Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

3. oktober 2016

Posthus og bibliotek på en dag?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 16:46

Overskriften hentyder til en samtale, jeg havde med en ven for længe siden. Vi gjorde os lystige over en bekendt (som ikke var tilstede). Hun var arbejdsløs, og hendes tempo var så langt nede, at vi mente, at hun ikke kunne klare at gå på posthuset og biblioteket på en og samme dag. Dengang havde ingen af os prøvet den inerti, der kan falde over mennesker, der ufrivilligt er blevet taget ud af daglig drift. Det er sikkert i mange tilfælde en depression, der følger oven på den følelse af at være blevet kasseret, man kan have, når man har mistet sit arbejde. Jeg ved ikke, hvor almindeligt, det er, men jeg har da set det et par gange. Mon det er sådan noget, der giver anledning til myterne om dovne Robert? Ja, jeg ved godt, at der var en “dovne Robert” i virkeligheden, men det kan da vel ikke passe, at han har fået lov til at stigmatisere hele gruppen af arbejdsløse?

Jeg har kun været meget lidt arbejdsløs, men jeg nåede som bekendt at være sygemeldt i ret lang tid. Under sygemeldingen nåede jeg frem til at fatte, hvad det gik ud på. Der var dage, hvor det føltes, som om jeg gik rundt i et bassin med koldt vand, mens jeg var iklædt tungt, vadmelstøj fra top til tå.

Når jeg nu er ude af drift, er det jo af egen fri vilje. Jeg må indrømme, at jeg er blevet meget kritisk med, hvordan jeg laver aftaler ud af huset. Det skulle jo nødigt være lige så hårdt at være på efterløn som det er at passe et arbejde. Fx sørger jeg gerne for, at aftaler med læge, tandlæge og dyrlæge og lignende ligger over middag. Jeg gider ikke stå op kl. lort for at passe den slags. Til gengæld kommer jeg gerne ind omkring frokosttid, så jeg ikke snupper de se sene eftermiddagstider foran næsen af folk med et arbejde at passe. Der skal da også være rimelighed med galskaben.

Imidlertid var en tid med sygeplejersken sluppet igennem uden at være afstemt med de udmærkede principper ovenfor. Jeg skulle have taget blodprøver, og det skulle være fastende, så min tid lød på 8.50. Hos lægen mener de ikke, man kan være fastende, hvis man kommer ind kl. 13.30. Det kan jeg sagtens. Nu, hvor jeg er selv er herre over min tid, spiser jeg alligevel sjældent før den tid. Men selvfølgelig kan jeg godt komme op tidligt, hvis jeg absolut skal. Således også i morges. Men næppe havde jeg gjort klar til mine renselsesprocedurer, før jeg blev sk*desyg. Det fossede ud af begge ender. Jeg skal ikke gå i flere detaljer, men da det nu var, som det var, måtte jeg ringe og melde afbud. Ingen er interesseret i at få besøg af mig, når jeg har lige det symptom ud af mine senfølger, mærkeligt nok. Jeg har det heller ikke så tit mere, men selvfølgelig skal det ske, når jeg har en aftale. Ikke nok med, at jeg måtte aflyse denne aftale, det samme måtte jeg gøre med den aftale, jeg havde med lægen i næste uge for at drøfte resultaterne af blodprøven.

Nå, men det ordner sig vel alt sammen.

19. august 2016

Medicin og egetansvar

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:28

Det er noget, jeg nok har haft en anelse om hele livet, at man har sådan et ansvar, men normalt er jeg nok indstillet på bare at tage den medicin, jeg får ordineret. Det går da også udmærket i langt de fleste tilfælde. Jeg er ikke en af de uheldige, der er allergisk over for tablethjælpestoffer, heldigvis, ellers ville jeg have været ilde stedt, specielt de sidste 4-5 år.

Jeg får nemlig rigtig mange tabletter, hver evig eneste dag. Alene mængden af de kosttilskud, jeg får, er nok til at kunne få min mavesæk til at rasle ved hastig gang. Jeg tager dem ikke, fordi jeg er helse-freak og synes, det kunne være en god idé, men fordi jeg får dem ordineret. Siden min operation i 2012 har jeg jo kun en meget lille mavesæk, og især i starten havde jeg voldsomme problemer med at spise. Jeg har stadig problemer, men jeg har til en vis grad vænnet mig til dem. Nå, men jeg har altså fået mine kosttilskud ordineret, fordi man ikke mener, jeg spiser adekvat og i hvert fald, at jeg nok ikke får det ud af maden, som jeg gerne skulle have. Det drejer sig om en Multitablet, vitamin-C, vitamin-B, vitamin-D, jern og kalk. Det havde jeg indtaget i årevis, da en ansat på apoteket gjorde mig opmærksom på, at man ikke skal tage jern og kalk samtidig, da de binder hinanden, og man derfor ikke får det ud af dem, man skulle. Godt så, jeg indrettede mig efter det. Bedre sent end aldrig. Jeg burde selv have checket det. Google kunne sikkert have fortalt mig det, ganske gratis. Eller lægerne kunne.

Jeg spiser også noget mavesyrepumpehæmmende. Det er ganske vigtigt, at jeg gør det, fordi jeg jo ikke har nogen lukkemuskel mellem mavesækken og spiserøret mere, og jeg må ikke få mavesyre op i spiserøret. Det får man kræft af. Efter et stykke tid, håber jeg det er, for det er simpelthen ikke muligt helt at undgå det. Jeg får 3 gange normal dosis af det mavesyrepumpehæmmende. Det ved jeg, for jeg har problemer med at få det udleveret på apoteket næsten hver gang. Jeg bruger jo det på en måned, som systemet fortæller dem, skal vare 3 måneder. Nu er det muligt at fortælle systemet, at denne patient ikke kører efter normaltabellen, men det indebærer at nogen i lægehuset skal ind og pille ved en indstilling i et computerprogram, som de ikke plejer at rette, så det er lidt op og ned, om de får det gjort. Præparatet er ikke noget, man på nogen måde kan have det sjovt med, så jeg har haft lidt svært ved at forstå, hvorfor der skal være sådan et drama omkring det. Nu har jeg selv tænkt mig frem til, at præparatet faktisk kan mindske mit udbytte af alt andet, jeg indtager. Det være sig mad eller medicin. Jeg har også fået bekræftet fra lægeligt hold, at det faktisk er sådan det forholder sig, idet mindre mavesyre betyder mindre effektiv nedbrydning af maden, medicinen, kosttilskudet etc. Men der var ingen, der på eget initiativ fortalte mig det. Man kan formodentlig mindske denne uheldige bivirkning ved at indtage stoffet på et andet tidspunkt end maden og den anden medicin. Det er i hvert fald den metode, jeg har valgt.

Jeg får også anden medicin, mod neuropatiske smerter og mod depression. Jeg er selvfølgelig ikke interesseret i, at virkningen af denne medicin bliver decimeret på grund af det mavesyrepumpehæmmende. Alle tre medikamenter er jo nødvendige og ordineret med den dosis, som lægerne mener er nødvendig. Jeg savner bare en grundig orientering om, hvordan alle disse piller spiller sammen, og hvordan det er mest hensigtsmæssigt at indtage dem. Jeg kender godt interaktionsdatabasen, og den er da glimrende, fordi den fortæller ganske klart, hvad man kan krepere af at indtage samtidig, hvilket er godt at vide, men det er mere hvordan man kan leve bedst muligt med de forskellige ting, jeg gerne vil have at vide.

Nu er dette kedelige indlæg ved at være alt for langt, men lad mig lige få de kære benzodiazepiner med i redegørelsen. Det viser sig gudhjælpemig, at sådan noget som ganske almindelig kaffe mindsker virkningen af dem. Gud ved, om ret mange er klar over det? Nå, men det var så lige den sidste ting for i dag. Selv er jeg nærmest holdt op med det stads. Fra at indtage ganske høje doser af skidtet dagligt er jeg tæt på at være holdt op. Hvilket er en god ting™, ikke mindst fordi Sundhedsstyrelsen har gjort det meget vanskeligt at få fat i det på lovlig vis.

Opdatering: Jeg glemte vist at konkludere på det hele: Det kan godt være, lægerne burde have et overblik over, hvad man får af medicin, og burde give en mere detajeret anvisning på, hvordan medikamenterne skal indtages. Det har de ikke altid, og det gør de næsten aldrig. Det kan godt være, lægerne burde tjekke interaktionsdatabasen, hver gang de udskriver ny medicin, især til folk som mig, der får mange forskellige slags medicin fra flere forskellige læger, men det gør de ikke. Ergo må man selv google den medicin, man får. Det er ikke sikkert, at man dør for tidligt af at leve i uvidenhed, men det er ganske givet en medvirkende faktor.

22. november 2014

På en skala fra 1 til 5 …

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:41

Hvor tilfreds er du så? De fleste er sikkert kommet ud for den slags enqueter på nettet efter et køb eller bare sådan i al almindelighed, fordi det er blevet så rasendes interessant, hvad alle vi “pengestærke” forbrugere mener om alt muligt.

Således blev jeg også selv interviewet af en spirrevip af en ung kvinde med en Ipad i bussen på vej hjem forleden dag. Det var såmænd meget skånsomt; hun tolkede selv mine pauser i svarene … Hun kunne så desværre ikke gøre noget ved min manglende bybus fra forleden. Dels, fordi det i al almindelighed er svært at reparere på fortiden (det turde være indlysende, men når man ret betænker, hvor mange mennesker dette ikke er gået op for endnu, finder jeg det relevant lige at nævne det igen …), dels fordi hun altså kun havde: På en skala fra 1 – 5 og ingen kommentarfelter. Det er ikke alle facetter af NT, jeg er helt tilfreds med, men omvendt vil jeg sige, at NT er bedre end sit rygte. Bl.a. fortjener de fleste chauffører stor ros for deres måde at være på, og ikke mindst for deres måde at køre bussen på.

Da jeg var kommet hjem, lå der et brev fra Region Nordjylland. Jeg lod det ligge nogle timer, idet jeg ikke er vant til noget behageligt fra den kant. Jeg tænkte, at det måske drejede sig om endnu en screening, som jeg ville skulle gemme mig for. Hvad siger du? – Kan jeg allerede høre dig tænke, MEN det er sådan, at jeg ikke går til screeninger i disse tider. Jeg vil ikke have udstedt flere dødsdomme eller noget der ligner i meget lang tid, om nogensinde igen. I hvert fald vil jeg ikke have en så invasiv behandling mod cancer igen, som jeg allerede har fået. Hvis den samme slags cancer skulle komme tilbage, er det jo så heller ikke en mulighed. Men selv om man har haft cancer et sted, er det jo desværre ikke en garanti for, at det ikke også opstår i andre dele af ens korpus. Der er det så, at jeg har meddelt gennem de seneste år, at jeg ikke deltager i screeninger for brystkræft og livmoderhalskræft. Selv efter, at jeg har forklaret hvorfor, synes de fleste mennesker at mene, at det er dybt uansvarligt, men jeg lader den ligge her, idet det jo er mit liv, og jeg er tæt på at have så mange bi- og følgevirkninger af min første cancer, at jeg dårligt kan forestille mig, at det vil være en fordel at overleve evt. følgende, hvis sådan nogle skulle opstå.

Nu var Regionen så ude i et helt andet ærinde, viste det sig. Det var et skema med en række spørgsmål, der skulle besvares efter devisen: På en skala fra 1-5 osv. etc. … Der var også et enkelt kommentarfelt eller tre. Årsagen til, at jeg skulle have det skema nu, er at mit forløb på ambulatoriet er “afsluttet“.
Skema
Jeg har haft skemaet liggende her i nogle dage, men i betragtning af, hvordan mit forløb med kontroller, der ikke var kontroller, ikke-eksisterende eller alt for forsinket rehabilitering mm. har været, er det blevet til, at jeg ikke har udfyldt skemaet. Jeg har fundet et tomt sted på skemaet og skrevet følgende:”Jeg er så træt af ambulatoriet, at jeg ikke orker jeres skemaer. På ambulatoriet gik næsten alt, hvad der kunne gå galt, galt. På den baggrund er jeg meget tilfreds med, at forløbet er afkortet til to år”. Put that in your pipe and smoke it!

Bortset fra det, fru Kammerherreinde, så går det godt, så går det godt! Man har næsten ikke tabt hverken sit gode humør, sin galgenhumor eller sin efterhånden noget forkølede tro på det gode i menneskene …

Ældre indlæg »