Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

18. september 2016

På den anden side af “drøwten”

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 15:07

Drøwten var et fælles engdrag (etymologisk gæt: =”driften”; “kvægdriften”), som lå syd for det husmandssted, hvor jeg tilbragte det meste af min barndom. Vi gik derned for at plukke engblommer om sommeren, og hele året kunne vi bruge “drøwten” til at lege på eller som en slags genvej hen til skolen. Jeg tror såmænd ikke, det var kortere vej, men afveksling er godt, også når man er barn.

På den anden side af “drøwten” boede der en mand, vi kan kalde ham “Olsen”. Det hed han ikke, han havde et navn, der nemt ville kunne genkendes, og han har muligvis familie, der ikke ville bryde sig om, at jeg skriver, som jeg gør.

Vi var alle sammen bange for Olsen. Mellem os børn gik der sladder om, hvad han ville gøre ved os, hvis han fangede os. Min far havde en konflikt med ham en gang. Jeg tror, det var en hegnstvist eller noget med en grøft, som de hver i sær ikke ville påtage sig ansvaret for at dræne. De råbte vist lidt af hinanden hen over den grøft.

Olsen boede alene, og hans hus så meget forfaldent ud. Det vi kunne se af det. Det lå temmelig langt fra “Drøwten”, og vi skulle ikke have noget af at nærme os huset. Vi var jo ret sikre på at komme til skade, hvis vi gjorde det. Vi havde ikke noget at have det i. Der var ingen rapporter om, at han rent faktisk havde gjort nogle børn noget.

Olsen var med andre ord ikke særlig populær, og ingen havde noget med ham at gøre. Ingen jeg kendte, i hvert fald.

Olsen var sikkert lige glad. Det håber jeg i hvert fald.

Han havde under alle omstændigheder, og helt uden at gøre noget for det, sat sig i respekt hos alle egnens unger.

13. september 2016

There is a fine Line …

… between collecting and hoarding …

Sådan siger de i programmet om samlere, som jeg faldt i på DR2 her til formiddag.
Samlinger
Der kommer mit danske, som dog ellers er mit modersmål, en anelse til kort. Jeg kan ikke finde to og kun to ord, der dækker “collecting” vs. “hoarding”. At samle eller være samler vs. at samle eller være samler? Hm. Det er da klart som blæk. “A collector” oversættes uden besvær til “en samler”, mens “a hoarder” nærmest må forklares som “en person med sygelig trang til at samle”. Jeg kan slå “hoarder” op og finde betydningen “hamstrer”, som ikke dækker det. Efter min mening hamstrer man, hvis man køber lagre af nødvendige varer, fordi man frygter en eller anden mangelsituation, som fx kunne være et resultat af krig eller strejke. Jeg mindes endnu den store strejke sidst i 90’erne, hvor skøre kællinger, der aldrig i deres liv har bagt, nærmest støvsugede butikkerne for gær. Det kalder jeg at hamstre.

Men hvis man fx har ondt ved at skille sig af med plasticemballager, fordi de kan være nyttige til mange ting … hvilket de kan, men hvis man har et helt værelse fyldt med tomme plasticemballager, så kunne man måske tænke, at man havde nok? … så kalder jeg det ikke at hamstre. Hvis man ikke kan kassere alle de æsker, man har købt kartoffelsalat i gennem et helt år, er det at “hoarde”.

Som en person, der har mere end et kæledyr, er jeg også konstant i fare for at blive udråbt til sygelig samler. Og nej, det er jeg ikke! Jeg har fem katte og jeg skal absolut ikke have flere, tværtimod satser jeg på at reducere antallet af katte ved naturlig afgang. Aldrig så lækre sådan nogle små kattekillinger er, så skal de ikke komme og mjave ved min dør! Men folk, der har flere kæledyr end de har råd og kræfter til at passe ordentligt, bør tage et godt kig i spejlet. JUST SAY NO! Nogle gange lettere sagt end gjort. Det ved jeg godt, og det er derfor jeg har fem katte i stedet for de to, jeg oprindelig havde besluttet, at jeg ville have.

I programmet besøgte de en samler af kukure. Jeg kan næsten forstå ham, blot synes jeg, han kunne have valgt noget mindre at samle på, som fx armbåndsure eller lommeure … En anden samler har legetøj som sit svage punkt. Han forklarer det ganske enkelt med, at der var nogle ting, han rigtig gerne ville have haft som barn, som han ikke fik, fordi familien ikke havde penge til det. Det er for mig helt forståeligt og måske tæt på en forklaring af megen samleradfærd. Den kompenserer for en eller anden mangeltilstand, man har erhvervet sig i sin fortid.

Hvordan dette nu kan henføres på min samling af ure, det kan jeg ikke rigtig forklare. Jeg har en ramme for min samling, og den ramme udgøres af to miniskuffedarier. Samlingen skal være deri, og hvis den ikke længere kan det, skal der sorteres fra. Det har jeg gjort flere gange. De første ure, jeg købte, var for billige, og i virkeligheden langt fra så fine som på billederne. Jeg vil ikke gå med dem, og det vil andre heller ikke, er jeg sikker på, så jeg smed dem i en pose for at smide dem væk. Den pose har jeg så fundet ude i garagen, men den kommer ikke ind igen. Jeg har sagt farvel til indholdet, og det gjorde mig ikke spor ondt. Jeg skal snart til at sortere igen, kuratere, kan det kaldes, og jeg har allerede nogle kandidater i tankerne. Jeg er blevet opfordret til at lave en montre, hvor jeg kan udstille mine ure, eller en eller anden anordning, så de kan ses på væggen. Det vil jeg ikke. Ure skal kun udstilles et sted: På håndleddet, og kun et ad gangen.

Man kunne vel også forestille sig, at nogen samleradfærd skyldtes en interesse for ting i omverdenen, uden at det nødvendigvis skal diagnosticeres som en kompenserende adfærd …

Jeg har altså en rem af huden med det samleri, hvad enten det nu er den ene eller den anden slags. Jeg har fx også samlet en skrækkelig masse bøger, som jeg stadig har stående på reoler, hvor de ikke laver andet end at samle støv. Det er kun en meget lille brøkdel af dem, jeg kunne tænke mig at genlæse. De bøger er nu truet. Snart skal jeg tage mig sammen til at male i stuen, og jeg tror faktisk, at når jeg først har flyttet bøgerne ud af reolerne for at kunne flytte disse, så vil jeg ikke flytte dem alle tilbage igen. Men det ligger ude i fremtiden.

I fortiden blev man opfordret til at samle. Da jeg skulle konfirmeres, blev jeg bedt om at vælge sølvbestik. Fra og med konfirmationen og til længe efter, jeg var flyttet hjemmefra, var mine “store” gaver fra familien skeer eller gafler fra det forbistrede bestik. Jeg har aldrig brugt noget af det, og jeg aner ikke, hvor det er i dag. Jeg vil faktisk heller ikke have det at vide. Men den gang var det sur r*v, fordi jeg havde så lidt penge og fordi gaver fra familien udgjorde det eneste luksusforbrug, jeg havde. Men piger i min generation forventedes stadig at samle udstyr, så man havde det hele, når man blev gift. Havde jeg fortsat det samleri, ville jeg have haft utrolig meget udstyr, idet jeg først blev gift som 44-årig, hvilket man roligt kan sige er længe efter, at nogen havde troet, at det ville ske. Heldigvis har jeg aldrig investeret i sølv, porcelæn og linned efter den tid. Jeg har kun købt det, der var brug for. Og ikke noget sølvtøj.

Så nogle samlinger blev man opfordret til at lave og andre bliver man latterliggjort for at have. Nogle er inden for det acceptable og andre er ikke. Mon egentlig ikke, man skulle tage retten til selv at bestemme, hvad der er hvad, tilbage?

Men jeg kunne nu stadig godt tænke mig at have en ordentlig oversættelse af “hoard”, “hoarding” og “hoarder”.

Jeg kunne også tænke mig at komme af med nogle tomme emballager, men det arbejder jeg på. Måske kan jeg bruge nogle af dem til at lave bakker til mine ure, så de ikke skal ligge i nogle store, rodede bunker i skufferne …

14. marts 2016

Mere statistik

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 22:55

Der var jo mange flere søgeord end de 25, jeg kommenterede på i går, så nu tager jeg lige nogle flere. Jeg må have savnet det med søgeordene, så jeg er meget glad for, at Eric og Hanne hjalp mig på rette vej med Google Analytics.

  1. renovering lejlighed: Ja, det kan man jo også. Men det er vist noget, værten tager sig af, for det meste. Eller der tænkes måske på ejerlejlighed? Ellers er det med at renovere noget, som jeg ikke lige har fået gjort. Men nu bor jeg jo heller ikke i lejlighed.
  2. låsby svendsen: En handelsmand, der først gjorde sig som auktionarius i nogle meget underholdende løsøreauktioner, hvor der ikke var en eneste vare, der var hel og i orden. Jeg var selv til sådan en auktion en gang, og jeg bød på en meterhøj gipshund, der havde mistet det ene øre. Heldigvis blev jeg budt over, for jeg havde bestemt ikke noget at bruge den hund til. Det var mere for sportens skyld, at jeg bød. I de senere år tegner der sig et noget mere gustent billede af Låsby Svendsen. Selv om han er fallit, ejer/ejede han mange faldefærdige rønner i landlige omgivelser. Han lejer/lejede dem så ud til bordelvirksomhed og til såkaldte sociale nomader. Fx boede familien i den forfærdelige Brønderslevsag i et Låsby-Svendsen-hus. Det er gudskelov blevet revet ned nu.
  3. brugt bamsestol: Sådan en har jeg jo haft. Og tegnet:
    Bamsestol
    Brugte Bamsestole kan man købe på de kendte auktioner til en sær masse penge. Man kan også købe nye for endnu flere penge.
  4. oxapax virkning: Beroligende. Søvninducerende. Visse kilder påstår, at de også kan virke stik modsat, men det har jeg nu ikke erfaring for, at de gør. De er nok mere end en anelse vanedannende, så det er ikke noget, man skal tage for sjov.
  5. lommekamera: Noget, folk brugte i gamle dage, før de fik smartphone. Jeg har faktisk et par stykker af dem stadigvæk, men jeg må indrømme, at jeg ikke bruger dem ret meget. Hvis ikke telefon eller tablet er gode nok til det billede, jeg skal bruge, tyer jeg til spejlreflekskameraet, som stadig kan tage bedre billeder end telefonen kan.
  6. nationale symboler: Det må vel være flag og sådan noget?
    Symboler
    Jeg lavede denne montage som illustration til et indlæg, hvor jeg besværede mig over Dansk Folkepartis tagen patent på alt dansk. Det er jeg stadig sur over, forresten!
  7. de 4 årstider: Det er vel stadig forår, sommer, efterår og vinter. Eller som nogen vil sige: Regntid og tørtid. Eller grøn vinter og hvid vinter. Det er ikke, fordi jeg ikke kan tælle. Jeg ved godt, at der i de to sidste udsagn kun er to årstider.
  8. tunika xxxxl: Sådan nogle kan alle få brug for. Jeg selv havde mest succes med at finde den slags telte på nettet. De er smidt ud, fordi jeg jo tabte mig voldsomt i forbindelse med min sygdom. Nu har vægten sneget sig en smule op i den sidste tid, men jeg regner bestemt ikke med at få brug for den størrelse igen! Ikke, blev der sagt!
  9. loppeeksem hos katte hjørring: Jeg ved ikke, om de hjørringensiske katte lider mere af loppeeksem end katte fra andre lokaliteter, men jeg ved, at et par af mine katte uvilkårligt får eksem, så snart de har fået lopper. Og det er en kamp at holde dem loppefrie. Enten virker loppemidlerne ikke ordentligt, eller også går kattene ud og kommer i dårligt selskab og rager sig lopper til igen. Og igen.
  10. såmænd: Ja, det er vel et lille adverbium, der i sig selv ikke betyder det helt store. Når udlændinge, der lærer dansk, begynder at anvende et ord som “såmænd”, og gør det korrekt, så ved man at de er ved at have nået et pænt niveau. Såmænd.
  11. abc plakat: Der var noget, der hed Abc-teatret en gang. Mon det er en plakat derfra, der hentydes til? Jeg har selv udformet en del plakater med alfabetet, men de var til brug i en snæver kreds, og jeg vil ikke offentliggøre dem her, for der var vist noget af billedematerialet, jeg ikke helt havde rettigheder til. Men dette E er dog mit eget:
    Bogstav E
  12. sort kat: Sådan nogle har jeg jo. Og der er bragt billede af en af dem for ganske nylig. Måske skulle man skrive lidt om overtro? Der knytter sig noget overtro til sorte katte, noget med, at det er ulykkebringende, hvis en sort kat render over vejen foran en. Det har desværre nok ført til, at man har behandlet sorte katte grimt. Jeg spekulerer også på, om der er sket en alvorlig udrensning, for det er reletativt sjældent at se en kat, der er fuldstændig sort. Mine tre har alle større eller mindre hvide aftegninger.
  13. solur til haven: Sådan et kunne jeg aldrig drømme om at købe, for det virker jo ikke i regnvejr! Men der var allerede et solur i haven, da vi købte huset, og det står der endnu.
    Solur
    Dette er ikke et eksempel herpå, men jeg har tit brugt soluret, når jeg har taget billeder af mine åndssvage armbåndsure.
  14. repatrieret: Hjulpet tilbage til fædrelandet. Bruges mest om personer, der er kommet hertil som flygtninge, og som efter eget ønske er vendt tilbage til deres land. Eller bruger man det også i de tilfælde, hvor folk bliver “udsendt”, somme tider med en betjent ved hver side? Det er jeg faktisk lidt i tvivl om. Desværre er det nok et ord, der er meget velegnet til newspeak. Med det mener jeg, at politikere begynder at anvende ellers velkendte ord i en betydning, der ligger noget fjernt fra den, folk kender eller kan gætte sig til. “Omfordelingsbidrag” og “arbejdsudbud” er andre eksempler på denne uskik.
  15. truxal rus: Det tror jeg sq godt nok ikke er muligt. Truxal er et eksempel på gammeldags psykofarmaka. På et tidspunkt, hvor jeg næsten ikke kunne rumme mig selv, blev jeg tilbudt at prøve Truxal. For mig var det totalt virkningsløst. Your mileage may vary. Og så skal det i et ord!
  16. kejserkrone blomst: Har jeg virkelig skrevet om det? Det husker jeg ikke. Søge, søge. Nej, det virker ikke sådan. Hvordan sådan en søgning kan føre til min blog er da noget af en gåde. Men det er måske ordet “blomst”, der gør det? Og jeg har da skrevet lidt om blomster.
    Ærteblomst
  17. sorte kat: Det vil det hedde i bestemt form, som fx min sorte kat eller den sorte kat.
  18. danmarks national symbol: Se ovenfor. Nu har vi vel heller ikke kun et nationalsymbol (det skal i et ord!). Men da DF nu forsøger at monopolisere de gammelkendte nationalsymboler, er tiden måske i virkeligheden inde til, at vi tager diskussionen op, om hvad (hvis noget), der egentlig er vores nationale symboler. Det ville jeg ikke have noget imod. Nationalisme, derimod, det har jeg det skidt med. Også i krigstider som disse.
  19. nattesæde: Det, at man sidder oppe om natten. Det kan man jo gøre af så mange grunde. Nogle mennesker kan fx være i gang med et megalangt blogindlæg og gerne ville være færdig med at skrive det, inden man går i seng. Det er der i og for sig ikke noget forgjort ved.
  20. invicta ure kvalitet: Det ved jeg noget om. Jeg har ejet 5 Invictaer. Et af dem gik i stykker. De andre er udmærkede. Invicta er et urmærke, der er lidt ildeset af cognoscenti (også kaldet WIS= Watch Idiot Savant). Jeg købte mine Invictaer, inden jeg fik mit WIS-diplom.
  21. smerter i ryggen: Det er uden tvivl noget skidt. Og mere end halvdelen af nationen har dem, men det skal da ikke afholde netop dig fra at gå til lægen med dine rygsmerter. Nogle gange kan problemerne afhjælpes, og nogle gange er smerter symptom på noget andet, som man kan blive behandlet for med større eller mindre held.
  22. blindskrift kursus: Det skal i et ord, med fuge-s, sådan her: Blindskriftskursus. Du finder et udmærket, gratis blindskriftskursus her. Det kan virkelig anbefales. Selvom teknologien med tale til tekst bliver bedre og bedre, så vil det for mig i hvert fald aldrig kunne erstatte glæden ved at skrive. Og den glæde bliver større, hvis man skriver hurtigt og træfsikkert. Jeg fik det aldrig lært, mens jeg kun havde skrivemaskine til rådighed, så dengang havde fjumrelaksfabrikanterne kronede dage. Men efterhånden går det ganske godt med at skrive på pc. Men backspaceknappen kan godt komme på overarbejde somme tider.
  23. dobbelthage: Ja, der må jo være en del mennesker, der har problemer med den slags, for ellers ville de vel ikke google på det. Problemet med dobbelthager er, at de er kommet for at blive. Selv om man taber sig, vil der stadig være skind og underhudsfedt i hageområdet. Men man kan jo overveje et lille tørklæde, eller måske en rullekrave?
  24. aftenundervisning: Det findes der jo en del af i det her land. Man kan gå til aftenundervisning, eller man kan afholde aftenundervisning. Det var ikke de sløveste kursister, dem jeg havde om aftenen, men hold da op, hvor det nogle gange trak tænder ud at skulle på arbejde igen om aftenen. Nu, hvor jeg ikke længere arbejder, skulle jeg måske selv begynde at gå til noget aftenundervisning? Det vil jeg gøre. Overveje, altså.
  25. det gode fedt: Nu er vi ude på tynd is igen, for jeg er ved den søde grød ikke ernæringsekspert, og skulle man, hvilket jeg ikke forventer, finde råd om ernæring på disse sider, bør man nok ikke følge dem. Jeg har ingen ide om, hvad der godt at spise, for jeg har fået så mange stort set modsigende oplysninger om den sag, og jeg tør simpelthen ikke gøre mig klog på det.

Nå, det var de næste 25 søgeord. Nu tror jeg, at jeg har fået nok statistik for denne gang. Og det har alle andre sikkert også. 😉

« Nyere indlægÆldre indlæg »