ikke er særlig gode venner med den, gad jeg ikke skifte den ud. Jeg må jo også se at få lært, hvad det egentlig er, den er god til. At tage billeder i modlys lader ikke til at være en af dem! Hvis jeg bliver lidt bedre venner med den linse, kan det jo være, at den får fast arbejde her hos mig.

Jeg er ret begejstret for vores spejlreflekskamera, men det bliver brugt alt for lidt. Hvorfor nu det? Det er jo, ud fra mange betragtninger, det bedste kamera, jeg har adgang til. Men den vigtigste betragtning er alligevel: Det bedste kamera er det, du har med. Jeg har aldrig spejlreflekskameraet med, for nu hvis … Jeg har derimod altid min telefon med kamera med mig. Jeg har som oftest mit lille Casio lommekamera med, netop fordi det er – hallo – et lommekamera. Det ligger ikke i vejen, og det er der, hvis man nu skulle falde over et godt motiv. Hvis der en dag kommer et spejlreflekskamera i lommeformat, så vil jeg nok begynde at spare sammen til det. Jeg overvejer faktisk også et af de såkaldte “systemkameraer”. Som jeg har forstået det, er det små kameraer, der præsterer en kvalitet, der sagtens kan stå mål med spejlrefleks. Nu er jeg også så nærsynet, at jeg næsten altid bruger autofokus, så spejlrefleks er vel nærmest spildt på mig, eller hvad?

Olga kan godt lide at kravle op på raftehegnet og bruge det til sine gymnastiske øvelser og negleslibning bl.a.
Strækøvelser
Det er gået op for mig, at hvis jeg var sådan en, der lavede juledekorationer, kunne jeg finde en del materialer ude på prærien, i form af divers tjørneprodukter. Nogle år har de haft festlige røde bær. Det har de, så vidt jeg kan se, ikke i år. Men de er da meget pæne alligevel. Især dem med de hvide kanter.
Planter fra prærien
Men nu er jeg ikke sådan en, der laver juledekorationer, så jeg lader tjørnene sidde, hvor de sidder. Ude på prærien.

En sidste ting til fast arbejde. Det er en travl tilværelse at være syg. I et stykke tid har jeg vidst, at jeg skal møde på sygehuset mandag morgen kl. 8 for at få min stent fjernet. I dag modtog jeg så en indkaldelse til tirsdag morgen kl. 8, hvor der skal være “journaloptagelse” og undersøgelser med henblik på ambulant indlæggelse onsdag kl. 7.15 til yderligere undersøgelser. Jeg har fået at vide, at jeg skal regne med 24 timers indlæggelse til proceduren mandag, så nu tænker jeg: Mon jeg når det hele? Hvis der altså ikke er tale om en fejl, er jeg optaget både mandag, tirsdag og onsdag i næste uge. Men nu har jeg jo også haft “fri” i en uges tid. Bortset fra, at man jo ikke holder fri fra smerter, åndenød og efterhånden lede ved søbemad. Nå, det var vist fr Selvmedlidenhed, der stak sin grimme næse frem der.

Kloge hoveder mener jo, at man ikke skal dvæle ved det negative, men derimod være taknemmelig, fordi det gør en stærkere. Det synspunkt kan jeg ikke helt forlige mig med. Man må da have lov at give udtryk for det, hvis der er noget, der kommer på tværs eller bliver rent ud sagt utåleligt. At man så på lidt længere sigt har bedst af ikke at blive hængende i mudderet er en helt anden sag. Så kan man jo prøve at gøre som et solur:
Tæl kun de lyse timer
Det tæller jo kun de lyse timer. Der bliver så ikke meget at tælle lige på den her årstid. Så meget desto mere er der grund til at lægge mærke til det, når bliver talt!

Ældre indlæg »