Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

23. oktober 2016

Gå efter de energitætte fødevarer

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 20:15

Det var det råd, jeg fik af diætisten på hospitalet efter min operation. Ved det lav altså, hvor jeg overhovedet måtte få noget at spise. Det fik jeg jo ikke de første tre uger. Jeg fik selvfølgelig næring, men det blev tilført gennem en sonde direkte ind i den bageste del af min mave.

Jeg var ikke særlig begejstret for arrangementet med sonden. Dels er det en underligt kunstig måde at tanke op på, og dels tålte jeg de forskellige former for sondemad rigtig dårligt. Det var noget med hurtigt ind, hurtigt ud. Noget der gik hen og blev et tema i temmelig lang tid efter operationen, også længe efter at sonden var blevet fjernet, efter at suppetiden var overstået og jeg var tilbage på normal kost. Det var her, jeg skulle gå efter de energitætte fødevarer. Blandt andet havde de en speciel flødeis, hvor man havde lykkedes med at smide flere kalorier i end normalt.

Man havde meget imod at jeg skulle tabe mig, også selv om jeg vejede 118 kg, før alt det her gik i gang. Jeg selv ville da rigtig gerne tabe mig, men selvfølgelig skal man helst ikke gøre det lige i den situation. Det gjorde jeg så alligevel. Jeg tabte mig meget og hurtigt. Efter nogle få måneder var jeg nede omkring 70 kg, og der begyndte at svirre sådan nogle ord som fx “spiseforstyrrelse” i luften, hver gang jeg var hos en eller anden læge. Det, der var tale om, var, at jeg ikke kunne spise ret meget, ikke havde ret meget appetit, og når jeg endelig spiste, fik jeg som regel dumpingsyndrom, hvilket gjorde, at jeg ikke havde meget lyst til at spise de følgende dage. Og da slet ikke drikke proteindrikke og spise energiberiget is.

Jeg fik direkte ordre til at holde mig fra salater, grøntsager, frugt og andet “narremad”, der ikke indeholdt mange kalorier. Helt omvendte kostråd af resten af befolkningen. Min vægt blev liggende omkring de 70 kg i lang tid, så begyndte den gradvis at stige til 80 kg, hvor den stabiliserede sig et godt stykke tid, men nu er den gået op igen! Nu råber jeg vagt i gevær. Det her skal ikke fortsætte. Der vil blive spist en del frugt, mange grøntsager, og ikke så meget af det, som den første diætist beordrede mig til. Jeg skal sq ikke veje 118 kg igen. Om jeg så skal beskyldes for at have en spiseforstyrrelse igen, så er jeg ligeglad.

Salat, agurk, tomat, gulerod, I er ikke længere fredede her i huset.

23. august 2016

Smag og behag

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 16:47

Pandekager. Vi har fået en slags mani med disse fedtede kreationer her i huset. I henved 60 år har undertegnede haft det allerstørste problem med at frembringe, gode, spiselige, tynde, gyldenbrune men ikke brankede pandekager, selv om det da ved grød ikke er raketvidenskab, der skal til.

Ja, måske ikke raketvidenskab, men så dog en færdighed, som man åbenbart skal tilegne sig og opøve. Fordi jeg nu er på efterløn, har jeg besluttet, at husmoderlighed i begrænset omfang er tilladt. Så længe, jeg nu synes, det er sjovt osv. Jeg gik ret videnskabeligt til værks, synes jeg selv. Jeg mente nok at kunne huske, hvordan sådan en pandekagedej skulle sammensættes, men jeg besluttede at kaste denne “viden” for vinden, idet frembringelserne jo netop ikke stod mål med ønskerne til produktets kvalitet.

Altså gik jeg til onkel internet og bad om opskriften på pandekager. Der fandt jeg for det første ud af, at jeg ikke skulle have spurgt i bestemt form. Der er et væld af opskrifter. Jeg koncentrerede mig om at finde en opskrift på gammeldags pandekager, som vor mor lavede – og laver – dem. Undervejs fandt jeg ud af, at man også kan lave pandekager af havregryn. Det bed jeg lige mærke i, for havregryn har et lavere glykæmisk index end hvedemel. Ikke meget lavere, og jeg skal da nok få det ødelagt med det syltetøj, jeg alligevel pøser på, men alligevel en signifikant forskel.

Manden har under hele processen udelukkende ytret støttende, opmuntrende vendinger. Han elsker nemlig pandekager, viser det sig.

Efter således at have sat mig ind i teorien og sorteret de mest kringlede opskrifter fra, var det så tid til at afprøve det i praksis. Tilfældigvis havde jeg ikke noget hvedemel i huset, den dag, så det blev havregrynspandekagerne, der skulle prøves først. Jeg var ikke imponeret. De var tykke, og der skulle bruges alt for meget smør, for at de ikke brændte sig fast i panden og var umulige at vende. Manden var vildt begejstret. Man skulle tro, han havde deltaget i Babettes gæstebud! Nu har han jo også været vant til nogle meget tykke, efter min mening aldeles ufordøjelige, “amerikanske” pandekager.

Jeg fik indkøbt hvedemel og afprøvede den simpleste af de opskrifter, jeg kunne finde. Den gav anledning til et Heureka-øjeblik hos mig, idet smørret skulle smeltes og blandes i dejen. Selv om der godt nok var tale om en hel del smør, så var det ikke nær så meget, som jeg brugte til havregrødspandekagerne. Jeg fandt også ud af, at det går nemmere med at lave runde, pæne, vendbare pandekager, hvis man anvender en mindre pande og sørger for, at denne er godt varm under hele processen. Man skal være over det, for det tager kun et øjeblik, før pandekagen skal vendes eller lægges over i stablen. I denne runde var jeg altså tilfreds. Manden knap så meget. Jeg tror, han mener, pandekager skal være en undskyldning for at æde store mængder smør. Hvis vi altså skulle stemme om det, ville det blive til en stemme til hver slags.

For husfredens skyld fandt jeg så på at behandle havregrynspandekagedejen på samme måde som den, jeg bruger til den dej, der er lavet af hvedemel. Altså at smelte smørret og røre det i dejen. Vupti! Så kunne pandekagerne laves tynde og de brændte ikke fast. Til gengæld bad manden om ekstra smør til pandekagerne.

Ja, jeg ved snart ikke, hvad man skal stille op, men jeg ved, at vi skal have et par dage med knækbrød, for ligefrem sundt bliver det altså ikke med de der pandekager, om de så er lavet af den ene eller den anden kornsort. Og jeg er også ved at være dødtræt af al den husmoderlighed. Det må være nok for indeværende kalenderår.

26. september 2013

Mañana

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 16:32

Her til formiddag fik vi indkøbt et styk ny damecykel. Sådan en cykel leveres i en flad papkasse, som blev fragtet hjem på taget af bilen. Ganske vist har vi ikke nogen tagbagagebærer, men der er sådan et par håndtag i siderne, hvor man altså åbenbart kan anbringe bagage imellem og tøjre samme bagage til.

Der er en lille smule “assemblage”, som skal udføres, når man altså en gang har fået kassen åbnet. Det er det projekt, der starter i morgen. Mañana. At åbne kassen altså. Det er så ikke godt at vide, hvornår cyklen vil være klar til brug.

Til næste gang på diabetesrehab skal vi alle sammen have taget fat på én forandring i vores livsførelse. Det kan være motion, kost og sikkert andre ting også. Men den må der lige tygges på. Nej, det skal nok snarere være i motionskategorien. Det med at ændre kostholdet endnu en gang bliver for svært lige nu.

Ældre indlæg »