Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

18. november 2016

Mis Olga

Mis Olga
Da jeg stadig ikke er kommet længere med at genoptage min kunstnerhobby end at finde en pakke mærkelige fedtfarver oppe fra Tiger, iler jeg med at bringe dette billede af Olga. Dvs. det ligner hende ikke som sådan. Det er mere essensen af Olga, man ser her. Hun er nemlig rigtig god til at slappe af, hvilket, jeg håber, fremgår af billedet.

Det er ikke til at få hendes rigtige farver frem med de syv-otte fedtfarver, der er til rådighed. Hun er mest grå og der er simpelthen ikke nogen grå farve i pakken. Den måde, man så normalt ville få en tertiær farve frem, er ved at blande alle de andre farver. Det har jeg prøvet her, men resultatet bliver nærmest sort.

Jeg har altså både akvarelfarver og acrylmaling, sågar ordentligt oliekridt et eller andet sted, hvis jeg bare vidste hvor. Indtil jeg finder frem til nogle af disse forsyninger, må jeg nøjes med disse fedtfarver. Hvis man nu ville, så kunne man kalde det et benspænd, altså en kreativ udfordring, snarere end et resultat af, at alt roder som sædvanlig. Rodet i sig selv er et benspænd af dimensioner.

Jeg har lige fundet ud af, at der findes en bog der hedder noget i retning “The Life Changing Magic of Tidying Up”. Den vil jeg ønske mig til jul. Rent bortset fra, at jeg ikke får nogen julegaver og altså ville være nødt til selv at købe den, så er jeg stadig i sådan en periode, hvor jeg ikke rigtig har noget ud af at læse. Jeg udfordrer den tilstand nærmest dagligt, for jeg ville virkelig gerne tilbage til læseglæden. Ja, ja. Det kommer vel en gang.
Raketa på lilla rem

2. november 2016

Et fast blik

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:35

Sox
En gammel kat, en pakke mærkelige fedtfarver fra Tiger og et fodskammelrelateret uheld:

Vi har den her gamle kat, Sox, som vel er en 15-16 år. Han boede oprindelig hos naboen, men da de flyttede, blev han ved med at rende tilbage hertil, så det endte med, at vi gav ham politisk asyl, selv om han ikke er helt nem. Han har det med at komme i karambolage med de andre katte. En del af grunden kan være, at hans hale har været brækket på et tidspunkt, og katte kommunikerer åbenbart ved haleføringen. Han har også et usædvanligt fast blik, men jeg ved ikke, om det kan virke provokerende i katteverdenen. En ting, der er sikker, er at han er usædvanlig meget præget på mennesker. Han er nærmest som en hund i mange henseender. Hvis han kunne gø, ville illusionen være perfekt.

På sine ældre dage er han blevet noget alternativ i bevægeapparatet. Måske har han gigt, måske har han pådraget sig en skade i et af de mange slagsmål, han har været involveret i; det er ikke til at sige.

En af hans faste sovepladser er i den lænestol, der står på mit alternative kontor. Det er sådan en sort lædertingest med tilhørende fodskammel, hvilket er meget praktisk for ham, idet han først kravler op på fodskamlen, hvorefter det ikke er så svært at komme over i stolen.

Men så, pludselig en dag, står den skrå fodskammel forkert. Den står med den høje side yderst! Men katten lader sig ikke afskrække, han skal skynde sig op og okkupere yndlingspladsen, inden en af de der andre, irriterende katte indtager den. Med en kraftanstrengelse møver han sig op på den høje side af skamlen, idet han glemmer, at han i følge dyrlægen er ca. 25% overvægtig, hvilket får skamlen til at vælte under højlydt rabalder. Som bekymret kattemor skynder jeg mig naturligvis at tjekke, om alt står vel til. Det gør det øjensynligt. Kattens blik er stadig usædvanligt fast, haleføringen så høj, som man nu kan mønstre den, når samme hale har været brækket ca. halvvejs mod spidsen.

13. oktober 2016

Hop af hamsterhjulet eller hvad?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 20:46

Ryg og rejs
Atter en gang inspireret af det, der kommer ud af tossekassen, nemlig DR1’s nyeste satsning, “Jagten på det gode liv”, må jeg til tasterne.

For det første har jeg det lidt lorent med det påståede kinesiske ordsprog: “Hvis man ikke ændrer retning, ender det med, at at man kommer derhen, hvor man er på vej hen”. Mit spørgsmål er, jamen er det da ikke det, der er meningen? Hvorfor være på vej et sted hen, hvis det ikke er der, man skal hen? Det er vel om at have en plan fra starten af, eller hvad?

Selvfølgelig kan jeg godt se, at hvis man går i fugleperspektiv, så er der tale om en tur fra vugge til grav, og hvis man ikke sørger for, at ruten får et par krøller eller tre, så er det en uinspirerende smuttur, som egentlig lige så godt kunne være det samme.

Nå, men jeg regner med, at programmet vil gøre nøje rede for, hvordan en børnefamilie får råd til at rejse ud i verden i et helt år, og hvordan man vil reintegrere disse mennesker i det danske samfund, når eller hvis de vender hjem igen. Under alle omstændigheder måtte det jo begrænse arbejdsudbuddet kraftigt, hvis mange familier bærer sig sådan ad, og det er som bekendt undergravende for samfundets sammenhængskraft. Ikke mine tanker, men nogen jeg har fået ørene tudet fulde med.

Selv har jeg jo fyret mit hamsterhjul, men det får mig ikke til at drage udenlands i hverken kortere eller længer perioder. Dels er der det med misserne, og dels er der det med den ekstra kuffert til medicin, der ville være nødvendig. Endelig er der det faktum, at jeg overhovedet ikke gider. Hverken Thailand eller New York. Jo, jeg gad nok en miniferie i New York, hvis der ville træde en sponsor til, men det sker temmelig sikkert ikke.

« Nyere indlægÆldre indlæg »