Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

5. september 2016

De vil gerne anmeldes

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 18:29

23andme
De gode folk på 23andme sender mig af og til mail, hvor de spørger, hvordan jeg har været tilfreds med deres service. Tjah, jeg har ikke tænkt mig at skrive en anmeldelse til dem, men deres mail har da alligevel fået mig til at tænke over, hvad jeg egentlig synes. Jeg skrev lidt af det i et tidligere indlæg.

Jeg har egentlig ikke foretaget mig stort med det siden. Men, altså, siden I spørger, 23andme, så lad mig fortælle, at min oplevelse af jeres service er sådan lidt meh… Først er der jo indsamling af dna. Det skal jo gøres, det er jeg klar over, men det føles nu alligevel mere end en anelse klamt at sidde og spytte ned i et reagensglas, som man derefter pakker ind i den medfølgende emballage. Selve emballagen er den samme, som man modtager sit testkit i, og det er da meget smart, at man har lavet det på den måde. Noget skal man jo have for sine 169 Euro.

Så kommer ventetiden. Forhåbentlig har folk noget andet at være optaget af, for ellers vil de 6-8 uger nok føles som temmelig lang tid.

Så kommer beskeden, pr. email, om at de er færdige med at analysere ens dna. Jeg ved næsten ikke, hvad der ville være værst: At få noget uventet at vide eller ikke at få noget uventet at vide? For mig var det jo nr. 2, der gjaldt. Men det vidste jeg jo, at det ville være: Min slægt, på begge sider, stammer ene og alene fra Taars, og der er ikke rigtig noget, man kan gøre ved det, skulle man nu ønske det.

Hvad angår andre resultater, så er det jo sådan, at man ikke får nogen analyse, sådan med ord på, specifikt ud fra ens eget dna, det er jo trods alt begrænset, hvad man kan få for 169 Euro. Man får udelukkende adgang til noget statistik, som er kompileret ud fra de oplysninger, som mennesker med en lignende genetisk sammensætning, har givet. Der ud over er der en liste over arvelige sygdomme, hvor man får at vide om der er risiko for vedkommende sygdom eller ej. Desuden er der nogle typer medicin, hvor man får at vide, hvordan folk med ens genetiske sammensætning rent statistisk har reageret. Endelig får man adgang til en sær masse mb af rå data fra ens egen analyse. Men disse rå data har man intet at bruge til, med mindre man har en uddannelse, der gør, at man kan læse dem. Her melder jeg helt og aldeles pas.

Så på spørgsmålet om jeg vil anbefale andre at få deres genom fastlagt, vil jeg svare nej, det er der sådan set ikke så meget ved. Brug hellere pengene på en glad aften, med mindre der er noget specifikt, du vil have ud af det. Det var der i mit tilfælde. Manden havde plaget mig om at få dette gjort, jeg gjorde det og nu er han på udkig efter noget andet at plage mig om.

1. september 2016

Sygdom osv.

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , — Henny Stewart @ 17:47

Selvom jeg nu er på efterløn, så betyder det ikke, at jeg er rask og frisk som en fisk hver eneste dag. Selvom jeg var rask og i arbejde, da jeg gik på efterløn, er der i selve den kendsgerning ikke gemt noget om, hvor stor en del af min fritid, der gik med at restituere mig på en meget lidt aktiv måde, for nu at udtrykke det pænt.

Det ville kun vanskeligt have kunnet fortsætte på den måde. Jamen, hvad fejler du så, vil folk typisk tænke. Jeg har ikke kræft mere, formoder jeg, selvom man aldrig kan være helt sikker. Det, jeg til stadighed har størst besvær med, er senfølger, ikke så meget af kræften, men af operationen, der fjernede den. I det hele taget er kuren mod kræft, hvad enten den så består i operation, stråler, kemo eller en kombination af 2 eller alle tre dele, ikke nogen skovtur, og vil i mange tilfælde efterlade én med symptomer af den ene eller den anden art. Bevares, det kan da være, at man bliver frisk nok til at kunne sendes på arbejde, men skulle vi nu ikke se at komme væk fra den indstilling, at netop det er den eneste måde at måle succes på?

Jeg har stadig episoder med smerter, hvor jeg er nødt til at tage medicin og i nogle tilfælde må lægge mig og blive liggende. Det gjaldt, da jeg gik på arbejde, selv om jeg på besynderlig vis kunne få det til at træffe sammen med min fritid, og det gælder nu, hvor jeg har fri døgnet rundt. Faktisk tror jeg, at det er sundere for mig nu, hvor jeg ikke behøver udsætte mit eventuelle kollaps til sidst på eftermiddagen. Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig det, hvis disse episoder var i aftagende, men det kan jeg ikke påstå, at de er. Det er nok prisen, jeg skal betale for stadig at være her, hvilket mere eller mindre også er den besked, jeg fik fra lægerne i Aalborg, mens jeg stadig gik til “kontrol” der. Det var før, min kræftpakke af sparehensyn blev afsluttet tre år før tid, men fred nu være med det. Jeg var ikke videre tilfreds med de kontrolbesøg alligevel. Blev aldrig helt kvit fornemmelsen af, at de foregik til ære for en eller anden statistik, mere end for at sikre sig, at det gik, som det skulle med mig.

Det er så mit eget job at sikre mig det. Det gør jeg ikke særlig godt, idet jeg har en naturlig tendens til at blive væk fra lægen så meget som muligt. Men jeg har et par tider en gang i oktober, og de er vist delvis sat op med det formål. Vi får se.

Jeg kan godt forstå, hvis folk bliver trætte af det her emne. Det er jeg også selv.

19. august 2016

Medicin og egetansvar

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:28

Det er noget, jeg nok har haft en anelse om hele livet, at man har sådan et ansvar, men normalt er jeg nok indstillet på bare at tage den medicin, jeg får ordineret. Det går da også udmærket i langt de fleste tilfælde. Jeg er ikke en af de uheldige, der er allergisk over for tablethjælpestoffer, heldigvis, ellers ville jeg have været ilde stedt, specielt de sidste 4-5 år.

Jeg får nemlig rigtig mange tabletter, hver evig eneste dag. Alene mængden af de kosttilskud, jeg får, er nok til at kunne få min mavesæk til at rasle ved hastig gang. Jeg tager dem ikke, fordi jeg er helse-freak og synes, det kunne være en god idé, men fordi jeg får dem ordineret. Siden min operation i 2012 har jeg jo kun en meget lille mavesæk, og især i starten havde jeg voldsomme problemer med at spise. Jeg har stadig problemer, men jeg har til en vis grad vænnet mig til dem. Nå, men jeg har altså fået mine kosttilskud ordineret, fordi man ikke mener, jeg spiser adekvat og i hvert fald, at jeg nok ikke får det ud af maden, som jeg gerne skulle have. Det drejer sig om en Multitablet, vitamin-C, vitamin-B, vitamin-D, jern og kalk. Det havde jeg indtaget i årevis, da en ansat på apoteket gjorde mig opmærksom på, at man ikke skal tage jern og kalk samtidig, da de binder hinanden, og man derfor ikke får det ud af dem, man skulle. Godt så, jeg indrettede mig efter det. Bedre sent end aldrig. Jeg burde selv have checket det. Google kunne sikkert have fortalt mig det, ganske gratis. Eller lægerne kunne.

Jeg spiser også noget mavesyrepumpehæmmende. Det er ganske vigtigt, at jeg gør det, fordi jeg jo ikke har nogen lukkemuskel mellem mavesækken og spiserøret mere, og jeg må ikke få mavesyre op i spiserøret. Det får man kræft af. Efter et stykke tid, håber jeg det er, for det er simpelthen ikke muligt helt at undgå det. Jeg får 3 gange normal dosis af det mavesyrepumpehæmmende. Det ved jeg, for jeg har problemer med at få det udleveret på apoteket næsten hver gang. Jeg bruger jo det på en måned, som systemet fortæller dem, skal vare 3 måneder. Nu er det muligt at fortælle systemet, at denne patient ikke kører efter normaltabellen, men det indebærer at nogen i lægehuset skal ind og pille ved en indstilling i et computerprogram, som de ikke plejer at rette, så det er lidt op og ned, om de får det gjort. Præparatet er ikke noget, man på nogen måde kan have det sjovt med, så jeg har haft lidt svært ved at forstå, hvorfor der skal være sådan et drama omkring det. Nu har jeg selv tænkt mig frem til, at præparatet faktisk kan mindske mit udbytte af alt andet, jeg indtager. Det være sig mad eller medicin. Jeg har også fået bekræftet fra lægeligt hold, at det faktisk er sådan det forholder sig, idet mindre mavesyre betyder mindre effektiv nedbrydning af maden, medicinen, kosttilskudet etc. Men der var ingen, der på eget initiativ fortalte mig det. Man kan formodentlig mindske denne uheldige bivirkning ved at indtage stoffet på et andet tidspunkt end maden og den anden medicin. Det er i hvert fald den metode, jeg har valgt.

Jeg får også anden medicin, mod neuropatiske smerter og mod depression. Jeg er selvfølgelig ikke interesseret i, at virkningen af denne medicin bliver decimeret på grund af det mavesyrepumpehæmmende. Alle tre medikamenter er jo nødvendige og ordineret med den dosis, som lægerne mener er nødvendig. Jeg savner bare en grundig orientering om, hvordan alle disse piller spiller sammen, og hvordan det er mest hensigtsmæssigt at indtage dem. Jeg kender godt interaktionsdatabasen, og den er da glimrende, fordi den fortæller ganske klart, hvad man kan krepere af at indtage samtidig, hvilket er godt at vide, men det er mere hvordan man kan leve bedst muligt med de forskellige ting, jeg gerne vil have at vide.

Nu er dette kedelige indlæg ved at være alt for langt, men lad mig lige få de kære benzodiazepiner med i redegørelsen. Det viser sig gudhjælpemig, at sådan noget som ganske almindelig kaffe mindsker virkningen af dem. Gud ved, om ret mange er klar over det? Nå, men det var så lige den sidste ting for i dag. Selv er jeg nærmest holdt op med det stads. Fra at indtage ganske høje doser af skidtet dagligt er jeg tæt på at være holdt op. Hvilket er en god ting™, ikke mindst fordi Sundhedsstyrelsen har gjort det meget vanskeligt at få fat i det på lovlig vis.

Opdatering: Jeg glemte vist at konkludere på det hele: Det kan godt være, lægerne burde have et overblik over, hvad man får af medicin, og burde give en mere detajeret anvisning på, hvordan medikamenterne skal indtages. Det har de ikke altid, og det gør de næsten aldrig. Det kan godt være, lægerne burde tjekke interaktionsdatabasen, hver gang de udskriver ny medicin, især til folk som mig, der får mange forskellige slags medicin fra flere forskellige læger, men det gør de ikke. Ergo må man selv google den medicin, man får. Det er ikke sikkert, at man dør for tidligt af at leve i uvidenhed, men det er ganske givet en medvirkende faktor.

« Nyere indlægÆldre indlæg »