Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

9. maj 2013

Ham Silvio Berlusconi …

Filed under: Blandet — Tags: — Henny Stewart @ 19:17

Ja, han har lige fået stadfæstet en dom på 4-5 års fængsel for svindel på ca. 1 milliard kr. Man mener ikke, han kommer til at afsone, fordi han er så gammel!

Jo ældre han er, jo mere fortjener han at ryge i brummen! Det er knageme ikke i orden, at sådan en gammel recidivist skal have rabat, bare fordi han er gammel. Heldigvis indeholder dommen også en bestemmelse om, at han ikke må bestride noget offentligt embede i 5 år. Det er da altid noget. Det vil effektivt udelukke ham fra en offentlig rolle i italiensk politik. Selvfølgelig kan han bruge nogle af alle de gysser, han har snydt sig til, til at købe sig en stråmand. Med hans fremskredne alder, skal han vel ikke bruge det hele på bunga-bunga, eller det skal han måske? Den slags kunne godt gå hen og blive vældig dyrt, kan jeg forestille mig.
Plastic Silvio bag tremmer
Jeg har skrevet om den herre før, og det er ikke bare en fiks idé, jeg har fået. Der er den alvor i sagen, at det er sådan nogle klaphatte, der skal samarbejdes med i “seriøse” organisationer som EU og NATO. Det, synes jeg faktisk, er slemt!

Visse vil måske indvende, at han er demokratisk valgt. Tjah, i et land, hvor han sidder på medierne, er det måske hverken særlig svært eller demokratisk, for den sags skyld.

14. december 2009

Lige for en ordens skyld:

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 15:16

Jeg synes, italienerne skulle tage og lade være med at stemme på Silvio, og jeg synes også, de skulle retsforfølge ham og få ham dømt for alt det urene trav, han måtte have begået.

Derimod går jeg ikke ind for at slå ham med en stenmodel af en katedral, eller et andet mere eller mindre egnet objekt, uanset hvor fristende det ellers måtte være.