Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

14. september 2016

Hvad motiverer mennesker?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:01

Hvad med indre motivation?
En illustration, der ikke dækker fænomenet “indre motivation”, der i virkeligheden er den eneste, der har egentlig værdi.

Spørgsmålet rejser sig for mig i disse dage, fordi det ser ud til, at regeringen og store dele af oppositionen, med andre ord det politiske establishment, har en mening om, at penge er den store motivator. Eller sult, dårlig samvittighed og stigma.

Jeg havde jo lovet mig selv ikke at lave indlæg om politik, og jeg kan godt se, at dette går til kanten eller over. Pyt, i gamle dage sagde nogle af os, at alt er politisk, og det er det jo også nok, så …

Man siger, at man beskærer de sociale ydelser for at motivere folk til at tage et arbejde, som man kan gå ned på Jobcentret og få anvist. Det sidste er nyt for mig, det tror jeg slet ikke, Jobcentrene beskæftiger sig med. Det er jo også blevet påpeget, at den største del af fx kontanthjælpsmodtagerne, slet ikke er i stand til at arbejde. Så kan de vel i princippet være så motiverede, som det skal være. Det vil altså ikke nytte at “motivere” dem mere. I øvrigt mener jeg, at det er ret uartigt, bare sådan at antage, at man ikke er motiveret for at arbejde, bare fordi man ikke har et arbejde. Der er stadig ikke arbejde nok til alle! Inden nogen skulle finde på at spørge mig, så er jeg ikke det ringeste motiveret for at arbejde, og hvis nogen skulle få idéer om at pålægge mig og andre efterlønnere motivation i form af tom brødkasse, så vil jeg mene, at det er den ringeste form for motivation af alle.

Den øvelse lugter langt mere af, at man vil begrænse kontanthjælpsmodtagernes antal med et hvert til rådighed stående middel. Med Ayn Rand lade universet skælve og ryste disse “pariaer” af sig. Desværre er dette neoliberale “tankegods” bag både den nuværende regering og store dele af den forrige.

Jeg tror ikke på, at magthaverne er uvidende om, at kontanthjælpsmodtagere ofte har børn, og at disse får en sværere barndom, hver gang man skærer i kontanthjælpen. Det er nok her, den dårlige samvittigheds motivation kommer ind i billedet. Men denne dårlige samvittighed er blot en ekstra byrde. Det virker ikke. Syge bliver ikke raske af at have dårlig samvittighed eller være sultne.

Hvis der er nogle kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, og hvis der er arbejde til dem, og det er to store hvisser, skal man bare føre de to sammen. Kan det ikke lade sig gøre, skal man arbejde med motivationen, men mon dog ikke, det er en pædagogisk indsats, der ville være brug for? Det er i øvrigt ikke sikkert, at det kun er de potentielle arbejdstagere, der skal motiveres!

13. september 2013

Vildrede – vågn op, frue!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 16:17

Faktisk har jeg været så god til at fokusere på dagen i dag, det nærværende. At få noget, det rette, i skrutten til ret tid. Passe min diabetes. Passe min motion. Lukke katte ind og ud. Ikke stresse over fremtiden. Ikke at ødelægge helbredsmæssige landvindinger med overdrevne mængder af stresshormon. Der skulle bare ikke så meget til at vælte det luftkastel.

Nogle har måske allerede lugtet lunten. Jo, jeg har fået brev fra min sagsbehandler på Jobcentret i dag. En opfølgningsamtale. Det er i sig selv uskyldigt nok; ved den sidste opfølgningssamtale i juli blev det jo skrevet, at den næste skulle være senest i september. Men sammenholdt med, at mine 52 uger på sygedagpenge er ved at være gået, skred lemmen under mig allerede, da jeg bar brevet ind fra postkassen. Et sort hul åbenbaredes. Et hul fuldt af spørgsmål: Skal jeg bare raskmeldes og gå ind i de arbejdsløses rækker, på dagpenge, vel at mærke? Bliver jeg ikke raskmeldt, og vil jeg så blive “cut off without a penny”? Skal der udarbejdes rehabiliteringsplan for mig? Skal jeg i aktivering som hundehømhømopsamler? Skal jeg i ressourceforløb? Får jeg lov til at færdiggøre de to rehabiliteringsforløb, som jeg nu endelig er i gang med, og som hjælper mig? Så mange spørgsmål, så få svar.

Desuden fik jeg tilsendt en LÆ 132 “Meddelelse om specifik helbredsundersøgelse”. Det skal foregå hos min praktiserende læge, og jeg skal selv lave en aftale. Ganske vist har jeg allerede en aftale hos min læge i næste uge, men jeg skal lave en ekstra aftale til denne “undersøgelse”. Lur mig, om det ikke er et skema, som skal udfyldes med lidt ‘cut and paste’ i mit nærvær. Men det skal jeg vel være glad for, for så får jeg en vis indflydelse på, hvad der bliver ‘pastet’.

Hvordan går det så i virkeligheden? Jeg er begyndt at blive virkelig klar over, at jeg aldrig bliver den gamle Henny igen. Dette er ikke kun dårligt. Jeg kan bestemt se gode muligheder i en “ny” version af mig selv. Men den nye version er altså behæftet med nogle egenskaber, som jeg ikke kan slippe af med. Jeg har diabetes. Jeg har en “anelse” KOL. Jeg har et ar, som jeg altid kan mærke. Sjældnere og sjældnere er det smerter, jeg mærker, men mærke det kan jeg altid, og sådan vil det være resten af min tid. Der er som sagt stadig episoder med smerter. Der er også episoder med stærkt behov for at opholde sig i umiddelbar nærhed af sanitet. Heldigvis er der længere og længere mellem disse episoder. Der er nok tale om en 2-3 gange pr. måned efterhånden. Men bortset fra det, fru Kammerherreinde, så går det godt. Jeg er stærkt på vej til at blive “fit as a fiddle”, med visse mangler som ovenfor beskrevet.

Vil sådan et apparat kunne bruges på arbejdsmarkedet? Tjah, jeg er da villig til at give det en skalle, hvis nogen vil give mig chancen, sådan en gang hen i midten af oktober.

5. december 2012

Jeg er søreme dygtig!

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 12:02

Som langtidssygemeldt kan man på et tidspunkt blive bedt om at medvirke til udarbejdelse af en såkaldt ressourceprofil. Ens første medvirken er at svare på en hulens masse spørgsmål i en såkaldt spørgeguide. Jeg modtog også sådan et skema. Folkene på jobcentret har været meget humane, de er godt klar over, at jeg ikke kan raskmeldes i overmorgen, så jeg havde fået besked på, at jeg godt kunne vente med at udfylde det til meget senere. Men så kom jeg til at sidde og kigge på det i går og tænkte: “There’s no time like the present”, så jeg gik i krig. Der er mange sider og mange spørgsmål, så det tog et par timer. Da jeg så var færdig, sendte jeg det af sted.

Senere på aftenen tænkte jeg, at jeg lige ville se det igennem igen. Så var det, jeg faldt over dette:
Non compos mentis
Så er det, jeg tænker: Jeg er f***** g******* dygtig. Hvis de er lidt vakse derude, vil de nok tænke, at hende Henny, hun har da vist ikke ret mange brikker at flytte med. Var det let/svært? Ja. Vorherrebevares! 😆