Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

19. december 2016

Kulørt litteratur?

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 13:05

Det skal ikke svinge sig op til en egentlig anmeldelse, men …

Jeg har tidligere rost Anne B. Ragdes “Berlinerpoppel-trilogi”. Det handler om en dybt dysfunktionel norsk familie. Eller, man skulle måske sige, en familie med lidt flere hemmeligheder end godt er. Det er en hurtigt læst bog, eller 3 bøger, alt efter hvilken version, man har fået fat i.

Da jeg hørte, at der ville komme et fjerde bind, besluttede jeg straks, at det skulle jeg da investere i. Om ikke andet, så var jeg nødt til at høre, hvordan det gik med alle disse personer. Efter at være blevet færdig med dette fjerde bind, “Altid tilgivelse”, må jeg konstatere, at der er sket det samme, som der sker med succesfulde tv-serier. Man malker succesen og beslutter, om man skal skrive videre på historien, baseret på seer- eller salgstal. Det gør sjældent noget godt ved de litterære værdier. Det forlyder allerede nu, at der også kommer et femte bind, foreløbig udråbt til at være det absolut sidste, men lur mig, om ikke der vil være tilstrækkeligt med løse ender i også det femte bind (som jeg nok også bliver nødt til at læse), til at der kan blive et sjette, hvis ellers salgstallene tilsiger det.

Jeg har i samme hug investeret i nogle andre af forfatterens bøger, og indtil videre smager disse også af, at forfatteren absolut er levebrødsforfatter snarere end en kunstner, der er drevet af den hellige ild.
Ragde
Personligt har jeg jo haft en “læsekrise”, hvor jeg har haft svært ved at koncentrere mig nok om læsningen til at kunne klare mere end nogle få sider ad gangen, og det er jeg åbenbart ovre nu. Det kan jeg sandsynligvis takke Ragdes noget letbenede værker for, og det er da ikke så dårligt. Rimeligt godt underholdt undervejs har jeg også været, om end der er tale om nogle tomme kalorier.

Men hvad, man æder jo også somme tider konfekt. Eller Matadormix.

Forhåbentlig kan jeg vende tilbage til noget litteratur, jeg finder mere tilfredsstillende, når jeg er kommet igennem disse. Fx nogle gode kriminalromaner. Ja, nu er Ruth Rendell/Barbara Vine desværre død, men måske er der en værdig arvtager et eller andet sted?

Kulørt er også dagens ur:
191216
Det er et af de med en forhammer reparerede Citizen automatikure, jeg har købt fra en sælger i Indien. Det virker fint, når man lige ser bort fra, at det hjul, hvor dagenes navne står, har sit eget liv og ikke lader sig tæmme. Men af et ur, der er 30-40 år gammelt, er det slet ikke så galt. Jeg kan godt lide det sammen med den kontrastfarvede rem. Det er meget kulørt, men det går fint, når man langt fra er nødt til at gå med det samme hver dag.

29. december 2012

De forsømte bøger

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 16:50

Noget af det, jeg helst bruger tid på, er at læse. I mange år var jeg medlem af den engelske bogklub, Piccadilly, men jeg meldte mig ud et stykke tid efter, at den var blevet overtaget af Gyldendal. Det var noget med, at jeg tit glemte at afbestille bøger, som jeg var ret sikker på, at jeg ikke gad at læse. Desuden gik klubbens bogpakker fra at være på 3 bøger til at være på kun 2. Det er muligt, at jeg tager fejl, men jeg syntes, at prisen forblev den samme, mere eller mindre. I mellemtiden havde jeg også fundet ud af at købe brugte bøger til næsten ingen penge gennem Amazon.co.uk.
Bøger
Jeg har også en gevaldig stak bøger, jeg ikke har læst endnu, så der er ikke på den måde grund til at øge samlingen hver eller hveranden måned.

I år har jeg ikke læst så meget, som jeg plejer. Da jeg lå på sygehuset, læste jeg næsten ikke. Hvorfor det? Tjah, noget af den medicin, jeg fik, havde en negativ indvirkning på mit syn, men – jeg er næsten sikker på, at den vigtigste grund var, at jeg havde tv på stuen. Jeg skal da lige love for, at jeg fik set noget fjernsyn i løbet af de 4-5 uger.

Billedet ovenfor repræsenterer ikke alle de bøger, jeg læste i 2012, jeg skulle jo have dem til at passe i en firkant, ikke sandt? 🙂

7. februar 2009

Gode bøger

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 14:39

Jeg har altid gang i mindst en bog. Somme tider går det hurtigt med at få den læst; til andre tider lidt langsommere. Jeg er i hvert fald slet ikke i tvivl om, at mit liv ville være langt fattigere, hvis jeg ikke havde adgang til at læse bøger. Jo, man kunne jo lade sig divertere med tv og internet, der bestemt ikke er at foragte, men de ting kan nu på ingen måde erstatte glæden ved at nærmest flytte ind i en velskrevet roman eller nyde vittige betragtninger og skøn sladder om samtidige, som jeg f.eks. kan i den samling af korrespondance mellem Nancy Mitford og Evelyn Waugh, som jeg nu har været i gang med et godt stykke tid.

Gennem litteraturen kan man få et enestående indblik i kulturer, epoker og sociale lag, man ellers ikke ville have skyggen af en chance for at få kendskab til. Rent bortset fra det underholdende aspekt i den form for indsigt giver det også en anden gevinst, i hvert fald for mig: Jeg bliver mere og mere sikker på, at mennesker fra alle tider, kulturer, sociale lag mv. har langt mere, der forener dem, end der adskiller dem.

Netop Mitfordfamilien og deres kontakter har jeg nu beskæftiget mig intenst med i et par år, og jeg er ikke færdig endnu. Sådan har jeg det, når jeg gør en “opdagelse” (i anførselstegn, fordi det netop er min opdagelse. Det kan meget vel være, at alle andre har opdaget det samme længe før jeg selv, men ikke desto mindre føler jeg, at det er min “opdagelse”), jeg graver mig ned i emnet, skaffer alt det læsestof, jeg kan om emnet, læser som en gal, og går det rigtig hårdt til, giver jeg mig selv til at skrive om det også.

Sådan er det gået med mig og søstrene Mitford. Jeg kan lige give en lyngennemgang: Der var Nancy, som var den ældste, en drillepind af rang, der blev berømt forfatter, Pamela, der ikke gjorde noget stort væsen af sig. Der var en enkelt bror, Tom, som døde i 2. verdenskrig. Der var Diana, der opnåede at blive den mest forhadte kvinde i England, fordi hun var personlig ven af Hitler og giftede sig med den engelske fascistleder Oswald Mosley, der var Unity, der forelskede sig i Hitler, tog til München og stalkede ham med held, og som skød sig en kugle for panden i 1939, da Tyskland og England kom i krig. Der var Jessica, “Decca”, som blev kommunist og borgerrettighedsforkæmper i U.S.A. Endelig var der Deborah, “Debo”, som giftede sig med den senere hertug af Devonshire, fik tæt kontakt med Kennedy-familien og i øvrigt er den eneste af de 7 søskende, der stadig er i live.

Jeg har stadig en pæn stak bøger liggende med korrespondance, biografier mv., som jeg skal have læst, og jeg glæder mig. Jeg skriver om mine “findings” på Mitford.dk, hvis nogen skulle være interesseret!

Længe leve bøger og forfattere!