Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

22. november 2014

På en skala fra 1 til 5 …

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:41

Hvor tilfreds er du så? De fleste er sikkert kommet ud for den slags enqueter på nettet efter et køb eller bare sådan i al almindelighed, fordi det er blevet så rasendes interessant, hvad alle vi “pengestærke” forbrugere mener om alt muligt.

Således blev jeg også selv interviewet af en spirrevip af en ung kvinde med en Ipad i bussen på vej hjem forleden dag. Det var såmænd meget skånsomt; hun tolkede selv mine pauser i svarene … Hun kunne så desværre ikke gøre noget ved min manglende bybus fra forleden. Dels, fordi det i al almindelighed er svært at reparere på fortiden (det turde være indlysende, men når man ret betænker, hvor mange mennesker dette ikke er gået op for endnu, finder jeg det relevant lige at nævne det igen …), dels fordi hun altså kun havde: På en skala fra 1 – 5 og ingen kommentarfelter. Det er ikke alle facetter af NT, jeg er helt tilfreds med, men omvendt vil jeg sige, at NT er bedre end sit rygte. Bl.a. fortjener de fleste chauffører stor ros for deres måde at være på, og ikke mindst for deres måde at køre bussen på.

Da jeg var kommet hjem, lå der et brev fra Region Nordjylland. Jeg lod det ligge nogle timer, idet jeg ikke er vant til noget behageligt fra den kant. Jeg tænkte, at det måske drejede sig om endnu en screening, som jeg ville skulle gemme mig for. Hvad siger du? – Kan jeg allerede høre dig tænke, MEN det er sådan, at jeg ikke går til screeninger i disse tider. Jeg vil ikke have udstedt flere dødsdomme eller noget der ligner i meget lang tid, om nogensinde igen. I hvert fald vil jeg ikke have en så invasiv behandling mod cancer igen, som jeg allerede har fået. Hvis den samme slags cancer skulle komme tilbage, er det jo så heller ikke en mulighed. Men selv om man har haft cancer et sted, er det jo desværre ikke en garanti for, at det ikke også opstår i andre dele af ens korpus. Der er det så, at jeg har meddelt gennem de seneste år, at jeg ikke deltager i screeninger for brystkræft og livmoderhalskræft. Selv efter, at jeg har forklaret hvorfor, synes de fleste mennesker at mene, at det er dybt uansvarligt, men jeg lader den ligge her, idet det jo er mit liv, og jeg er tæt på at have så mange bi- og følgevirkninger af min første cancer, at jeg dårligt kan forestille mig, at det vil være en fordel at overleve evt. følgende, hvis sådan nogle skulle opstå.

Nu var Regionen så ude i et helt andet ærinde, viste det sig. Det var et skema med en række spørgsmål, der skulle besvares efter devisen: På en skala fra 1-5 osv. etc. … Der var også et enkelt kommentarfelt eller tre. Årsagen til, at jeg skulle have det skema nu, er at mit forløb på ambulatoriet er “afsluttet“.
Skema
Jeg har haft skemaet liggende her i nogle dage, men i betragtning af, hvordan mit forløb med kontroller, der ikke var kontroller, ikke-eksisterende eller alt for forsinket rehabilitering mm. har været, er det blevet til, at jeg ikke har udfyldt skemaet. Jeg har fundet et tomt sted på skemaet og skrevet følgende:”Jeg er så træt af ambulatoriet, at jeg ikke orker jeres skemaer. På ambulatoriet gik næsten alt, hvad der kunne gå galt, galt. På den baggrund er jeg meget tilfreds med, at forløbet er afkortet til to år”. Put that in your pipe and smoke it!

Bortset fra det, fru Kammerherreinde, så går det godt, så går det godt! Man har næsten ikke tabt hverken sit gode humør, sin galgenhumor eller sin efterhånden noget forkølede tro på det gode i menneskene …

18. december 2012

Ord, jeg ønsker slettet fra mit vokabularium:

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 23:39

Dette indlæg handler også om sygdom, eller rettere “accessories” til sygdom. Der er for det meste tale om noget isenkram, der sikkert er meget nødvendigt i situationen, så det er nok situationen, jeg ikke ønsker at befinde mig i igen.

  1. Sonde
    En sådan havde jeg monteret i min mave i over 4 uger. Den blev brugt til at tilføre min krop næring, medicin, væske mv. og var som sådan uundværlig. Da jeg blev sendt hjem fra sygehuset første gang, fik jeg også et lager af sondemad med, men jeg nægtede at bruge det. Min mave var, og er til en vis grad stadig “smadret” og jeg bebrejder med eller uden grund, sondemaden. Den gav mig den ondeste kolik og den mest forfærdelige myldre**. Nuff said!
  2. CVK
    Det står for centralt venekateter. Det er sådan set vældig praktisk, når man skal have en masse medicin intravenøst, og når man skal have taget en hulens masse blodprøver. Igen der er det situationen, jeg ikke ønsker tilbage. Mit CVK sad i halsen.
  3. Sladrekateter
    Et sådant blev lagt ind i min krop i umiddelbar nærhed af det sted, hvor de forskellige dele af spiserør og mavesæk skulle hænge sammen igen. “Sladderen” gik på, at der løb noget væske ud gennem kateteret. Det løb ned i en stor kasse med vinduer, som blev anbragt på mit uundværlige dropstativ. Indholdet i kassen blev nøje studeret hver dag. Hvor meget, hvilken farve osv. Det var bl.a. ved at studere disse væsker, at man fandt ud af, at der var en utæthed i mit system.
  4. Smertekateter
    Dette ville jeg utvivlsomt nødigt have undværet. Det er et kateter, der holdt en blokade ved lige, så jeg det første par uger ikke følte smerte i det område, hvor operationen var foregået.
  5. Ble
    Sådan en vågnede jeg op med efter operationen. Og de første mange dage efter. Jeg mener nok, jeg er en person, for hvem værdighed er vigtig. Men mærkværdigvis generede det mig ikke, i situationen, at skulle skiftes som en anden baby. Hvad det angår, havde jeg nok overgivet mig til realiteterne.
  6. Blærekateter
    Jeg tror faktisk ikke, jeg havde spekuleret over, at jeg havde sådan et, før jeg fik det fjernet. Det kunne jeg nemlig mærke!
  7. Sug
    Jeg ved ikke, om det er det helt rigtige navn på dimsen, men det var ihvertfald et sugerør, som var syet fast i det ene næsebor. Det gik helt ned i, hvad der var tilbage af mavesækken. Dets opgave var at suge det vand op, som jeg drak og smide det om i en krukke, der hang bag ved sengen et sted. De første uger efter min operation var jeg på begrænset væskeindtag. 500 ml i døgnet. Det er en halv liter, folkens! Ganske vist fik jeg tilført væske i sonden, men den væske fik aldrig bugt med tørsten.Sult følte jeg overhovedet ikke, men jeg var så tørstig, at jeg kunne have sandblæst en cykel. For at få vandet til at vare længere, fik jeg det udleveret som små isklumper, jeg kunne sutte på. I starten, mens jeg lå på intensiv, husker jeg, at jeg lå og sagde “av, av, av”. Sygeplejerskerne spurgte mig, hvor jeg havde ondt, og jeg svarede, at jeg var tørstig. Jeg tror ikke, de syntes om det. Men jeg vil faktisk mene, at ekstrem tørst er en smerte. I øvrigt var jeg så omtåget, da jeg var på den afdeling, at jeg faktisk godt vil fraskrive mig ansvaret for hvad, jeg måtte have sagt eller gjort dernede. Men førnævnte “sug” kom i den grad til at sidde i vejen. Dels skulle jeg jo også have ilt, og det skulle ind samme vej. Så kom jeg også tit til at trække i suget, og så gjorde det nas i stingene, som sad i næseboret. Det sugerør var det rigtig godt at komme af med, og jeg vil også gerne have det ud af mit vokabular og mit hoved.
  8. Lomholt
    Jeg er ikke helt sikker på stavningen. Men der er tale om en iltmaske, der fugter ilten. Den er især populær på opvågningsstuer, af en eller anden grund, som sikkert er fornuftig nok. Jeg havde bare det problem med den, hver gang, at jeg ikke syntes, jeg kunne trække vejret. Det skal man helst kunne, ellers er alt det andet omsonst!
  9. Iltbombe
    Det er betydelig mere fredeligt, end det lyder. Når man får ekstra ilt, kommer det normalt ud af en “kontakt” på væggen. Iltbomben er en lille tank med ilt, som man kan hænge op på sit dropstativ, så man kan tage den med sig, f.eks. hvis man har brug for den på det lille hus mv. Igen er det en ting, der er vældig rar at have, når man har brug for den. Jeg vil bare ikke have brug for den!
  10. Gangbord
    Dette er en indretning, som jeg blev tildelt på et tidspunkt. Det er et højt stativ med hjul under. Man kan så hvile overkroppen på bordet og så daffe derudad. I teorien. Nu var det bare sådan, at jeg var, og er, noget bredere end åbningen øverst i gangbordet, for det første, og for det andet skulle jeg jo have dropstativet med mig hele tiden. Så meningen var altså, at jeg skulle bruge gangbordet og så skulle en sygeplejerske gå bagefter og styre dropstativet. Jeg prøvede kun gangbordet en gang. Jeg blev enig med mig selv om, at det var til mindre nytte end besvær.
  11. Rollator
    Det var så næste bud. En fin, grøn rollator. Der var stadigvæk det problem, at jeg skulle have en person til at køre dropstativet, når jeg skulle ud med rollator. Så skete der det, at jeg begyndte at kigge på bemeldte dropstativ. Der var faktisk et håndtag på det, og det virkede egentlig ret stabilt, og samtidig syntes jeg ikke, at jeg var helt rundt på gulvet mere, så jeg prøvede at gå en tur med dropstativet som eneste støtte, og det gik egentlig meget fint. Så sådan kom jeg af med rollatoren!
  12. C-PAPmaske
    Det skulle stå for Continuous positive airway pressure. Det er en maske, der lugter dejligt af gammel gummistøvle, som man får presset ned over næse og mund, og så skal man trække vejret dybt, hvis man kan, 2 x 30 gange hveranden vågen time. Formålet med det er at åbne lukkede dele af lungerne og gøre det muligt at hoste det klister op, som ikke gør én noget godt dernede. Det er således et meget ædelt formål, så igen her er det situationen, jeg ikke ønsker at befinde mig i igen.
  13. PEP-fløjte
    Det er ikke nogen rigtig fløjte, men et lille plasticinstrument, der har samme formål som C-PAPmasken. PEP står for positive expiratory pressure. Jeg har stadigvæk sådan en, og jeg bruger den også, men dog ikke hver vågne time. Men jeg glæder mig til, at den bliver unødvendig. Og til at jeg kan lade den gå i glemmebogen.
  14. Dropstativ
    Det var simpelthen helt underligt, første gang, jeg kunne gå en tur uden den tingest. Det var lige ved, at jeg brød ud i sang: “Der’ ingen bånd, der binder mig, tralulalej …” Faktisk gjorde jeg det, for jeg mødte en medpatient ude på gangen, der også var sluppet af med sine “strikker” den samme dag. Men det blev en kort duet.
  15. Indviklet
    Den konkrete betydning af dette ord er ikke gået op for mig, før jeg kom på sygehuset. Når man f.eks. har en sonde, 3 slags medicin kørende i CVK’et, næsesug, sladrekateter, smertekateter og iltslange, selvfølgelig, så er det en svær logistisk øvelse bare at skulle sætte sig i en stol. Det kan sagtens være, at man skal have hjælp til at få alle strikkerne til at makke ret. Det er det rene “kluddermor” ind i mellem. Så, ikke mere af det, please!

Det må så være nok for i dag. Jeg skal helt undlade at komme ind på hospitalstøj og den slags. Det er næsten forsvundet fra mit hoved, så der er ingen grund til at forstærke de spor i hjernen igen. Så har jeg forresten stadig ikke hørt noget til, om jeg skal i kemoterapi eller ej. Jeg skal heller ikke have spurgt men vil tillade mig at gå ud fra, at no news is good news!

23. oktober 2012

Om at være godt gift! (Name, Rank and Serial Number!)

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , — Henny Stewart @ 13:09

Da vi trådte ind på afdelingen her, kunne min mand lugte, at der var trådløst internet. Så derfor kørte han hjem og hentede min computer til mig. Så kan det ikke gå helt galt!

Men ingen indlæg uden klage: Jeg er på flydende kost i dag. En i øvrigt udmærket aspargessuppe fik jeg til frokost. Fordi jeg nu ikke måtte få det, stod jeg og savlede over synet af nogle skiver franskbrød. Græsset er altid grønnere på den anden side.

Hvor langt er vi ellers kommet? Jo, vi har konstateret, at jeg har blod (og tis) og taget prøver af begge dele. Jeg vejer og måler også noget, og det er behørigt registreret. Så har vi fundet ud af, at hjertet banker, som det skal. Og at mit blod ikke er alt for godt iltet. Men det vidste jeg godt. Blodtryk har jeg også, og det er registreret. Og så har det ellers været: Name, rank and serialnumber om og om igen. Men hvis jeg nu skulle gå hen og glemme det, så har de givet mig et armbånd, som jeg kan læse det op fra i nødsfald.

Så har jeg talt med sygeplejersken om de forestående begivenheder, og en fysioterapeut har været inde og instruere mig i nogle vejrtrækningsøvelser, som jeg skal lave, efter at jeg er blevet opereret. Jeg mangler sådan set kun at tale med lægerne og diætisten. Jeg har allerede fået at vide, at kirurgen ikke er på arbejde i dag, men der skal optages journal. Når jeg så er færdig her, skal jeg køres på patienthotel og tilbringe natten der. I den udleverede brochure står der, at personalet på patienthotellet vil hjælpe med at barbere min brystregion, hvis det er nødvendigt. 😉 Det regner jeg så ikke med, at det vil være!

Men det lader til, at jeg efter operationen vil være så online med hele min person, slanger der stikker ud både her og der, at det nok vil være vanskeligt at få plads til computeren. Og få tid til den. Med alle de vejrtrækningsøvelser og gåture og hvad ved jeg. Men vi får se. Det er selvfølgelig også muligt, at jeg er så dopet, så jeg slet ikke kan finde ud af det, men så må jeg tage den oplevelse med.

henny

Nå, nu har jeg talt med to læger. Den ene af dem er rendt med al min medicin, men han kommer forhåbentlig snart tilbage med den!

Ældre indlæg »