Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

29. september 2016

Efterår?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 13:39

Tjah, i følge kalenderen er det i gang, og vi har snart den første oktober. De brune blade på billedet er lidt snyd, for de sidder på nogle grene, der blev kappet af tidligere på året. Det blæser dog heftigt derude, måske er det efterveer af stormen Karl? Ja, jeg gider egentlig ikke følge med i det navneuvæsen, ønsker blot at de skide storme vil lade mit tag ligge, hvor det skal. Ellers er der frugter ude i haven, nogen af formodentlig spiselig art, andre ikke så meget.
Efterår
Haven ligner ellers noget, der er løgn. Dette burde ikke undre mig, da jeg ikke lægger noget arbejde derude. Så kan jeg heller ikke forvente, at andre skal gøre det. Jeg har jo ikke tjenestefolk. Det ville heller ikke være godt at have det, for jeg ville ikke være god til at sætte sådan nogle i arbejde.

Men nu tilbage til det efterår: Jeg er bange for, at det går i år, som det er gået adskillige andre år. Løvet lægger an til at visne, men det når ikke at få det fine gul-orange-brune farvespil, før de forskelligt navngivne storme hiver det af. Sådan er det, når man bor på en klode med et klima i forandring. Det gør vi jo, der er bare nogen, der ikke er kommet i gang med at blive klar over det!

Ellers var der jo et lille dyr, der fulgte efter mig ude i haven. Pushkin, den lille tokilos hankat med “erhvervet hareskår” og nu et normalt øre, samt et øre, der er helt krøllet sammen om sig selv. Han er ikke noget udpræget kæledyr, men det kan lade sig gøre at kæle for ham, hvis han er tilstrækkeligt afslappet. Vores gamle dyrlæge udnævnte ham til en farlig vildkat, som han ikke ville undersøge af frygt for at blive kradset til blods. Ham om det, det er hans afgørelse. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå hos vores nye dyrlæge, når vi skal til undersøgelse med hele banden her en gang i oktober. Han kan ikke lide dyrlæger, det er sikkert og vidst, og han har det med at give lyd på forskellig vis, alt afhængig af situationen.

En farlig vildkat er han altså ikke, han er socialiseret til at have kontakt med mennesker. Da jeg gik rundt ude i baghaven, fulgte han efter mig og fortalte i alle detaljer, hvordan han havde forsvaret matriklen mod frække, uvedkommende hankatte med boller, megastore rotter, uforskammede fugle og en hel del andre ting, som jeg ikke rigtig fik med, for jeg taler/forstår ikke helt flydende kat endnu. Han fulgte efter mig, men hvis jeg havde prøvet at få fat i ham på det tidspunkt, ville det ikke være lykkedes for mig.
Pushkin snakker
Nå, det forlyder, at jeg skal med ud og fouragere. Det er jeg svært lidt tilfreds med, for er der noget, der er spild af folks tid, så er det at stå i kø i et supermarked. På den anden side, hvis ikke jeg selv vil, kan jeg jo heller ikke forvente, at andre, læs gemalen, vil. Men jeg er snart ved at være moden til at handle dagligvarer på nettet. Jeg har prøvet det et par gange, og det gik egentlig smidigt nok. Første gang blev varerne dog leveret i et hav af plasticbæreposer, hvilket er et forbandet miljøsvineri. Anden gang ville chaufføren læsse varerne op på mit køkkenbord, hvilket i princippet er god service, men af flere grunde er jeg måske ikke så vild med at lukke vildfremmede mennesker ind i mit hus, og så var der heller ikke rigtig plads på køkkenbordet den dag. Jeg husker egentlig ikke, hvordan vi klarede det, men jeg husker en lidt flov grundstemning.

Hvis man nu var fast kunde til dagligvarer på nettet, måtte de da kunne lave et slags returkassesystem. Nå, bare et forslag. Jeg skal i byen. Det er jo også godt nok en gang i mellem.

11. september 2016

Dårlig samvittighed

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 14:33

Et billede, som manden tog af mig for mange år siden, da jeg gik en lille tur på Tornby strand:
Tyk Henny på Tornby strand
Dårlig samvittighed over for mig selv, altså. I forbindelse med min rehabilitering i sin tid, det var altså – lige for at repetere – en rehabilitering for en diabetes, som jeg ikke er rigtig sikker på at jeg har*, og rehabilitering efter en kræftoperation, som helt givet fandt sted, blev det banket ind i mig, hvor vigtigt det er med motion.

Det startede allerede, da jeg lå på afdelingen og næppe kendte forskel på op og ned, og da slet ikke på højre og venstre. Jeg skulle motionere. Min journal nævner noget om en motionscykel, der hejstes ned fra loftet. Den husker jeg nu ikke. Man var meget godt medicineret. Så snart jeg kunne stables op i lodret position, blev jeg jaget ud på gangen, hvor jeg med diverse hjælpemidler skulle jage op og ned ad gangen på hele afdelingen.

Da jeg kom hjem, skulle jeg også gå, gå, gå op og ned ad denne kedelige vej, hvor vi bor. Jeg tog min telefon med og sikrede mig, at mandens telefon også var tændt, så jeg kunne ringe til ham og bede om at blive afhentet, hvis jeg ikke fandt mig i stand til at gå hjem igen for egen skrue. Ja, så dårligt stod det til i dage, at det var en reel mulighed.

Jeg fik det som bekendt bedre og bedre, kom i praktik og sågar i ORdinær beskæftigelse, før jeg valgte at gå på efterløn sidste år. Mens jeg var i praktik og i arbejde, vurderede jeg, at det i sig selv var mere end tilstrækkeligt med motion, så jeg opgav de ørkesløse vandringer rundt om blokken.

Den arbejdsindikerede motion hørte så op, sådan ca. sidste år ved denne tid. Så skulle man jo tro, at siden jeg udmærket ved, hvor vigtig sagkundskaben mener, at motion er, at jeg ville have fundet på noget motion.

Her kommer vi så til den dårlige samvittighed: Jeg gider simpelthen ikke motionere. Det er røvkedeligt. De stimuli, der måtte befinde sig her i nabolaget, er alle – i al beskedenhed – registreret og dokumenteret i alle detaljer.

Så det er muligt, at jeg sidder og ligger mig til en tidlig grav. Vi får vel se.

*Om den diabetes: Jeg tror, det var et tilfælde, at jeg fik taget nogle blodprøver, der viste forhøjet blodsukker. Rent teknisk kunne man sikkert sige, at jeg havde diabetes i tiden omkring min operation. Men alle aspekter af mit stofskifte var også i uorden på den tid. Nu om dage skal jeg have spist helt åndssvagt for at få en blodprøve med forhøjet blodsukker. Jeg er sikker på, at alle i min alder ville have forhøjet blodsukker efter at have indtage fx to basser eller en håndfuld lakridser. Det er ikke fornuftigt for nogen mennesker, sukkersyge eller ej, at spise på den måde. Ikke desto mindre kan det jo ske. Mennesker opfører sig ikke altid helt rationelt.

7. september 2013

7-9-13

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 15:10

Nu må vi håbe, at alle de giftelystne, overtroiske når at blive gift i dag. Ellers må de jo vente i 100 år, før de får chancen igen.

Nu er jeg ikke særlig overtroisk, og jeg er allerede gift, så min vej faldt ikke om ad et borgmesterkontor i dag. Men en lille havevandring kunne det blive til. Der er noget, man kunne høste, hvis man gad:
Æbler
Der er også nogle bær, der ikke egner sig til at blive høstet, men de er ret dekorative:
Bær
Sommeren synger uomtvisteligt på sidste vers. Kan vi ikke mærke det på temperaturen, kan vi mærke det på, at det bliver tidligt mørkt om aftenen. Og det med temperaturen er på vej. Der er efterår i luften.

Da jeg var barn, havde vi en nabo, der på alle mulige tidspunkter sagde: “Glædelig jul! Det kan det jo snart blive”. Jeg kom til at tænke på ham, da jeg gik forbi en af vores varianter af Kristtorn:
Snart jul?

Ældre indlæg »