Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

15. september 2016

Dagens ur

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 14:42

Helt uden sammenhæng:

Dagens ur 150916
Der er ikke det store indhold her i dag, og billedet passer ikke til den historie, der skal fortælles.

En vis kat, jeg nævner ingen navne, kom ind med en lille gnaver i munden. Han styrede som sædvanligt lige ind på mit værelse. På et tidspunkt kiggede jeg derind og så, at musen faktisk var sluppet fra ham. Han fangede den dog hurtigt igen. Han leger med maden, den bette skid!

Men hævnen er sød.

Efter et stykke tid kom han ud igen, mjavende ynkeligt, og jeg tænkte:”Hvad har han nu gang i?”

Sagen var, og jeg ville sådan ønske, at jeg havde taget et billede, men han kom ud med en stor nullermand i munden. Han var virkelig ulykkelig, og jeg måtte hjælpe ham af med den …

Måske skulle man se og få noget gjort rent? Næh, det kan vente til næste uge, når der kommer mere tålelige, til årstiden passende, temperaturer …

2. december 2014

Man skulle jo tro …

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 19:45

Dovendyr
Ja, man skulle jo tro, at man, når man holder et antal katte, kunne blive fri for at have mus på matriklen. Det er så ikke ubetinget tilfældet, kan jeg berette. Men jeg har haft en kammeratlig samtale med kattene, for det er saftsuseme for dårligt, at man kan blive nødt til at stille musefælder op, når her bor så mange katte. Men, som det ses, har de meget travlt med at sove og holde varmen.