Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

7. september 2013

7-9-13

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 15:10

Nu må vi håbe, at alle de giftelystne, overtroiske når at blive gift i dag. Ellers må de jo vente i 100 år, før de får chancen igen.

Nu er jeg ikke særlig overtroisk, og jeg er allerede gift, så min vej faldt ikke om ad et borgmesterkontor i dag. Men en lille havevandring kunne det blive til. Der er noget, man kunne høste, hvis man gad:
Æbler
Der er også nogle bær, der ikke egner sig til at blive høstet, men de er ret dekorative:
Bær
Sommeren synger uomtvisteligt på sidste vers. Kan vi ikke mærke det på temperaturen, kan vi mærke det på, at det bliver tidligt mørkt om aftenen. Og det med temperaturen er på vej. Der er efterår i luften.

Da jeg var barn, havde vi en nabo, der på alle mulige tidspunkter sagde: “Glædelig jul! Det kan det jo snart blive”. Jeg kom til at tænke på ham, da jeg gik forbi en af vores varianter af Kristtorn:
Snart jul?

21. december 2012

Vi er her endnu (indtil videre)

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 23:50

Ifølge nogle menneskers misforståede tolkning af en eller anden gammel sydamerikansk kalender, så skulle jorden være gået under i dag. Men vi er her endnu. Der er så godt nok 10 minutter tilbage af dagen her, men andre steder på jorden er det allerede blevet den 22.
Ukrudt
Så det forholder sig nok som i den gamle talemåde: Ukrudt forgår ikke så let!

Det ville da også være ærgerligt, om folk nu havde stået der og bagt tonsvis af pebernødder til ingen verdens nytte. Jeg har ikke selv gjort det, men det plejer jeg nu heller ikke.

27. juni 2010

Nedtælling: 13

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 10:28

Så blev det søndag, og nedtællingen har nået et tal, hvortil meget overtro knytter sig. Mon det er fordi, der er tale om et primtal? Jeg har ladet mig fortælle, at der findes folk, som bliver hjemme under dynen, hvis den trettende i måneden viser sig at være en fredag. Nå, men i dag er det hverken den trettende eller fredag, så alt skulle være OK.
Gerbera
Desuden er jeg ikke overtroisk. Næsten ikke. Men jeg er så bevidst om de forskellige myter, at jeg faktisk tænker over det, når jeg går under en stige, for det gør jeg selvfølgelig hellere end at gå ud i trafikken for at komme til at gå udenom. I min barndom blev jeg konfronteret med mange forskellige former for overtro, men de troede nok ikke helt på det. F.eks. er jeg da ret sikker på, at min bedstemor ikke virkelig mente, at en kvinde ville føde tvillinger indenfor et år, hvis man kom til at give hende to teskeer, når man dækkede op til kaffebord. Eller at to knive over kors betød død og ulykke. Eller at sorte katte betød præcis det samme. Det sidste tror jeg bestemt ikke på, vores sidste nye beboer af den feline art er faktisk både blød som fløjl og sort som natten. Jeg tror da heller ikke på, at de mente det alvorligt, at når man havde knust et spejl, så betød det 7 års ulykke. Nej, overtroiske, det var de bestemt ikke i min familie ….

Men det efter min mening noget af det samme, når moderne mennesker går til numerolog og skifter navn fra Jeanette til Chanedde eller sådan noget. Eller som Stella Yvette Campari Hansen, der egentlig hed Elin Jacobsen. 😉

Ældre indlæg »