Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

5. februar 2013

Næste gang må der en opskrift til!

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 20:03

Nu er dette ingen madblog. Det er jeg slet ikke kvalificeret til. Men jeg plejer at være i stand til at rode noget spiseligt sammen, og jeg modtager kun meget få klager i årets løb. Men i dag gik det simpelthen galt. Jeg bruger næsten aldrig opskrifter, for der er altid en eller anden ingrediens, som jeg alligevel ikke har. Så kan man lige så godt tage det lidt på slump. Men ikke hver gang, åbenbart.

Mens jeg stadig troede, at jeg var i stand til at producere en spiselig lasagne uden opskrift:
Hvordan kan lasagne komme til at smage som tapetklister?
I mellemtiden kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan lasagne kan komme til at smage som tapetklister, når der er både oksekød, tomater, ost og oregano i? Jeg tør vædde på, at alle ville sige “tapetklister” hvis vi tog en blindsmagning.

11. oktober 2012

One, Two, Three, velbekomme!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 10:32

One, two, three
Granny caught a flea
She fleeced it and salted it and peppered it
and had it for her tea

8. december 2011

Ikke et ord om magtmisbrug, skattesager eller EU-traktatændringer

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 20:56

Nej, det skal handle om smør. Det gule guld, der smager så godt og virker så glimrende som rynkecreme til indvortes brug.

Vort norske broderfolk er åbenbart kørt tør for smør her midt i den “søde” før-juletid. Helt uegennyttigt er et par nordjyske entreprenører på vej til Norge med flere tusind pakker smør, som de agter at kaste i grams blandt folket. De påstår med hellige miner og nypudsede glorier, at de slet ikke er ude på at få noget reklame på den konto. Men indehaveren af Slagter Winter i Hirtshals har vel tjent tilstrækkeligt på købelystne nordmænd til, at han kan ofre lidt smør på dem.

Hvad jeg ikke rigtig kan fatte er, hvordan sådan en mangelsituation kan opstå i Norge? Jeg er nærmest et stort spørgsmålstegn. Vi måtte da kunne forære nordmændene et af de mindre smørfjeld, som vi har liggende et eller andet sted mellem vinsøerne.

Mens vi er ved smørret, rigeligt smør, mon der så er nogen, der kan forklare mig, hvorfor det er muligt at købe New Zealandsk smør til ca. 10 kr. pr. pakke, når dansk eller i hvert fald europæisk smør skal koste næsten det dobbelte? Og hvorfor hulan importerer vi overhovedet smør fra New Zealand af alle steder? Det må da nærmest være så uøkologisk, som det kan være.

Var der ikke en gang noget med en regering, der gled i smørret? Nu håber jeg bare ikke, at jeg har gjort den kunsten efter.

Men det er da godt, at vi har noget underholdende at fylde nyhedsmedierne med, så vi ikke behøver beskæftige os noget særligt med de traktatændringer, som Merkozy vil have sneget igennem.

« Nyere indlægÆldre indlæg »