Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

17. maj 2016

Ødelagt pinseferie og tak for ingenting

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 15:42

Opdatering 23-05-2016:
Min a-kasse meddeler mig, at sagsbehandler og jurist har kigget på sagerne og fundet, at min aktivitet på nettet er hobby, ikke forretning. Man anerkender, at min udbetaling fra COPYDAN er royalties for tidligere udført arbejde, som jeg derfor kan beholde. Jeg har meddelt, at der intet nyt er på bedding, men skal fortælle det til a-kassen, hvis noget sådant skulle ske.

Disclaimer: Dette vil nok blive en noget ynkværdig klagesang, så hvis du ikke orker sådan en, jamen så skal du nok lige springe over denne her.

For nu at begynde med begyndelsen, så er det nok mine faste læsere bekendt, at jeg har en hel del internetdomæner. Ikke så mange, som jeg har haft, men dog en del. Det er sådan en hobby. Mens jeg arbejdede, var det også en del af min forberedelse til undervisningen, hvor jeg lagde tekster og opgaver ud på nettet. Det var alternativet til at installere stoffet på alle skolens maskiner. Et smart og tidsbesparende alternativ, syntes jeg selv. Og det gav jo også andre end mine egne kursister mulighed for at deltage i løjerne, hvis de skulle kunne se nogen mening i det

Så vidt, så godt. Især siden Fjern-uv.dk har over tid opnået en vis popularitet. Nogle lærere må have kopieret fra siden og brugt kopierne i deres undervisning, hvilket de selvfølgelig gerne må. Nogle af de skoler, hvor dette har foregået, har været skoler, hvor COPYDAN har lavet stikprøver. Dette har over tid ført til, at jeg fik penge til gode hos COPYDAN, på samme måde som folk får bibliotekspenge, hvis de har udgivet en bog, som man kan låne på biblioteket. Nå, jeg fik besked på, at jeg havde et beløb til gode hos COPYDAN. Ikke nogen større formue, sådan på lav med halvandet par sko til Lars Løkke eller noget i den dur. Det her skete tilbage i februar.

Sidst i april skulle jeg så udfylde en såkaldt Halvårserklæring til a-kassen. I denne skal man så opgive, hvad man måtte have haft af indtægter ud over efterlønnen. Jeg opgav naturligvis de halvandet par sko til Lars Løkke, jeg er jo ingen forbryder. Ikke den mindste smule kriminel.

Nå, men så kom der svar tilbage, at jeg skulle forklare, hvorfor jeg havde fået en udbetaling fra COPYDAN. Dette gjorde jeg prompte, idet jeg jo er kommet aldeles ærligt til pengene, og forresten er det sådan at bibliotekspenge ikke skal modregnes i efterlønnen, så jeg så ikke noget problem i det.

Det skulle jeg så åbenbart have set. For der kom svar tilbage, at man ikke modregner royalties for allerede udført arbejde, men at forfattervirksomhed regnes for selvstændig virksomhed, og indtil jeg har godtgjort, at jeg ikke sidder og forfatter noget, er min efterløn stoppet, idet jeg muligvis har modtaget den uretmæssigt. Og så blev der spurgt, om HennyStewart.dk er min side, og hvorfor jeg ikke havde fortalt a-kassen om den?

Opfattelsen fra a-kassens side er, at jeg på ovennævnte private hjemmeside, som ganske rigtigt er min, tilbyder mig selv som selvstændig erhvervsdrivende. Hvis det var tilfældet, har jeg fandeme ikke været ret god til at sælge mig selv og mine kompetencer, idet bemeldte side aldrig har givet så meget som et eneste tilbud om arbejde. Skulle den gøre det, ville jeg selvfølgelig sige nej, fordi jeg har trukket mig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Jeg har været en del i kontakt med a-kassen siden det her begyndte at udspille sig, bl.a. har jeg givet dem en forhåbentlig komplet liste over de øvrige internetdomæner, jeg har. Jeg har bedt om et skriftligt tilsagn fra a-kassen om, at de har godtaget min redegørelse for, at jeg ikke driver selvstændig virksomhed, men blot har en del internetdomæner. Foreløbig er der ikke kommet sådan en bekræftelse. Så pt. kan jeg altså ikke kalde mig efterlønner.

Hvis det er det, der skal til, kan jeg selvfølgelig slette mine sider i løbet af nul komma fem. Når jeg ikke allerede har gjort det, er det ikke mindst, fordi jeg vil anse det for et indgreb i min ytringsfrihed, og det synes jeg ærlig talt ikke man skal finde sig i, så længe man ellers ytrer sig inden for lovens rammer og ikke bevidst forsøger at træde nogle grupper over tæerne eller såre nogen unødigt. Oops, de sidste to ting er faktisk lovlige, men noget jeg ikke kunne finde på at gøre.

Nå, det jævner sig vel, idet der ikke er noget at komme efter. Jeg annoncerer ikke min arbejdskraft. Sådan en har jeg ikke mere. Jeg er træt. Det var bl.a. derfor, jeg valgte at gå på efterløn. At der ikke er noget at komme efter vil derfor før eller siden også gå op for a-kassen, men indtil dette sker, så lever jeg altså aldeles for egen regning, hvilket jeg også godt kan for en tid, der dog helst ikke skal blive alt for lang.

Det virkelig negative i det her er, at jeg føler det som om man har trukket tæppet væk under mig. Jeg havde virkelig ikke set den komme. Jeg ved ikke, om andre efterlønnere med hjemmesider skal føle sig advaret af min historie. Det må nærmest være op til dem selv. Men de skal i hvert fald passe på, at det de skriver, på ingen måde kan opfattes som om de stiller deres kompetencer til rådighed for andre. For det må man ikke samtidig med, at man modtager efterløn. Jo, man må vist godt være medlem af hjemmeværnet, men det har nu ikke min interesse, desværre.

30. oktober 2014

En afkortet pakke

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 16:22

Så var det atter blevet tid til et kontrolbesøg hos lægerne i Aalborg. Det forløb aldeles uden blodsudgydelse, også denne gang. Men jeg blev fortalt, at den operation, jeg fik, tidligere indgik i et pakkeforløb på 5 år med to årlige kontroller. Disse pakkeforløb er over hele landet blevet kortet ned til to år p. gr. af en politisk beslutning. Det er godt to år siden, jeg blev opereret, så det skulle vise sig at være sidste gang!

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg ikke har været begejstret for mine check-ups hele vejen igennem. Dels, at man blev udsat for en læge, der ikke kunne skrive det i journalen, vi havde talt om og efterfølgende ikke ville indrømme sin fejl. Dels det, at jeg bad om at blive fri for at møde ham igen, og så alligevel kommer til at møde ham ville vel være nok til, at jeg ikke kan beskrive disse kontroller som en succesoplevelse. Dagens læge kan jeg aldrig mindes at have set før, ligesom jeg heller ikke kendte ham, jeg snakkede med sidste gang, og det sagde jeg til ham. Han mente nu nok, at vi måtte være stødt på hinanden en eller anden gang i forløbet … Skal ikke kunne sige det. Jeg var jo bedøvet en stor del af tiden.

Så denne nedskæring er jeg ikke specielt utilfreds med. Jeg håber bare ikke, det kommer til at skade nogle andre, der har haft en bedre oplevelse ved at gå til kontrol.

Men ellers fint nok. Jeg er sq også træt af sygehuse, læger og alt, hvad dertil hører. Er også træt af sygdom, kræft især, men også al mulig anden sygelighed. Der er også andet, jeg er træt af, så måske er jeg i virkeligheden bare træt!

Stik mig lige et medikament, en eller anden, så jeg bliver frisk som en havørn og fuld af tillid til mig selv og fremtiden! Et middel mod indbygget forældelse og anden værdiløshed …

8. oktober 2013

Aftaler og løfter

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 18:01

8. oktober
Det var så i dag, jeg havde en “kontrolsamtale” med lægerne i Aalborg. Det er snart ved at være totalt grotesk. Da vi sad og ventede i det lille konsultationsrum, hvem valsede så ind? Det gjorde såmænd den læge, jeg havde bedt om at få fjernet fra mit forløb. Den anden læge var ikke på arbejde, og den tredje var “anderswo engagiert”. Hvad skulle det være, ville jeg gennemføre samtalen med den læge, jeg har fyret, eller ville jeg gå med uforrettet sag og få en anden aftale? Vi skal jo ligesom køre godt 100 km hver gang, det her circus skal holde forestilling, så jeg gik med til at gennemføre med dr. Knapsågod. Men det kunne de fandeme godt have skrevet i brevet!

Dr. K kom ikke alene til konsultationen. Der var også en sygeplejerske, en sygeplejestuderende og en ekstra læge. Man havde vel et behov for vidner. Godt så. Jeg repeterede, for the record, hvad der er gået galt mellem mig og sygehuset, siden jeg blev udskrevet:

  • Der stod ikke i mine udskrivelsespapirer, at jeg skulle have rehabilitering efter operationen. Derfor fik jeg ingen rehabilitering den gang. Det skal stå i udskrivelsespapirerne. Det hjælper ikke, at man senere skriver det i journalen. Det hjælper heller ikke, at egen læge henviser. Hvis det ikke står i udskrivelsespapirerne, sker der ikke en dut. Det er for sent at gøre noget ved det for mit vedkommende, men for Guds skyld, husk at skrive det i fremtidige patienters udskrivelsespapirer. Så kan de forhåbentlig få den hjælp, de har brug for.
  • Der var 4 faktuelle fejl i den første journal, der blev skrevet, efter at jeg slap ud. Dr. K mener stadig, at han har skrevet notatet korrekt. Det står altså ord mod ord.
  • Jeg har ingen klager over min indlæggelse. Alt forløb forbilledligt, mens jeg var på sygehuset. Også når der stødte komplikationer til, var bagstopperne klar. MEN – jeg føler mig totalt svigtet, efter at jeg er kommet hjem.

Lægen forsøgte at tørre min manglende rehabiliteringsplan af i den anden afdeling. Selv om det var en mave-tarmoperation, jeg fik lavet, lå jeg på hjerteafdelingen. Så det er altså, iflg. dr. Dittendatten hjerteafdelingens ansvar at lave den plan. Forstå det bare på en gang: Det rager mig en høstblomst. Det er HOSPITALETS ansvar, at sætte prikker over alle i’er og streg i alle t’er. Det er mig aldeles lige meget, hvordan hospitalets forskellige afdelinger fordeler ansvaret mellem sig.

Jeg fik iøvrigt bekræftet, at overlevelsesprocenten 5 år efter min diagnose er godt 30. Hvis jeg ikke er blandt dem, synes jeg egentlig at det er spild af min kostbare tid, at jeg skal ud og søge ikke-eksisterende jobs om ikke særlig længe.

Så fik jeg en ny tid til om 6 måneder. Jeg tror næppe, jeg kommer til at holde den aftale. Hvis jeg skal, skal det i hvert fald gøres klart for mig, hvilke fordele der er i det for mig. Som jeg ser det, skal vi betale for og bruge tid på godt 100 km, samt sidde gennem en konsultation, der sådan set er en fornærmelse fra ende til anden. Det er slet ikke muligt at få bare en lille smule ret i det system, eller – endnu mere vigtigt – noget vejledning i, hvordan de problematiske ting i min dagligdag kunne blive lidt bedre. Jeg fik bare at vide, at det aldrig bliver normalt, og at jeg bare skal lære at leve med det.

Dette sammenholdt med en utryg og udfaldstruet fremtid får mig til at spørge: Jeg har overlevet, men til hvad?

Ældre indlæg »