Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

20. november 2016

Lidt af en bølle!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:33

Bimse a.k.a. Punktum
Jeg må sige, at de hersens fedtfarver fra Tiger er af den slags, der ville have givet anledning til frustration, hvis man havde fået dem, da man var barn. Efter 4 tegninger er den gule farve ved at være forsvundet! Snyd! Bortset fra det, havde man slet ikke sådan nogle farver den gang. De virker på samme måde som en læbestift, dvs. man skal dreje dem ud af et hylster. De er også ca. lige så bløde, hvilket gør at de er udrøje, som beskrevet. Til gengæld er der godt med pigment i. Jeg har i de senere år oplevet billigt oliekridt, hvor der var alt for lidt pigment. Uanset hvor meget de stakkels unger lagde kræfterne i, blev deres produkter utroligt fesne.

Nå, men ovenstående maleri skal forestille Punktum, eller Bimse, som jeg kalder ham, når ingen hører det. Han er den yngste og samtidig den største af kattene. At han er blevet så stor og så tung er gået helt hen over hovedet på ham. Han tror stadig, han er sådan et lille fnug, der bare skøjter hen over verden. Han vejer nu 8 kg og har en kort, utroligt kraftig hale, som han er meget dygtig til at vælte ting med. Somme tider vågner man til et vældigt rabalder midt om natten, og så kan man godt være sikker på, at det er Punktum, der ikke har kunnet manøvrere sit korpus forbi en eller anden forhindring. Så sidder han typisk og fløjter, mens han kigger den anden vej. Helt klart skyldig! Andre gange vågner jeg og tror, det er det hersens KOL, som jeg i virkeligheden ikke havde, der har meldt sin ankomst igen. Så er det gerne fordi Punktum synes, han skal have en lur på min brystkasse. Så vågner man og kan kigge lige ind i de her øjne:
Ikke KOL men Bimse
Han er ellers en meget venlig kat og gode venner med det meste af resten af flokken. Ja, lige undtagen Olga. Hun er til gengæld ikke venner med nogen. Stoffer kan godt finde på at give ham et dask med poten en gang imellem. Typisk, når Punktum kommer møvende og bare i kraft af sin størrelse kræver, at man flytter sig. Punktum bærer ikke nag, han er stadig bevidst om, at han er nederst i hierarkiet.

Dagens ur er stadig en russer. Denne gang et Победа, som kaldes et “fattigmandsskeletur” p.gr. af illustrationen på skiven.
Fattigmandsskeletur

19. november 2016

Så’ det mig, Andre-e-e-a!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 11:50

Fjerkræ
Eller det er det jo nok ikke. Men jeg kan da ikke blive ved med bare at tegne katte, skønt der nok er en kattetegning eller to i systemet stadigvæk. Men her blev det altså til en papegøjelignende fantasifugl-ting.

Hvis man nu kunne overvinde sin kvalme, kunne man jo give sig til at tegne karrikaturer. Der er nok kandidater til at blive gjort nar af i tiden. Ligefrem taknemmelige kandidater, som fx skaldede diktatorer med orange høstakke på issen. Men selv ikke Metoclopramid™ i industriel styrke, hvis man da kan få det, ville være nok til at holde brækfornemmelserne i skak. Og dog. Det var måske en ide.

Ellers foregår der ikke noget særligt her på matriklen. Hverken spændende eller det modsatte. Det er vist på vej til at blive vinter igen. Jeg går og skæver lidt til mit vatterede arbejdstøj. Godt nok får det mig til at ligne trailer trash, har jeg ladet mig fortælle, men det må jo blive et problem for de personer, der evt. får øje på mig, før det bliver et problem for mig selv. Desuden tror jeg, at vedkommende kan have misforstået termen, da der ikke kan siges at være nogen som helst seksuelle undertoner til vatteret arbejdstøj. Ellers så har jeg da virkelig misforstået en hel masse, hvilket selvfølgelig er inden for mulighedernes grænse, men alligevel …

Ur har jeg da også på i dag, som alle andre dage. Denne gang igen et gammelt russisk ur, som har fået en julefestlig rød rem. Det var så de juleforberedelser overstået. Det var der ingen ben i overhovedet. Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor folk vånder sig sådan. De kan jo bare tage og justere lidt på ambitionsniveauet. Med mindre de da har fået sådan et (ambitionsniveau) i one-size, i hvilket fald de virkelig er at beklage.
191116b

2. november 2016

Et fast blik

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:35

Sox
En gammel kat, en pakke mærkelige fedtfarver fra Tiger og et fodskammelrelateret uheld:

Vi har den her gamle kat, Sox, som vel er en 15-16 år. Han boede oprindelig hos naboen, men da de flyttede, blev han ved med at rende tilbage hertil, så det endte med, at vi gav ham politisk asyl, selv om han ikke er helt nem. Han har det med at komme i karambolage med de andre katte. En del af grunden kan være, at hans hale har været brækket på et tidspunkt, og katte kommunikerer åbenbart ved haleføringen. Han har også et usædvanligt fast blik, men jeg ved ikke, om det kan virke provokerende i katteverdenen. En ting, der er sikker, er at han er usædvanlig meget præget på mennesker. Han er nærmest som en hund i mange henseender. Hvis han kunne gø, ville illusionen være perfekt.

På sine ældre dage er han blevet noget alternativ i bevægeapparatet. Måske har han gigt, måske har han pådraget sig en skade i et af de mange slagsmål, han har været involveret i; det er ikke til at sige.

En af hans faste sovepladser er i den lænestol, der står på mit alternative kontor. Det er sådan en sort lædertingest med tilhørende fodskammel, hvilket er meget praktisk for ham, idet han først kravler op på fodskamlen, hvorefter det ikke er så svært at komme over i stolen.

Men så, pludselig en dag, står den skrå fodskammel forkert. Den står med den høje side yderst! Men katten lader sig ikke afskrække, han skal skynde sig op og okkupere yndlingspladsen, inden en af de der andre, irriterende katte indtager den. Med en kraftanstrengelse møver han sig op på den høje side af skamlen, idet han glemmer, at han i følge dyrlægen er ca. 25% overvægtig, hvilket får skamlen til at vælte under højlydt rabalder. Som bekymret kattemor skynder jeg mig naturligvis at tjekke, om alt står vel til. Det gør det øjensynligt. Kattens blik er stadig usædvanligt fast, haleføringen så høj, som man nu kan mønstre den, når samme hale har været brækket ca. halvvejs mod spidsen.

« Nyere indlægÆldre indlæg »