Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

13. juni 2017

Klip

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 10:33

Der for godt en måned siden, da jeg svedte og kløede allermest, fordi jeg tåler noget af min nødvendige medicin ret dårligt, var mit meget lange hår blevet sammenfiltret og træls. Det opdagede jeg sådan omkring midnat og var aldeles ikke i stand til at vente på at få en aftale hos en frisør.

Men heldigvis har jeg da en saks. Jeg fik to spejle arrangeret, så jeg kunne se mig selv i nakken, så nogenlunde, og skred til værket. Målet var sådan en frisure a la Lise Nørgård. Men modet svigtede mig, så jeg fik ikke lavet kort pandehår. Resultatet er blevet mere a la Søren Pind. Men – to hwa to skidt, som man siger på disse kanter – lever jeg længe nok, gror det jo ud igen, og så kan jeg få de professionelle på banen.

Noget af det, der irriterede mig ved det lange hår, var, at jeg altid skulle have det sat op, når jeg skulle sove. Nu irriterer det mig, at jeg ikke kan sætte det op. Det er det med varmen. Sådan en grå hjelm varmer jo som en ulden hat! Hvorimod en hestehale tillader luft ind til hårbunden.

Nå, det var jo en billig klipning, og jeg har faktisk fået komplimenter for den, tro det eller lad være. Og så sparer man jo også en gevaldig masse shampoo. Og andre produkter, hvis man ellers havde brugt sådan nogen. Men det gør jeg ikke, så det …

Fik jeg fortalt, at det her ikke er nogen nyhedskanal? Hvis ikke, så må det nu være gået op for alle, at det er sådan, det forholder sig.

Jeg er stadig skæv i hovedet, efter at jeg fik fjernet den tand, der først blev plomberet efter alle kunstens regler, derefter rodbehandlet og tilsidst trukket ud. Gud ved, om det er normalt?

Men, man laver blogpost, ergo er man stadig i live …

20. december 2016

Av, min tand!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 12:34

Egentlig havde jeg troet, at der fandtes en tandlægevagt, hvis man skulle gå hen og komme galt af sted med pløkkerne efter normal lukketid hos tandlægen. Det gør der ikke, i hvert fald ikke i Region Nordjylland.

I går mente jeg, at jeg måtte have fået et eller andet i klemme mellem to kindtænder. Jeg gik til angreb på problemet med tandstikker og tandtråd, og det forstørrede problemet, så jeg nu kunne både føle og se, at tanden var flækket.

Det føltes mildt sagt forfærdeligt, og jeg skyndte mig at ringe til tandlægen. Det var lidt efter fire, og de tog ikke længere telefonen. Jeg gik på nettet for at søge efter tandlægevagten og fandt ud af, at det er noget, der findes i weekenden, og så kun mellem 9-10. Jeg tog smertestillende medicin, duppede godt med eugenol og hev den del af tanden ud, der kun sad fast i nogle kødtrevler.

Så spurgte jeg FaceBook om råd, for jeg tænkte, at der muligvis var noget, jeg havde overset. Jeg fik det råd at kontakte skadestuen, og det er ganske rigtigt dem, der er bagvagt for tandlægerne, men det er nok mere, når der er opstået tandskade ved trafik- eller andre uheld. Jeg kom til at tale med en sympatisk læge, der sådan set mente, at skadestuen nok ikke ville have gjort andet, end det jeg allerede selv havde foretaget mig. Jeg tog den første sovepille i umindelige tider, mere smertestillende, stillede vækkeuret og gik så ellers på hovedet i seng.

Pronto kl. 8 sad jeg klar ved telefonen til tandlægen, idet jeg mente, at de i lighed med de praktiserende læger måtte have nogle akuttider at gøre godt med for betalende kunder. Jeg fik tilbud om en tid i morgen kl. 11. Det var jeg selvsagt ikke tilfreds med, og det gav jeg udtryk for. Gennemgående for mig er nok, at jeg ikke lider i stilhed! Jeg fik så tilbudt en tid i dag kl. 16.10, hvilket er bedre end i morgen kl. 11, men stadig ikke optimalt. Receptionisten tilbød, at jeg kunne få en tid før, hvis der kom en aflysning i dagens løb. Det tog jeg selvfølgelig mod. Mere smertestillende, tilbage i køjen.

Kort tid efter ringede telefonen, og jeg fik tilbudt en tid kl. 10.10. Yep! Den tog jeg.

En fjernet amalgamplombe og adskillige flader plasticfyldning samt små 2000 kr. senere var jeg hjemme igen. Med tandpine og besked om, at man godt kan lave en rodbehandling ved at bore et lille hul ned gennem den nye plombe og hælde de giftige sager ned der, hvis tandpinen fortsætter. Desuden kunne tandlægen se flere revner i tanden. Disse mener hun dog at have lappet så nogenlunde sammen, så det kan holde en tid.

Pløkkerne er nok kun bygget til at holde de der 30-35 år, man kunne regne med at leve før i tiden. Mine er i hvert fald ved at være for gamle nu, ingen tvivl om den sag.

Til de folk, der måske regnede med at skulle have en julegave af mig i år, må jeg sige, at jeg ikke havde fået dem købt, før denne tandballade, og nu sker det så ikke, for jeg har afleveret alle mine julegavepenge, og lidt til, hos tandlægen. Først i torsdags, da jeg var til planlagt undersøgelse og rensning, og så i dag.

Da vi sad i bilen, fortalte Gordon mig, at han også har brækket en tand, men at det ikke gør ondt. Om jeg synes, han skulle få det ordnet? Ja, tænk, det synes jeg faktisk! Sådan noget bliver kun værre, ved at man venter. Og i betragtning af, at vi nærmer os nogle helligdage, hvor folk med tandpine er henvist til at overdosere på julesnapsen, ved ded at der ikke er nogen nødtandlægeordning, ja så synes jeg egentlig kun, det kan gå for langsomt med at få den pløk ordnet. Så han skal af sted i morgen. Heldigt, at vi ikke er på kontanthjælp med loft!

Jeg fatter simpelthen ikke, at vi i dagens Danmark ikke har råd til at have en tandlægevagt. Man kan (endnu) få fikset en brækket arm, selv hvis uheldet er ude efter normal kontortid. En brækket tand? Bare ærgerligt, Pommes Frites! Velfærdssamfund, min bare!

Selv når jeg er indigneret, har jeg et ur på. Således også i dag. Der er tale om et Rodina, lavet i Kina. Rodina var egentlig et russisk mærke, men det er lige som Slava, слава, blevet overtaget af kineserne. Rodina-uret er et Bauhaus inspireret ur med automatikværk, det vil sige et mekanisk urværk med en rotor, der trækker uret op, når man bevæger sig. Det er et ur til ca. 120 dollars, altså et af de dyrere i min samling. Det har safirglas både for og bag, så man kan kigge på urværket uden at skulle åbne uret. Det er noget man ofte ser på kinesiske ure, også dem, der ikke har særligt pæne eller interessante værker. Ellers er uret en “homage” (hyldest, men i dette tilfælde temmelig nøje efterligning) til/af Glashüttes Nomos Tangente eller Tangomat. Stowa laver også et ur, der ligner meget. Både Nomos og Stowa-urene koster betydeligt mere end mit Rodina. Faktisk nok til adskillige knækkede tænder …
201216
Og fra den anden side:
2012b