Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

17. september 2016

Politik, tak, eller hvad?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 15:14

4. komintern
Tidligere har jeg altid ment, at mine politiske holdninger ikke lod sig parkere ved et enkelt parti, og praksis viser, at det stadig er på den måde, meeeen …

En gang her i foråret, efter en af regeringens stramninger, – jeg har glemt hvilken, de er jo nærmest kommet i en lind, ulækker strøm hele året, – blev jeg simpelthen så arrig, at jeg gik hen og meldte mig ind hos Enhedslisten. Det var tidligere ikke noget oplagt valg. Jeg var fx lidt usikker på, hvad de(vi) egentlig er en enhed af, men lad nu det ligge.

Når jeg tidligere ledte efter holdninger, der var i opposition til Venstre og deres kohorter, behøvede jeg ikke kigge længere end til Socialdemokraterne, men det virkede ikke i denne omgang. Deres forslag til stramninger af snart sagt alt kan efterhånden dårligt kendes fra dem, Venstre og DF går ind for. Lige for tiden går der rygter om, at S og DF skal til at samarbejde. Nogle mener, at det er en dårlig joke, og det burde det være, men jeg er bange for, at det er en reel mulighed. Nå, siden man ikke fandt et tilfredsstillende svar på sit spørgsmål hos Socialdemokraterne, kunne man jo kigge en tak til venstre og se, om ikke SF kunne bruges. Nej, det kan de ikke. De konkurrerer med Socialdemokraterne om udlændingestramninger fx. Det er måske bare mig, men det ser faktisk ud, som om SF har fået sine visioner ødelagt ved at være med i regeringen Thorning-Schmidt. Det varede jo ikke særlig længe, men åbenbart længe nok til at decimere partiet og gøre det utroværdigt hos en stor del af de vælgere, der plejede at stemme på det, undertegnede incl.

Derfor altså Enhedslisten. Dette parti er vokset, og dets vælgertilslutning er vokset meget i perioden. Måske er der mange andre desillusionerede Socialdemokrater og Folkesocialister, der er gået over i Enhedslistens lejr. Jeg frygter lidt for, hvad der vil ske, hvis Enhedslisten kom i regering, jvf. SFs sørgelige skæbne …

Har jeg så fundet en varig plads hos EL? Næh, det tror jeg sq ikke! Næppe havde jeg meldt mig ind hos EL, før briterne sagde “Brexit!”. Da de havde sagt det, kom en række danske partier frem og sagde, at Danmark skal det samme. Herunder også Enhedslisten. Og ved I hvad? Selv om jeg er grumme lidt glad for EU, så synes jeg altså, at vi skal blive! Kun en ting er dårligere for europæerne end EU, og det er Europa uden EU. Vi er sq piske nødt til at arbejde sammen. Mod terrorisme, for flygtninge, for at undgå at komme op og kriges indbyrdes, for at bekæmpe kriminalitet og en hel del andre ting er vi sikkert nødt til at samarbejde om. Nu var det jo ikke nogen hemmelighed for mig, at Enhedslisten, i lighed med DF, er modstandere af EU, men jeg havde nok valgt at overse den kendsgerning, eller håbet, at de(vi) ville komme til fornuft inden alt for længe. Og man har jo også en mulighed for at påvirke demokratiske strukturer indefra, hvis man altså vælger at lægge arbejde i det.

Her kommer vi til et kardinalpunkt, det med at lægge arbejdet i det altså. Jeg har flere gange været indkaldt til medlemsmøde i lokalafdelingen af EL, der åbenbart er ret aktiv (godt gået), men jeg har hver gang været forhindret. Ikke fordi jeg har så meget bedre ting at tage mig til, men der er jo andre måder, man kan være ukampdygtig på. Og hvis der ikke er det ene i vejen, så er der nok det andet. I hvert fald ligger det ikke lige for, at jeg skulle blive glødende revolutionær, så diverse magthavere og store, stygge kapitalister behøver altså ikke frygte mig.

Se, det var mere eller mindre, historien om da Henny blev partigænger.

10. december 2012

Blegt lys og brokkeri

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:02

Der viste sig noget gulligt eller lyserødt gennem gardinet her for et par timer siden, så jeg tog lige verdens hurtigste, og korteste, havevandring med kamera:
Vinter
Det blege lys er endnu blegere på billederne, end det var i virkeligheden, eller også så er det fordi øjnene kompenserer. Man kan simpelthen ikke arbejde med så lidt lys. Men solen er altså tilstede, omend meget langt væk. Som man kan se, er de fleste af vores planter dækket med eller druknet i sne. Vores bil, det lille blå lyn, var også godt dækket ned. Hvis du spørger, hvorfor den ikke var i sin dertil indrettede garage, så må jeg svare, dels at det ikke er mit bord, dels at garagen nok ikke er dertil indrettet i øjeblikket. Vi er opbevaringspladsudfordrede, og det går nogle gange ud over bilen, eller rettere garagen.

Videre til det i overskriften lovede brokkeri: Herunder vil der være to punkter. Ad 1. Nu har nyhederne igen et emne om, at “lykkepiller” er vanedannende. Og hvad så? Tror de damer og herrer journalister måske, at det er uden omkostninger at lide af depressioner? Det kan jeg af personlig erfaring fortælle, at det ikke er. Depressioner angriber såvel ens fysiske velbefindende som ens forstand. Nogle af os har så haft så mange depressioner, at vi nu er i livslang behandling med selektive serotonin (reuptake) inhibitorer mv., og derfor er vi flintrende ligeglade med, om vi er blevet afhængige eller ej! Ordet “lykkepiller” er i den grad misvisende. Det, ssri’erne kan, er at tilnærme patienten til en eller anden form for normaltilstand. Så stop da f** f***** den elendige kampagne. Andre gange har man hørt, at ssri-præparater får folk til at begå selvmord. Jamen altså: Uha, da, da, da! Når folk er dybt deprimerede, har de ikke for 2 øre initiativ, ej heller til at tage livet af sig. Hvis de så begynder på en behandling, der virker, ja, så får de måske noget initiativ og noget energi, og for nogle betyder det så, at de tager livet af sig. Der kunne være to løsninger på det problem: Man kunne holde godt øje med folk, der er ved at komme ud af en dyb depression. Man kunne også acceptere, at nogle mennesker har så ondt i livet, at selvmordet er den bedste udvej for dem. Den sidste er vældigt hård, jeg ved det godt.

Ad nr. 2. brok: Jeg skal til opfølgning og kontrol på min operation på Sygehuset i morgen. Og også på torsdag. Sagen er den, at jeg er blevet opereret af et team bestående af gastro-kirurger og hjertelunge-kirurger. Mens de altså nok kan finde ud af at samarbejde om det umiddelbart før og efter og også, selvfølgelig, under selve operationen, så kan de altså ikke finde ud af at følge op på det sammen. Så selv om jeg “kun” er én patient, der “kun” har fået lavet én ting, så skal jeg altså til dobbelt kontrol. Det ville så måske heller ikke være så skrækkeligt endda, hvis det havde været på en anden årstid, men med det føre, vi har i øjeblikket, har man altså ikke lyst til at ligge og flænge mellem Hjørring og Aalborg flere gange end absolut nødvendigt.