Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

2. december 2012

Strid, og gul og blå

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 21:33

Det er hvad, jeg er. Det har altid været vanskeligt at tage blodprøver på mig. Ja, der er dem, der siger, at jeg hverken er til at hugge eller stikke i. I disse to perioder, hvor jeg har været indlagt, har man forsøgt at tage blodprøver på mig hver dag. Nogle gange er det kun lykkedes efter flere forsøg. Desuden har jeg skullet have de såkaldte “Venflons” monteret, fordi jeg har fået medicin i drop. I dag kom der ikke nogen blodprøve efter 7-8 forsøg. Bioanalytikeren ville så forståeligt nok gerne ringe til en ven, men inden denne var ankommet, havde jeg fået en aftale med sygeplejersken og lægen om, at vi giver fanden i de prøver i dag.

Her til aften løb det meste af antibiotikaen ved siden af den Venflon, jeg har haft siddende i anklen det sidste par dage. Så blev der sendt en ekspert til at sætte en ny Venflon i til de to sidste portioner antibiotika. Så var det lige som, at mor her slog bak, og det endte med, at den stakkels mand måtte gå ind på vagtstuen og foreslå, at vi også giver fanden i de sidste to portioner iv-antibiotika. Så sådan bliver det. De kan vel give mig nogle hestepiller i stedet, hvis det er nødvendigt.
Nåleskræk
Man vil forstå, at jeg har udviklet en voldsom antipati mod nåle, og nej: Jeg skal sgu ikke have nogle tatoveringer! Det eneste, der står mellem mig og løsladelse, er, at der skal tages endnu et røntgenbillede af mine lunger. Hvis jeg er heldig, kommer jeg ned og får det taget i aften, og så kan jeg vende hjem i løbet af i morgen formiddag. Med mindre selvfølgelig, at jeg bliver lilla i hovedet i løbet af natten. Eller noget.

Billedet har jeg lavet ved hjælp af Photofunia.

17. november 2012

Det skulle forbydes!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 9:37

Kære venner, er I egentlig klar over, hvad der foregår nede hos Fætter BR og Toys’R’us? Jeg faldt lige ind i en reklame for et par produkter, som det ene eller det andet eller måske begge firmaer kolporterer. Det ene var et plastictæppe, som børnene kunne tegne på med afvaskelige tusser. Det er ikke det værste, det værste er, at der fulgte en serie skabeloner med, som børnene kunne tegne efter. Det andet produkt var en slags projector, hvor man kunne projicere nogle tegninger over på papir og derefter farvelægge dem med de medfølgende tusser.

Jeg kan godt se, at det måske i princippet ikke er så meget værre end gammeldags malebøger, men dem har jeg altså også store problemer med.

Sagen er nemlig den, at alle børn kan tegne. Alle børn er kreative. Det kan de, og det er de, lige indtil nogle voksne begynder at fortælle dem, at de skal farve inden for linjerne, at deres huse er skæve og at skyer ikke er blå. Så begynder børnene at bruge de skabeloner, som de voksne beredvilligt stiller til rådighed. Men det er ødelæggende for deres kreativitet og i nogle tilfælde deres selvværd.

Vi har ikke råd til at miste kreativitet. Vi har ikke råd til at ødelægge børns følelse af stolthed over at kunne noget. Det er også derfor, at idéen med det afvaskelige tæppe er dum. Børns tegninger skal op på køleskabet, gives til farmor, sættes i album. Jeg ved godt, at børn er mest procesorienterede, men det betyder ikke, at resultaterne er ligegyldige.

Sagde hun så, den barnløse formningslærer, der stort set aldrig har fået lov til at undervise i formning.

PS: Om mindre end to timer er jeg på vej ud her fra! (Smiler fra øre til øre!) Så sættes næsen mod hjemmet efter ca. 25 begivenhedsrige dage på Sygehus Syd.

15. november 2012

Nyorientering/ Here’s your hat, where’s your hurry?

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 11:16

Nu har jeg fået at vide, at jeg kan komme hjem i overmorgen, hvis jeg ellers lader være med at få feber eller på anden måde gøre mig udtilbens.
Derfor er det vel på tide at orientere sig lidt væk fra egen navle og hen mod verden uden for. Som sagt, så gjort: Jeg har fotograferet udsigten ud fra de to vinduer, der er her i min enestue.
udsigt 1
Ikke det mest inspirerende, selv om man teoretisk set burde have en god udsigt her fra sjette sal. Det er heller ikke så tit, der bliver pudset vinduer. Heller ikke et job, jeg ville påtage mig for nogen pris. Derimod har jeg fået vasket gardiner i den periode, jeg har været her.
udsigt 2
Jeg har været her siden 23. oktober, og i al den tid har internettet virket perfekt. Det gør det ikke her kl. 9.45. Hvis den problematik fortsætter, vil jeg forsøge at fyre dette indlæg af via min telefon. Det bliver i så fald uden billederne i første omgang, for jeg er ved at have opbrugt min datakvote hos Telmore. Men tro mig, de billeder er altså heller ikke særligt gode.

Måske synes selv internettet, at det er ved at være på tide, at jeg kommer hjem. Hvis du går nu, hvornår kan du så være hjemme?

Fik jeg fortalt, at jeg glæder mig helt vildt til at komme hjem til Gordo og misserne, ikke mindst, og til at få startet en eller anden slags hverdag?

Ældre indlæg »