Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

28. oktober 2016

Tal ordentligt!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 16:45

En telefoniudbyder, som ikke skal nævnes på dette site, da jeg ikke reklamerer, kører en ganske udmærket kampagne, der går ud på at få folk til at tale ordentligt. Det er ikke kun en gang “feel-good”. Beviset for dette er, at kampagnen faktisk også beskæftiger sig med forholdet mellem leder og ansatte. Dette kunne jo som bekendt være en ormebunke af format, og noget, der er svært at træde i uden at træde nogen over tæerne. Men det vover man altså, og så vidt jeg kan se, holder man også en passende balance.

Når man er så godt i gang, så har jeg et par forslag til yderligere områder, hvor det ville være godt, hvis der blev talt ordentligt:

  • Jeg savner, at regeringen og dens støttepartier taler ordentligt om de svageste i vores samfund. For mig at se har man dæmoniseret syge og andre, der ikke er i stand til at forsørge sig selv. Man har skiftet fokus fra kampen mod fattigdom til kampen mod de fattige.

Blandt folk, der ikke går ind for den såkaldte kontanthjælpsreform, herunder selvfølgelig mange kontanthjælpsmodtagere, har samme “reform” givet anledning til en del ytringer, der muligvis ikke kan betegnes som “ordentlig” tale. Det er naturligvis at beklage, men ganske forståeligt, hvis der ryger en finke af panden, når man er truet på sit udkomme.

Dette har så givet anledning til nogle svar, der er tilstræbt at være “ordentlig tale”, men som ikke er det, hvilket jeg håber at gøre rede for i det følgende:

Fx har Rasmus Jarlov(K) været ude og beklage “tonen” blandt mennesker, der er modstandere af kontanthjælpsreformen. Herunder bemærker han, at “det ikke er en menneskeret at blive forsørget, men noget, vi har valgt at gøre”. Hvis man tager den logiske konsekvens af dette, mener Jarlov altså, at det ikke er en menneskeret at leve. Jeg tror ikke, han skal regne med, at hans indlæg i denne debat tjener til brobygning eller på anden måde er styrkende for sammenhængskraften i samfundet. Når han så fortsætter med at hævde, at “vi ikke tager penge fra folk”, så må jeg altså slå fast, at han er mere end en anelse kontrafaktisk. Han får næppe familier, der fra 1. oktober skulle vælge mellem at betale husleje og at købe mad, til at skrive under på, at “reformen” ikke tager penge fra folk, for det gør den!

Hvad Joachim B. Olsen(LA) har været ude og sige om de svageste i samfundet, skal jeg ikke komme nærmere ind på. Det bringer i den grad mit blod i kog!

Nu hedder det sig, at “reformen” skal få folk til at tage arbejde. Det går jeg selvfølgelig helt og holdent ind for. Hvis der er noget arbejde. Hvis folk er i stand til at bestride et arbejde. Hvis de to forhold ikke er i vatter, er det stadig i et velfærdssamfund sådan, at man bør kunne regne med, at man kan blive forsørget!

For nylig er jeg stødt på den opfattelse, at der ikke findes fattige i Danmark. Der argumenteres med, at der findes steder i verden, hvor det er så almindeligt med tiggerbørn i gaderne, at man nærmest er holdt op med at lægge mærke til det. I sammenligning med disse tiggerbørn, er børn, der ikke for sportens skyld, men evig og altid går med genbrugstøj, aldrig får lov at være med til endsige holde en børnefødselsdag, bliver taget ud af fritidsaktiviteter, har bekymringer om familiens økonomi i en alt for ung alder, somme tider går sultne i seng og egentlig sjældent får god og sund mad, ja sammenlignet med tiggerbørn på gaden er sådanne børn måske ikke fattige. Men jeg mener at de er, og at sammenligningen er irrelevant. I et velfærdssamfund skal man naturligvis ikke indrette sig efter den lavest mulige fællesnævner. Hvis man fx finder på at lufte ovennævnte synspunkt i et forum på FaceBook, lige i ansigtet på mennesker, der er stået frem som ramte af “loftet”, så er det efter min mening et eksempel på, at man ikke taler ordentligt!

Og så har et velfærdssamfund selvfølgelig også relevante støtteprogrammer til 3.-verdenslande, hvor forholdene er så umenneskelige, som det beskrives.

Og et andet område, hvor det også ville være godt med en “tal ordentligt”-kampagne:

  • Måden, vi omtaler flygtninge og andre fremmede på. Den dæmoniserende, uhyggelige retorik i denne sammenhæng har stået på så længe, at man bliver alvorlig træt i hovedet.

Dæmonisering af alt og alle, der ikke lige er som os selv, er ikke blot enøjet, snævert provinsiel, for ikke at sige bondsk på den absolut ufede måde. Det er også en af de ting, der karakteriserer fascisme. Og det er skræmmende, i hvor høj grad fremmedfjendskhed og dæmonisering er blevet nærmest mainstream i Danmark.

Tænk ordentligt! Tal ordentligt!

10. oktober 2016

Vox pop og hastige domme

Jeg kommer ikke til at angive nogen kilder. Interesserede kan gøre deres egen research. Der er nok at tage af.

Her i dagene efter Løkkes kontrafaktiske “håndsrækning” til de svageste grupper i samfundet, AKA kontanthjælpsloftet, er der blevet slynget rundt med tal, budgetter og vilde påstande om hvor meget eller hvor lidt denne eller hin hypotetiske familie ville have at gøre godt med.

I et af eksemplerne var der tale om en enlig mor, som hævdede, at det beløb, der kom til at mangle i hendes månedlige budget, ville komme til at gå fra børnenes fritidsinteresser.

Da hendes budget var blevet fremlagt i sin helhed, kunne man se, hvad der ellers skulle bruges penge på, sådan i alle detaljer. Her var der især 3 forhold, der blev fremhævet:

  • Kvinden var ryger
  • Hun budgetterede med en vinduespudser
  • Hun havde den størst mulige tv-pakke

Forudsigeligt nok har folkeviddet været ude med riven, for hvad bilder hun sig ind, at hun både vil ryge, ikke pudse sine egne vinduer, OG sidde og stene foran fjerneren hele dagen i stedet for at søge arbejde. Og at hun priorieterer alt dette over lille Sofies fodboldklub og Sofus’ balletundervisning eller vadenudevar.

Jeg vil godt prøve at kommentere de tre-fire “dødssynder” på en måde, så det kunne se ud, som om jeg forsvarer kvinden, hvilket jeg måske nok også gør, uden at jeg dog vil tages til indtægt for, at man begrænser børns fritidsaktiviteter mere end højst nødvendigt.

Ad 1) OK, så hun ryger, og hun kan bare holde op, mener nogen. Tja, jeg var selv ryger i 30 år, og der skulle en temmelig traumatisk hændelse til for mig, før jeg bare så meget som overvejede at holde op. Man kan ikke bare sådan lade være med at ryge. Cigaretter er mere afhængighedsskabende end heroin! En situation, hvor man er truet på udkommet, må være voldsomt stressende, hvilket også er en dårlig baggrund for et forsøg på at holde op med at ryge. Endelig er der nogen, der – helt lovligt – tjener gode penge på, at denne kvinde køber sine cigaretter. Hun skaber omsætning, job i tobaksindustrien og detailhandelen. Måske senere i sundhedssektoren. Man kunne faktisk frygte, at hvis alle kontanthjælpsmodtager holdt op med at ryge, så ville adskillige hjul gå i stå rundt omkring.

Ad 2) Jeg har godt nok ikke en vinduespudser, jeg lader bare vinduerne være beskidte. Jeg er nemlig ligeglad og kan komme af sted med at være det, fordi jeg har tolerante naboer. Jeg kunne nok også godt pudse de vinduer en gang i mellem, hvis det endelig skulle være. Det kan kvinden i vores eksempel måske ikke. Hun er måske syg? Historien melder ikke noget om det, men det er meget sandsynligt, idet man mener at ca. 70% af alle kontanthjælpsmodtagere er syge. De er i hvert fald ikke jobparate, og det er der jo en grund til. Det kan også være, at familien bor i et højhus, hvor man simpelthen ikke kan komme til at pudse vinduerne udvendigt, og er tvunget med i en kollektiv ordning. Hvem ved? Jeg gør i hvert fald ikke. Under alle omstændigheder er kvinden i vores eksempel med til at holde en vinduespudser i arbejde, så han ikke skal på dagpenge eller kontanthjælp.

Ad 3) Den største TV-pakke. Ja, her nærmer vi os måske et ømt punkt for mig personlig. Jeg må indrømme, at jeg synes, TV ligger lidt tyndt, hvis man er henvist til DR på nettet. Ikke at der ikke er mange programmer der, men så sætter man sig fx til at ville se en film. Man får lov at se det første par minutter, og så kommer der et skilt, hvor der står, at DR desværre ikke har ret til at streame vedkommende film. Nå, men når man selv har valgt ikke at have TV-pakker, så finder man ud af ikke at ærgre sig alt for meget over den slags. Og når man selv har valgt at gå hjemme hele dagen, er virkeligheden en ganske anden, end når man af arbejdsløshed og/eller sygdom er tvunget til det. I den situation skal ingen bebrejdes, at de har brug for nogle af de tomme kalorier til hjernen, som den store TV-pakke typisk giver. Den giver også gode og lærerige kanaler, og kvinden i eksemplet havde jo børn. Endelig er der det at sige, at det næsten altid koster penge, når man vil lave om på sine abonnementer, skifte udbyder osv., penge som en kontanthjælpsmodtager, der lige har fået sin indtægt beskåret, ikke lige står og har.

At melde ungerne ud af sportsklubben eller stoppe deres musikundervisning er sikkert meget nemmere. Man er ikke bundet hele og halve år frem i tiden.

Altså er der ikke nogen grund til at fordømme kvinden i eksemplet. I det hele taget skal man være forsigtig med at gå ud og have offentlige meninger om, hvordan andre mennesker skal agere i verden, uanset hvor meget eller lidt, de måtte have at gøre med. Og man skal ikke misbruge den situation, at nogen ærligt og redeligt har gjort rede for, hvordan de “nye tider” kommer til at påvirke deres liv ved simpelthen at give alverden indsigt i deres budget.

Når alt det er sagt, så vil jeg stadig, selvfølgelig, opfordre folk til at holde op med at ryge og, lige så selvfølgelig, forsøge af al magt at beskytte deres børn mod konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, selv om det kan blive frygteligt svært.

2. oktober 2016

Lige et par ting …

… vi skulle se at få lavet om på:

Demonstrationer

Iforbindelse med det svinske bombardement af Syrien, nærmere betegnet Aleppo og specielt hospitalerne her, og – uden nogen sammenhæng i øvrigt – indførelsen af kontanthjælpsloftet, har der været afholdt demonstrationer på Christiansborg slotsplads. Ja, der er planlagt flere til de kommende dage. I den forbindelse er nogle mennesker, som har deltaget i demonstrationerne, kommet til at klatre op på en høj kamel, som jeg ikke kan sluge: De er så stolte over, at de har taget en time eller to ud af deres travle hverdag for at demonstrere for deres mindre heldige medmennesker, at de bebrejder os andre, specielt de mennesker, der rammes af bemeldte loft, at vi/de ikke mødte frem. Det har jeg kunnet konstatere ved at følge debatten på FaceBook. Jeg synes, det er flot, at I har demonstreret, men inden I bebrejder os andre skulle I lige tage og tænke over nogle ting:

  • Godt 75 % af befokningen i Danmark bor i provinsen. Den, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af Christiansborg slotsplads, folkens.
  • Dvs. hvis vi skulle komme med, så koster det. Penge. Tid. Fysiske og psykiske ressourcer.
  • Noget, vi måske ikke har. Slet ikke, hvis vi er vågnet op med et underskud på budgettet på flere tusind kroner. Et underskud, som måske vil få os til at overveje, om vi nu skal betale husleje eller købe mad til børnene.
  • Selv hvis man som jeg ikke umiddelbart er i målgruppen for regeringens nyeste spareøvelse, ligger det ikke lige for at tage til København at demonstrere. Beklager. Jeg er med demonstranterne af overbevisning, men fysisk kommer jeg ikke til at være der.

Så fri os lige fra flere bebrejdelser over, at vi ikke mødte op på slotspladsen. Der er også andre måder at agere politisk på. Det håber jeg virkelig, man vil opleve, når man tæller stemmerne op efter næste valg. Hvis dette ikke sker, må man tage til efterretning, at et flertal af danskerne virkelig ønsker et kontanthjælpsloft. Det vil være en virkelig stor kamel.

Kommentarer

Og nu til noget helt andet, en meget mindre ting: Jeg oplever flere og flere blogs, hvor man skal gennem en helt hysterisk godkendelsesproces for at få lov til at kommentere. Jeg har allerede opgivet at kommentere et par steder i dag, og jeg kommer ikke til at prøve igen på de pågældende blogs foreløbig.

Og nu til et kig i spejlet: Jeg ved, at nogle kommentatorer har haft svært ved at komme til her på årgangen. Jeg ved godt, hvad der er i vejen, men jeg ved ikke hvordan jeg skal løse det, endnu. Sagen er den, at jeg bliver voldspammet. Det er noget med 1000 kommentarer i døgnet. Det drejer sig som regel om tilbud om at købe mærkelige ting. Derfor har jeg sat mit Akismet-plugin temmelig agressivt. Det medfører som en af de kendte konsekvenser, at folk, der ikke har kommenteret før, bliver sat i kø og skal godkendes af mig personligt, før de kan ses på bloggen. Det har også medført, at nogle af de særdeles velkendte kommentatorer er sat i kø og skal godkendes, og det er en ikke-tilsigtet konsekvens. Nogle velkomne kommentarer er endda røget i spammappen, hvilket er særdeles træls.

Jeg tror måske, at Akismet kan se, når man har en ny ISP. Nogle har en internetservice med dynamisk tildeling af ISP-nummer, andre forflytter sig rundt i verden og bruger forskellige udbydere og har derfor naturligvis forskellige ISP-numre.

Men selv om der er disse problemer, vil jeg altså ikke overlade sorteringen af kommentarer til 3.-parts udbydere som Disqus eller WordPress, da jeg selv har oplevet, hvor trælse disse er for det kommenterende folk. Jeg vil også have kommentarerne på min egen server, sådan at jeg ikke mister dem ved en tilfældighed. Kommentarer betyder noget. Hvis de ikke gjorde, kunne man jo bare skrive dagbog.

Ældre indlæg »