Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

10. oktober 2016

Vox pop og hastige domme

Jeg kommer ikke til at angive nogen kilder. Interesserede kan gøre deres egen research. Der er nok at tage af.

Her i dagene efter Løkkes kontrafaktiske “håndsrækning” til de svageste grupper i samfundet, AKA kontanthjælpsloftet, er der blevet slynget rundt med tal, budgetter og vilde påstande om hvor meget eller hvor lidt denne eller hin hypotetiske familie ville have at gøre godt med.

I et af eksemplerne var der tale om en enlig mor, som hævdede, at det beløb, der kom til at mangle i hendes månedlige budget, ville komme til at gå fra børnenes fritidsinteresser.

Da hendes budget var blevet fremlagt i sin helhed, kunne man se, hvad der ellers skulle bruges penge på, sådan i alle detaljer. Her var der især 3 forhold, der blev fremhævet:

  • Kvinden var ryger
  • Hun budgetterede med en vinduespudser
  • Hun havde den størst mulige tv-pakke

Forudsigeligt nok har folkeviddet været ude med riven, for hvad bilder hun sig ind, at hun både vil ryge, ikke pudse sine egne vinduer, OG sidde og stene foran fjerneren hele dagen i stedet for at søge arbejde. Og at hun priorieterer alt dette over lille Sofies fodboldklub og Sofus’ balletundervisning eller vadenudevar.

Jeg vil godt prøve at kommentere de tre-fire “dødssynder” på en måde, så det kunne se ud, som om jeg forsvarer kvinden, hvilket jeg måske nok også gør, uden at jeg dog vil tages til indtægt for, at man begrænser børns fritidsaktiviteter mere end højst nødvendigt.

Ad 1) OK, så hun ryger, og hun kan bare holde op, mener nogen. Tja, jeg var selv ryger i 30 år, og der skulle en temmelig traumatisk hændelse til for mig, før jeg bare så meget som overvejede at holde op. Man kan ikke bare sådan lade være med at ryge. Cigaretter er mere afhængighedsskabende end heroin! En situation, hvor man er truet på udkommet, må være voldsomt stressende, hvilket også er en dårlig baggrund for et forsøg på at holde op med at ryge. Endelig er der nogen, der – helt lovligt – tjener gode penge på, at denne kvinde køber sine cigaretter. Hun skaber omsætning, job i tobaksindustrien og detailhandelen. Måske senere i sundhedssektoren. Man kunne faktisk frygte, at hvis alle kontanthjælpsmodtager holdt op med at ryge, så ville adskillige hjul gå i stå rundt omkring.

Ad 2) Jeg har godt nok ikke en vinduespudser, jeg lader bare vinduerne være beskidte. Jeg er nemlig ligeglad og kan komme af sted med at være det, fordi jeg har tolerante naboer. Jeg kunne nok også godt pudse de vinduer en gang i mellem, hvis det endelig skulle være. Det kan kvinden i vores eksempel måske ikke. Hun er måske syg? Historien melder ikke noget om det, men det er meget sandsynligt, idet man mener at ca. 70% af alle kontanthjælpsmodtagere er syge. De er i hvert fald ikke jobparate, og det er der jo en grund til. Det kan også være, at familien bor i et højhus, hvor man simpelthen ikke kan komme til at pudse vinduerne udvendigt, og er tvunget med i en kollektiv ordning. Hvem ved? Jeg gør i hvert fald ikke. Under alle omstændigheder er kvinden i vores eksempel med til at holde en vinduespudser i arbejde, så han ikke skal på dagpenge eller kontanthjælp.

Ad 3) Den største TV-pakke. Ja, her nærmer vi os måske et ømt punkt for mig personlig. Jeg må indrømme, at jeg synes, TV ligger lidt tyndt, hvis man er henvist til DR på nettet. Ikke at der ikke er mange programmer der, men så sætter man sig fx til at ville se en film. Man får lov at se det første par minutter, og så kommer der et skilt, hvor der står, at DR desværre ikke har ret til at streame vedkommende film. Nå, men når man selv har valgt ikke at have TV-pakker, så finder man ud af ikke at ærgre sig alt for meget over den slags. Og når man selv har valgt at gå hjemme hele dagen, er virkeligheden en ganske anden, end når man af arbejdsløshed og/eller sygdom er tvunget til det. I den situation skal ingen bebrejdes, at de har brug for nogle af de tomme kalorier til hjernen, som den store TV-pakke typisk giver. Den giver også gode og lærerige kanaler, og kvinden i eksemplet havde jo børn. Endelig er der det at sige, at det næsten altid koster penge, når man vil lave om på sine abonnementer, skifte udbyder osv., penge som en kontanthjælpsmodtager, der lige har fået sin indtægt beskåret, ikke lige står og har.

At melde ungerne ud af sportsklubben eller stoppe deres musikundervisning er sikkert meget nemmere. Man er ikke bundet hele og halve år frem i tiden.

Altså er der ikke nogen grund til at fordømme kvinden i eksemplet. I det hele taget skal man være forsigtig med at gå ud og have offentlige meninger om, hvordan andre mennesker skal agere i verden, uanset hvor meget eller lidt, de måtte have at gøre med. Og man skal ikke misbruge den situation, at nogen ærligt og redeligt har gjort rede for, hvordan de “nye tider” kommer til at påvirke deres liv ved simpelthen at give alverden indsigt i deres budget.

Når alt det er sagt, så vil jeg stadig, selvfølgelig, opfordre folk til at holde op med at ryge og, lige så selvfølgelig, forsøge af al magt at beskytte deres børn mod konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, selv om det kan blive frygteligt svært.

3. oktober 2016

Posthus og bibliotek på en dag?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 16:46

Overskriften hentyder til en samtale, jeg havde med en ven for længe siden. Vi gjorde os lystige over en bekendt (som ikke var tilstede). Hun var arbejdsløs, og hendes tempo var så langt nede, at vi mente, at hun ikke kunne klare at gå på posthuset og biblioteket på en og samme dag. Dengang havde ingen af os prøvet den inerti, der kan falde over mennesker, der ufrivilligt er blevet taget ud af daglig drift. Det er sikkert i mange tilfælde en depression, der følger oven på den følelse af at være blevet kasseret, man kan have, når man har mistet sit arbejde. Jeg ved ikke, hvor almindeligt, det er, men jeg har da set det et par gange. Mon det er sådan noget, der giver anledning til myterne om dovne Robert? Ja, jeg ved godt, at der var en “dovne Robert” i virkeligheden, men det kan da vel ikke passe, at han har fået lov til at stigmatisere hele gruppen af arbejdsløse?

Jeg har kun været meget lidt arbejdsløs, men jeg nåede som bekendt at være sygemeldt i ret lang tid. Under sygemeldingen nåede jeg frem til at fatte, hvad det gik ud på. Der var dage, hvor det føltes, som om jeg gik rundt i et bassin med koldt vand, mens jeg var iklædt tungt, vadmelstøj fra top til tå.

Når jeg nu er ude af drift, er det jo af egen fri vilje. Jeg må indrømme, at jeg er blevet meget kritisk med, hvordan jeg laver aftaler ud af huset. Det skulle jo nødigt være lige så hårdt at være på efterløn som det er at passe et arbejde. Fx sørger jeg gerne for, at aftaler med læge, tandlæge og dyrlæge og lignende ligger over middag. Jeg gider ikke stå op kl. lort for at passe den slags. Til gengæld kommer jeg gerne ind omkring frokosttid, så jeg ikke snupper de se sene eftermiddagstider foran næsen af folk med et arbejde at passe. Der skal da også være rimelighed med galskaben.

Imidlertid var en tid med sygeplejersken sluppet igennem uden at være afstemt med de udmærkede principper ovenfor. Jeg skulle have taget blodprøver, og det skulle være fastende, så min tid lød på 8.50. Hos lægen mener de ikke, man kan være fastende, hvis man kommer ind kl. 13.30. Det kan jeg sagtens. Nu, hvor jeg er selv er herre over min tid, spiser jeg alligevel sjældent før den tid. Men selvfølgelig kan jeg godt komme op tidligt, hvis jeg absolut skal. Således også i morges. Men næppe havde jeg gjort klar til mine renselsesprocedurer, før jeg blev sk*desyg. Det fossede ud af begge ender. Jeg skal ikke gå i flere detaljer, men da det nu var, som det var, måtte jeg ringe og melde afbud. Ingen er interesseret i at få besøg af mig, når jeg har lige det symptom ud af mine senfølger, mærkeligt nok. Jeg har det heller ikke så tit mere, men selvfølgelig skal det ske, når jeg har en aftale. Ikke nok med, at jeg måtte aflyse denne aftale, det samme måtte jeg gøre med den aftale, jeg havde med lægen i næste uge for at drøfte resultaterne af blodprøven.

Nå, men det ordner sig vel alt sammen.

22. november 2014

På en skala fra 1 til 5 …

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:41

Hvor tilfreds er du så? De fleste er sikkert kommet ud for den slags enqueter på nettet efter et køb eller bare sådan i al almindelighed, fordi det er blevet så rasendes interessant, hvad alle vi “pengestærke” forbrugere mener om alt muligt.

Således blev jeg også selv interviewet af en spirrevip af en ung kvinde med en Ipad i bussen på vej hjem forleden dag. Det var såmænd meget skånsomt; hun tolkede selv mine pauser i svarene … Hun kunne så desværre ikke gøre noget ved min manglende bybus fra forleden. Dels, fordi det i al almindelighed er svært at reparere på fortiden (det turde være indlysende, men når man ret betænker, hvor mange mennesker dette ikke er gået op for endnu, finder jeg det relevant lige at nævne det igen …), dels fordi hun altså kun havde: På en skala fra 1 – 5 og ingen kommentarfelter. Det er ikke alle facetter af NT, jeg er helt tilfreds med, men omvendt vil jeg sige, at NT er bedre end sit rygte. Bl.a. fortjener de fleste chauffører stor ros for deres måde at være på, og ikke mindst for deres måde at køre bussen på.

Da jeg var kommet hjem, lå der et brev fra Region Nordjylland. Jeg lod det ligge nogle timer, idet jeg ikke er vant til noget behageligt fra den kant. Jeg tænkte, at det måske drejede sig om endnu en screening, som jeg ville skulle gemme mig for. Hvad siger du? – Kan jeg allerede høre dig tænke, MEN det er sådan, at jeg ikke går til screeninger i disse tider. Jeg vil ikke have udstedt flere dødsdomme eller noget der ligner i meget lang tid, om nogensinde igen. I hvert fald vil jeg ikke have en så invasiv behandling mod cancer igen, som jeg allerede har fået. Hvis den samme slags cancer skulle komme tilbage, er det jo så heller ikke en mulighed. Men selv om man har haft cancer et sted, er det jo desværre ikke en garanti for, at det ikke også opstår i andre dele af ens korpus. Der er det så, at jeg har meddelt gennem de seneste år, at jeg ikke deltager i screeninger for brystkræft og livmoderhalskræft. Selv efter, at jeg har forklaret hvorfor, synes de fleste mennesker at mene, at det er dybt uansvarligt, men jeg lader den ligge her, idet det jo er mit liv, og jeg er tæt på at have så mange bi- og følgevirkninger af min første cancer, at jeg dårligt kan forestille mig, at det vil være en fordel at overleve evt. følgende, hvis sådan nogle skulle opstå.

Nu var Regionen så ude i et helt andet ærinde, viste det sig. Det var et skema med en række spørgsmål, der skulle besvares efter devisen: På en skala fra 1-5 osv. etc. … Der var også et enkelt kommentarfelt eller tre. Årsagen til, at jeg skulle have det skema nu, er at mit forløb på ambulatoriet er “afsluttet“.
Skema
Jeg har haft skemaet liggende her i nogle dage, men i betragtning af, hvordan mit forløb med kontroller, der ikke var kontroller, ikke-eksisterende eller alt for forsinket rehabilitering mm. har været, er det blevet til, at jeg ikke har udfyldt skemaet. Jeg har fundet et tomt sted på skemaet og skrevet følgende:”Jeg er så træt af ambulatoriet, at jeg ikke orker jeres skemaer. På ambulatoriet gik næsten alt, hvad der kunne gå galt, galt. På den baggrund er jeg meget tilfreds med, at forløbet er afkortet til to år”. Put that in your pipe and smoke it!

Bortset fra det, fru Kammerherreinde, så går det godt, så går det godt! Man har næsten ikke tabt hverken sit gode humør, sin galgenhumor eller sin efterhånden noget forkølede tro på det gode i menneskene …

« Nyere indlægÆldre indlæg »