Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

24. november 2012

Bleg sol og fast arbejde

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 14:21

Nok er det november, men solen kan da finde på at titte frem. Det gør den f.eks. lige nu. Man behøver ikke nøjes med mit ord, næh, jeg har skam været ude på Bagterp Prærie for at skaffe dokumentation. Prærien, AKA haven, er dette langstrakte areal med græs og diverse buskagtige vækster ude bagved huset.
Bleg sol
Selvom solen ikke har meget magt, var den alligevel i stand til at lave en “lens flare” af dimensioner, og det område af himmelen, hvor solen faktisk er, er totalt brændt ud. Nå, det er nok fotografens skyld. Da jeg snuppede vores spejlreflekskamera, sad primelinsen i, og selvom jeg ikke er særlig gode venner med den, gad jeg ikke skifte den ud. Jeg må jo også se at få lært, hvad det egentlig er, den er god til. At tage billeder i modlys lader ikke til at være en af dem! Hvis jeg bliver lidt bedre venner med den linse, kan det jo være, at den får fast arbejde her hos mig.

Jeg er ret begejstret for vores spejlreflekskamera, men det bliver brugt alt for lidt. Hvorfor nu det? Det er jo, ud fra mange betragtninger, det bedste kamera, jeg har adgang til. Men den vigtigste betragtning er alligevel: Det bedste kamera er det, du har med. Jeg har aldrig spejlreflekskameraet med, for nu hvis … Jeg har derimod altid min telefon med kamera med mig. Jeg har som oftest mit lille Casio lommekamera med, netop fordi det er – hallo – et lommekamera. Det ligger ikke i vejen, og det er der, hvis man nu skulle falde over et godt motiv. Hvis der en dag kommer et spejlreflekskamera i lommeformat, så vil jeg nok begynde at spare sammen til det. Jeg overvejer faktisk også et af de såkaldte “systemkameraer”. Som jeg har forstået det, er det små kameraer, der præsterer en kvalitet, der sagtens kan stå mål med spejlrefleks. Nu er jeg også så nærsynet, at jeg næsten altid bruger autofokus, så spejlrefleks er vel nærmest spildt på mig, eller hvad?

Olga kan godt lide at kravle op på raftehegnet og bruge det til sine gymnastiske øvelser og negleslibning bl.a.
Strækøvelser
Det er gået op for mig, at hvis jeg var sådan en, der lavede juledekorationer, kunne jeg finde en del materialer ude på prærien, i form af divers tjørneprodukter. Nogle år har de haft festlige røde bær. Det har de, så vidt jeg kan se, ikke i år. Men de er da meget pæne alligevel. Især dem med de hvide kanter.
Planter fra prærien
Men nu er jeg ikke sådan en, der laver juledekorationer, så jeg lader tjørnene sidde, hvor de sidder. Ude på prærien.

En sidste ting til fast arbejde. Det er en travl tilværelse at være syg. I et stykke tid har jeg vidst, at jeg skal møde på sygehuset mandag morgen kl. 8 for at få min stent fjernet. I dag modtog jeg så en indkaldelse til tirsdag morgen kl. 8, hvor der skal være “journaloptagelse” og undersøgelser med henblik på ambulant indlæggelse onsdag kl. 7.15 til yderligere undersøgelser. Jeg har fået at vide, at jeg skal regne med 24 timers indlæggelse til proceduren mandag, så nu tænker jeg: Mon jeg når det hele? Hvis der altså ikke er tale om en fejl, er jeg optaget både mandag, tirsdag og onsdag i næste uge. Men nu har jeg jo også haft “fri” i en uges tid. Bortset fra, at man jo ikke holder fri fra smerter, åndenød og efterhånden lede ved søbemad. Nå, det var vist fr Selvmedlidenhed, der stak sin grimme næse frem der.

Kloge hoveder mener jo, at man ikke skal dvæle ved det negative, men derimod være taknemmelig, fordi det gør en stærkere. Det synspunkt kan jeg ikke helt forlige mig med. Man må da have lov at give udtryk for det, hvis der er noget, der kommer på tværs eller bliver rent ud sagt utåleligt. At man så på lidt længere sigt har bedst af ikke at blive hængende i mudderet er en helt anden sag. Så kan man jo prøve at gøre som et solur:
Tæl kun de lyse timer
Det tæller jo kun de lyse timer. Der bliver så ikke meget at tælle lige på den her årstid. Så meget desto mere er der grund til at lægge mærke til det, når bliver talt!

24. februar 2010

Forår om 6 dage?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 9:26

På mandag er det den første marts og dermed forår, efter nogles tidsregning. Andre mener, at foråret først starter ved forårsjævndøgn, men hele den diskussion er vist akademisk, så længe vi har mindst en halv meter fast pakket sne over det hele og temperaturer under nul.
Sne i haven
Nu ved jeg godt, at jeg havde lovet, at jeg ikke ville tage flere snebilleder i år, men i dag skinner solen, så den regel bliver lige suspenderet et kort øjeblik.

Soluret tæller kun de lyse timer, hedder det sig. Det kan det stadig, selv om det er ved at være begravet i sne. Mens jeg fotograferede lod jeg terassedøren stå åben, for selv om det er koldt, skal vi da bruge lidt frisk luft en gang imellem. Jeg regnede med, at de firbenede nok ville gøre mig selskab udenfor, for det plejer de, men i dag var der overhovedet ingen interesse for projektet.

Nu har vi haft sne i to måneder, og der er ikke tale om, at jeg er ved at vænne mig til det. Slet ikke! Og når jeg hører, at sneen virker positivt på folks stemningsleje, så er jeg slet ikke i stand til at fatte, hvordan det mon skulle kunne passe. Jeg er helt sikker på, at jeg ville foretrække en grøn vinter, også selv om det evt. ville indebære en del regn. Selv i snefrie vintre skinner solen altså også somme tider. Men den diskussion er også omsonst, idet vi jo ikke har stemmeret mht. vejret.