Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

25. december 2016

To systemer

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 2:33

251216
Måske skulle man alligevel overveje at holde jul? Efter det danske system skal man som bekendt have gaver den 24. om aftenen. Efter det engelske, som engelsktalende canadiere også følger, skal man have gaver den 25. om morgenen.

Så hvis vi nu holdt jul, skulle vi naturligvis observere det danske system til ære for mig og det engelske til ære for gemalen. Dobbelt op på gaver!

Det ville jeg jo godt stille op til. Som modtager af gaverne. Men der er jo et aber dabei: Man plejer også at skulle af med nogle gaver, når man modtager nogen. Ergo bliver det nok ikke til noget. Der er jo ingen børn i huset, og kattene er ligeglade, bare de får mad, vand, et godt sted at sove og en gang kæl en gang imellem. De er taknemmelige på den måde.

Apropos taknemmelighed så er der nogen, der mener, at de kan diktere til andre, hvornår og hvordan de skal føle taknemmelighed. Fx er det kommet frem, at nogle personer har forsøgt at sælge eller bytte væk nogle gavekort, som de havde fået i julehjælp. Forargelsen vil ingen ende tage. Jeg synes faktisk, det er helt OK, hvis man har fået noget, man ikke har brug for, at forsøge at omfordele til nogen, der har, og samtidig selv få noget, man kan bruge.

Jeg ville blive en anelse syrlig, hvis jeg hørte, at nogen havde byttet deres børns julegaver eller -mad for smøger, sprut eller det, der er værre.

MEN jeg synes faktisk ikke, man bestemmer over en gave længere, når den først er givet væk. Så må det være modtageren, der helt og holdent disponerer over den. Hvis man får en gave, fx en bluse i forkert størrelse, som man ikke kan bruge, vil man da også forsøge at få den byttet. Jeg synes, det er at udvise respekt for giveren, at man sørger for at få glæde eller nytte af gaven snarere end at smide den ind bag i skabet.

20. december 2014

Praktik i praksis

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 16:49

… er sørme godt nok.

Da jeg skulle i praktik, kendte jeg heldigvis stadig nogle af mine forhenværende kolleger, der kunne hjælpe mig med en praktikplads, der hvor de nu arbejder. Der startede jeg så i april måned, og har været der lige siden. Indtil sommerferien var det forrevalidering. Efter sommerferien revalidering til revalideringsydelse. I praksis ingen stor forskel. Men der var en anelse af et problem. Man kunne ikke tilbyde mig fuld tid, og det har jeg brug for, hvis A-kassen skal acceptere mig som stående til rådighed for et arbejdsmarked, der i teorien er helt vildt efter at ansætte mig, og det skal A-kassen jo på et tidspunkt, så jeg dels kan modtage dagpenge, dels søge efterløn, når den tid kommer.

Nu er det sådan, at der er aktivering mandag og tirsdag for stort set den samme gruppe kursister, som jeg hjælper med at undervise onsdag, torsdag og fredag. I praksis var det faktisk overhovedet ikke svært for mig at få lov til at møve mig ind på denne mandag-tirsdags-aktivering og på den måde komme op på fuld tid. Det kommer dog først til at ske i januar, februar og marts, idet jeg fra midten af november har deltaget om tirsdagen, plus selvfølgelig deltaget i sprogundervisningen onsdag, torsdag og fredag. På den måde arbejder jeg mig op på fuld tid, forhåbentlig. Jeg forsøger at tage maven i ed, men den er ikke sådan at handskes med.

Men hvis maven ellers samarbejder er jeg teknisk set fuldt revalideret pr. 1 april. Fint nok, skulle man synes. Men når jeg har snakket med medarbejdere fra min hjemkommune, skulle man tro, at de havde været nødt til at ud til praktikkommunen med deres egne, personlige guldbarrer på en trillebør og aflevere dem for at få ordningen i stand.
Guldtransport?
Faktisk har de kun skullet sørge for at få lidt papirer i orden. Det kan, sammenlignet med hvad folk ellers skal yde for en lønindtægt, i bedste fald kun kaldes lettere arbejde. Noget andet ville være, hvis jobkonsulenter og lignende havde skullet arbejde i døgndrift for at skaffe mig en praktik. Se, det ville have været svært. Med mindre, selvfølgelig, de havde tyet til deres “default-løsninger”: Køkken, rengøring eller grønne områder. Min fornemmelse siger mig, at det er hvad deres talent og motivation i mit tilfælde ville have rakt til.

Imidlertid har mine kolleger, mig hidtil vildt fremmede mennesker og jeg selv arbejdet på at strikke en ordning sammen, så kommunens arbejde med at skaffe mig i praktik har som sagt udelukkende bestået i at udfylde og fremsende nogle fortrykte formularer.

Når det så svigter, det lille nummer med at udfylde og sende papirerne, bliver jeg sq harm. Kald det at være hysterisk, utaknemlig, arrogant – ja, lige hvad du vil. Men sådan forholder det sig!

17. august 2013

Hold …

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 14:13

Syttende august
Hovedet koldt, hjertet varmt og krudtet tørt. Godt råd, men ikke altid nemt at efterleve. jvf. mit forrige indlæg.

På positivsiden er der jo, at hvis jeg bare var fortsat, som jeg var begyndt, og hvis jeg ikke var gået til lægen og blevet henvist til undersøgelser i tide, så ville jeg ikke have kunnet sidde her og brokke mig over mit hårde liv.

Den kendsgerning skal der også tages stilling til.

God week-end til dig, som læser med.