Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

10. december 2012

Blegt lys og brokkeri

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:02

Der viste sig noget gulligt eller lyserødt gennem gardinet her for et par timer siden, så jeg tog lige verdens hurtigste, og korteste, havevandring med kamera:
Vinter
Det blege lys er endnu blegere på billederne, end det var i virkeligheden, eller også så er det fordi øjnene kompenserer. Man kan simpelthen ikke arbejde med så lidt lys. Men solen er altså tilstede, omend meget langt væk. Som man kan se, er de fleste af vores planter dækket med eller druknet i sne. Vores bil, det lille blå lyn, var også godt dækket ned. Hvis du spørger, hvorfor den ikke var i sin dertil indrettede garage, så må jeg svare, dels at det ikke er mit bord, dels at garagen nok ikke er dertil indrettet i øjeblikket. Vi er opbevaringspladsudfordrede, og det går nogle gange ud over bilen, eller rettere garagen.

Videre til det i overskriften lovede brokkeri: Herunder vil der være to punkter. Ad 1. Nu har nyhederne igen et emne om, at “lykkepiller” er vanedannende. Og hvad så? Tror de damer og herrer journalister måske, at det er uden omkostninger at lide af depressioner? Det kan jeg af personlig erfaring fortælle, at det ikke er. Depressioner angriber såvel ens fysiske velbefindende som ens forstand. Nogle af os har så haft så mange depressioner, at vi nu er i livslang behandling med selektive serotonin (reuptake) inhibitorer mv., og derfor er vi flintrende ligeglade med, om vi er blevet afhængige eller ej! Ordet “lykkepiller” er i den grad misvisende. Det, ssri’erne kan, er at tilnærme patienten til en eller anden form for normaltilstand. Så stop da f** f***** den elendige kampagne. Andre gange har man hørt, at ssri-præparater får folk til at begå selvmord. Jamen altså: Uha, da, da, da! Når folk er dybt deprimerede, har de ikke for 2 øre initiativ, ej heller til at tage livet af sig. Hvis de så begynder på en behandling, der virker, ja, så får de måske noget initiativ og noget energi, og for nogle betyder det så, at de tager livet af sig. Der kunne være to løsninger på det problem: Man kunne holde godt øje med folk, der er ved at komme ud af en dyb depression. Man kunne også acceptere, at nogle mennesker har så ondt i livet, at selvmordet er den bedste udvej for dem. Den sidste er vældigt hård, jeg ved det godt.

Ad nr. 2. brok: Jeg skal til opfølgning og kontrol på min operation på Sygehuset i morgen. Og også på torsdag. Sagen er den, at jeg er blevet opereret af et team bestående af gastro-kirurger og hjertelunge-kirurger. Mens de altså nok kan finde ud af at samarbejde om det umiddelbart før og efter og også, selvfølgelig, under selve operationen, så kan de altså ikke finde ud af at følge op på det sammen. Så selv om jeg “kun” er én patient, der “kun” har fået lavet én ting, så skal jeg altså til dobbelt kontrol. Det ville så måske heller ikke være så skrækkeligt endda, hvis det havde været på en anden årstid, men med det føre, vi har i øjeblikket, har man altså ikke lyst til at ligge og flænge mellem Hjørring og Aalborg flere gange end absolut nødvendigt.