Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

1. september 2016

Sygdom osv.

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , — Henny Stewart @ 17:47

Selvom jeg nu er på efterløn, så betyder det ikke, at jeg er rask og frisk som en fisk hver eneste dag. Selvom jeg var rask og i arbejde, da jeg gik på efterløn, er der i selve den kendsgerning ikke gemt noget om, hvor stor en del af min fritid, der gik med at restituere mig på en meget lidt aktiv måde, for nu at udtrykke det pænt.

Det ville kun vanskeligt have kunnet fortsætte på den måde. Jamen, hvad fejler du så, vil folk typisk tænke. Jeg har ikke kræft mere, formoder jeg, selvom man aldrig kan være helt sikker. Det, jeg til stadighed har størst besvær med, er senfølger, ikke så meget af kræften, men af operationen, der fjernede den. I det hele taget er kuren mod kræft, hvad enten den så består i operation, stråler, kemo eller en kombination af 2 eller alle tre dele, ikke nogen skovtur, og vil i mange tilfælde efterlade én med symptomer af den ene eller den anden art. Bevares, det kan da være, at man bliver frisk nok til at kunne sendes på arbejde, men skulle vi nu ikke se at komme væk fra den indstilling, at netop det er den eneste måde at måle succes på?

Jeg har stadig episoder med smerter, hvor jeg er nødt til at tage medicin og i nogle tilfælde må lægge mig og blive liggende. Det gjaldt, da jeg gik på arbejde, selv om jeg på besynderlig vis kunne få det til at træffe sammen med min fritid, og det gælder nu, hvor jeg har fri døgnet rundt. Faktisk tror jeg, at det er sundere for mig nu, hvor jeg ikke behøver udsætte mit eventuelle kollaps til sidst på eftermiddagen. Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig det, hvis disse episoder var i aftagende, men det kan jeg ikke påstå, at de er. Det er nok prisen, jeg skal betale for stadig at være her, hvilket mere eller mindre også er den besked, jeg fik fra lægerne i Aalborg, mens jeg stadig gik til “kontrol” der. Det var før, min kræftpakke af sparehensyn blev afsluttet tre år før tid, men fred nu være med det. Jeg var ikke videre tilfreds med de kontrolbesøg alligevel. Blev aldrig helt kvit fornemmelsen af, at de foregik til ære for en eller anden statistik, mere end for at sikre sig, at det gik, som det skulle med mig.

Det er så mit eget job at sikre mig det. Det gør jeg ikke særlig godt, idet jeg har en naturlig tendens til at blive væk fra lægen så meget som muligt. Men jeg har et par tider en gang i oktober, og de er vist delvis sat op med det formål. Vi får se.

Jeg kan godt forstå, hvis folk bliver trætte af det her emne. Det er jeg også selv.