Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

20. december 2014

Praktik i praksis

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 16:49

… er sørme godt nok.

Da jeg skulle i praktik, kendte jeg heldigvis stadig nogle af mine forhenværende kolleger, der kunne hjælpe mig med en praktikplads, der hvor de nu arbejder. Der startede jeg så i april måned, og har været der lige siden. Indtil sommerferien var det forrevalidering. Efter sommerferien revalidering til revalideringsydelse. I praksis ingen stor forskel. Men der var en anelse af et problem. Man kunne ikke tilbyde mig fuld tid, og det har jeg brug for, hvis A-kassen skal acceptere mig som stående til rådighed for et arbejdsmarked, der i teorien er helt vildt efter at ansætte mig, og det skal A-kassen jo på et tidspunkt, så jeg dels kan modtage dagpenge, dels søge efterløn, når den tid kommer.

Nu er det sådan, at der er aktivering mandag og tirsdag for stort set den samme gruppe kursister, som jeg hjælper med at undervise onsdag, torsdag og fredag. I praksis var det faktisk overhovedet ikke svært for mig at få lov til at møve mig ind på denne mandag-tirsdags-aktivering og på den måde komme op på fuld tid. Det kommer dog først til at ske i januar, februar og marts, idet jeg fra midten af november har deltaget om tirsdagen, plus selvfølgelig deltaget i sprogundervisningen onsdag, torsdag og fredag. På den måde arbejder jeg mig op på fuld tid, forhåbentlig. Jeg forsøger at tage maven i ed, men den er ikke sådan at handskes med.

Men hvis maven ellers samarbejder er jeg teknisk set fuldt revalideret pr. 1 april. Fint nok, skulle man synes. Men når jeg har snakket med medarbejdere fra min hjemkommune, skulle man tro, at de havde været nødt til at ud til praktikkommunen med deres egne, personlige guldbarrer på en trillebør og aflevere dem for at få ordningen i stand.
Guldtransport?
Faktisk har de kun skullet sørge for at få lidt papirer i orden. Det kan, sammenlignet med hvad folk ellers skal yde for en lønindtægt, i bedste fald kun kaldes lettere arbejde. Noget andet ville være, hvis jobkonsulenter og lignende havde skullet arbejde i døgndrift for at skaffe mig en praktik. Se, det ville have været svært. Med mindre, selvfølgelig, de havde tyet til deres “default-løsninger”: Køkken, rengøring eller grønne områder. Min fornemmelse siger mig, at det er hvad deres talent og motivation i mit tilfælde ville have rakt til.

Imidlertid har mine kolleger, mig hidtil vildt fremmede mennesker og jeg selv arbejdet på at strikke en ordning sammen, så kommunens arbejde med at skaffe mig i praktik har som sagt udelukkende bestået i at udfylde og fremsende nogle fortrykte formularer.

Når det så svigter, det lille nummer med at udfylde og sende papirerne, bliver jeg sq harm. Kald det at være hysterisk, utaknemlig, arrogant – ja, lige hvad du vil. Men sådan forholder det sig!