Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

21. november 2016

Et indlæg uden kattebilleder og ure!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 22:09

Det splittede Danmark
Hvor er det dog forstemmende at opleve, hvor dybt negative forestillinger ligger i visse mennesker. Ja, jeg begik den fejl at se første afsnit af DR1’s nye serie “Det splittede Danmark”.

To efter alt at dømme rimeligt godt begavede pæredanskere var gået med til at lade deres grundfæstede fordomme om flygtninge/indvandrere udfordre ved at bruge tid sammen med nogle med knap så pæredansk baggrund. Jeg skulle også nævne, og ville egentlig have gjort det først, at disse brunøjede danskere også havde indvilliget i at bruge tid sammen med pæredanskerne. Som tonen er her på lav, tror jeg næsten ikke, at jeg havde orket. Eller turdet. Ja, jeg ville gerne have nævnt det først, men kunne ikke få det vendt, så det blev rigtigt.

For at krydre programmet havde man valgt indvandrere, der åbenlyst var af en højere social klasse end de pæredanskere, der skulle have fordommene udfordret. Der var nemlig tale om folk med gode uddannelser, der havde slidt røven ud af bukserne og ganske givet betalt masser af penge i skat til pæredanskere og andre, der har brug for lidt overførsel. Den ene af de medvirkende var endda så integreret, at hun ønskede at gå ind politik for partiet Venstre. (Det er rigelig meget integreret for min smag. Hun kunne godt have valgt et andet parti). Nå, men vel ankommet til et opstillingsmøde får hun den besked, at man ikke vil give hende lov til at deltage i afstemningen om den nye kandidat. Vor pæredanske deltager blev behørigt forarget og – chokeret. Jeg må sige, at det desværre ikke chokerer mig at finde ud af, at man havde blokeret næsten alle med ikke-vestligt klingende navne. At Venstres liberalisme kun er for de blåøjede og lyshårede, chokerer ikke mig. Det forarger mig, men chok, nej. Man har efterfølgende forsøgt at bortforklare fænomenet fra Venstres side, og det med en forklaring, der godt kunne minde om de anstrengelser, visse gør sig i USA for at forhindre sorte og latinoer i a stemme. Fy, Venstre. Men den pæredanske damefrisør, der godt nok er forarget, ender alligevel med at sige, at hun mener, at indvandrere er en kæmpebelastning og ikke en bonus for det danske samfund.

Som et kuriosum skal nævnes, at hun også mener, at de to pashto-talende kvinder, mor og datter, bør tale dansk til hinanden, når de står i kø hos Netto, for det får hende til at føle sig utryg, når hun ikke kan følge med i deres samtale. Hun blev spurgt, om hun og hendes mand også ville tale spansk sammen i en kø i supermarkedet, hvis de flyttede til Spanien. Godt spørgsmål, som hun ikke rigtig fik svaret adækvat på.

Den anden pæredansker skulle være sammen med en dansker af pakistansk oprindelse, som dog havde været i Danmark, siden han var to år gammel. Han endte med at erklære, op i hovedet på sin vært, der havde behandlet ham høfligt, venligt og gæstfrit gennem to dage, at han ikke ville indvandrere. Uanset hvad.

Der er det så, at min kvalme er ved at få overtaget. Historien slutter ikke her. Der er åbenbart mindst 2 afsnit i serien. Jeg ved ikke om jeg orker at se det sidste. Tidligere har jeg egentlig ment, at man har en vis forpligtelse til at holde sig ajour med, hvad der foregår i samfundet omkring en, og hvad folk sådan går og tænker. Men som i tilfældet med ham tumpen med det orangefarvede garn, kan det godt være, jeg skal til at forholde mig mere selektivt. Det er dybt, dybt forstemmende, at disse fordomme er så fastgroede hos folk, og at vi skal synes, at det er i orden, et synspunkt, man har lov til at have, lige så godt som et hvilket som helst andet synspunkt.

Jeg synes IKKE, det er OK at være så fuld af fordomme. Jeg synes slet ikke, det er ok at gå og bryste sig af dem, og egentlig synes jeg, at den slags programmer har en seriøs forpligtelse til at være meget mere end mikrofonholdere for folks indre svinehunde! Det kan godt være, at vi er blevet så faktaresistente, at vi slet ikke er modtagelige for fornuft. Som fx en stemme, vi hørte til sidst i programmet, hvor en kvinde mente, at det er så let for nydanskere at få overførselsindkomster, at der ikke nok til de etniske danskere. Hun har åbenbart slet ikke hørt om integrationsydelse, der er lavere end den laveste kontanthjælpssats.

10. oktober 2016

Vox pop og hastige domme

Jeg kommer ikke til at angive nogen kilder. Interesserede kan gøre deres egen research. Der er nok at tage af.

Her i dagene efter Løkkes kontrafaktiske “håndsrækning” til de svageste grupper i samfundet, AKA kontanthjælpsloftet, er der blevet slynget rundt med tal, budgetter og vilde påstande om hvor meget eller hvor lidt denne eller hin hypotetiske familie ville have at gøre godt med.

I et af eksemplerne var der tale om en enlig mor, som hævdede, at det beløb, der kom til at mangle i hendes månedlige budget, ville komme til at gå fra børnenes fritidsinteresser.

Da hendes budget var blevet fremlagt i sin helhed, kunne man se, hvad der ellers skulle bruges penge på, sådan i alle detaljer. Her var der især 3 forhold, der blev fremhævet:

  • Kvinden var ryger
  • Hun budgetterede med en vinduespudser
  • Hun havde den størst mulige tv-pakke

Forudsigeligt nok har folkeviddet været ude med riven, for hvad bilder hun sig ind, at hun både vil ryge, ikke pudse sine egne vinduer, OG sidde og stene foran fjerneren hele dagen i stedet for at søge arbejde. Og at hun priorieterer alt dette over lille Sofies fodboldklub og Sofus’ balletundervisning eller vadenudevar.

Jeg vil godt prøve at kommentere de tre-fire “dødssynder” på en måde, så det kunne se ud, som om jeg forsvarer kvinden, hvilket jeg måske nok også gør, uden at jeg dog vil tages til indtægt for, at man begrænser børns fritidsaktiviteter mere end højst nødvendigt.

Ad 1) OK, så hun ryger, og hun kan bare holde op, mener nogen. Tja, jeg var selv ryger i 30 år, og der skulle en temmelig traumatisk hændelse til for mig, før jeg bare så meget som overvejede at holde op. Man kan ikke bare sådan lade være med at ryge. Cigaretter er mere afhængighedsskabende end heroin! En situation, hvor man er truet på udkommet, må være voldsomt stressende, hvilket også er en dårlig baggrund for et forsøg på at holde op med at ryge. Endelig er der nogen, der – helt lovligt – tjener gode penge på, at denne kvinde køber sine cigaretter. Hun skaber omsætning, job i tobaksindustrien og detailhandelen. Måske senere i sundhedssektoren. Man kunne faktisk frygte, at hvis alle kontanthjælpsmodtager holdt op med at ryge, så ville adskillige hjul gå i stå rundt omkring.

Ad 2) Jeg har godt nok ikke en vinduespudser, jeg lader bare vinduerne være beskidte. Jeg er nemlig ligeglad og kan komme af sted med at være det, fordi jeg har tolerante naboer. Jeg kunne nok også godt pudse de vinduer en gang i mellem, hvis det endelig skulle være. Det kan kvinden i vores eksempel måske ikke. Hun er måske syg? Historien melder ikke noget om det, men det er meget sandsynligt, idet man mener at ca. 70% af alle kontanthjælpsmodtagere er syge. De er i hvert fald ikke jobparate, og det er der jo en grund til. Det kan også være, at familien bor i et højhus, hvor man simpelthen ikke kan komme til at pudse vinduerne udvendigt, og er tvunget med i en kollektiv ordning. Hvem ved? Jeg gør i hvert fald ikke. Under alle omstændigheder er kvinden i vores eksempel med til at holde en vinduespudser i arbejde, så han ikke skal på dagpenge eller kontanthjælp.

Ad 3) Den største TV-pakke. Ja, her nærmer vi os måske et ømt punkt for mig personlig. Jeg må indrømme, at jeg synes, TV ligger lidt tyndt, hvis man er henvist til DR på nettet. Ikke at der ikke er mange programmer der, men så sætter man sig fx til at ville se en film. Man får lov at se det første par minutter, og så kommer der et skilt, hvor der står, at DR desværre ikke har ret til at streame vedkommende film. Nå, men når man selv har valgt ikke at have TV-pakker, så finder man ud af ikke at ærgre sig alt for meget over den slags. Og når man selv har valgt at gå hjemme hele dagen, er virkeligheden en ganske anden, end når man af arbejdsløshed og/eller sygdom er tvunget til det. I den situation skal ingen bebrejdes, at de har brug for nogle af de tomme kalorier til hjernen, som den store TV-pakke typisk giver. Den giver også gode og lærerige kanaler, og kvinden i eksemplet havde jo børn. Endelig er der det at sige, at det næsten altid koster penge, når man vil lave om på sine abonnementer, skifte udbyder osv., penge som en kontanthjælpsmodtager, der lige har fået sin indtægt beskåret, ikke lige står og har.

At melde ungerne ud af sportsklubben eller stoppe deres musikundervisning er sikkert meget nemmere. Man er ikke bundet hele og halve år frem i tiden.

Altså er der ikke nogen grund til at fordømme kvinden i eksemplet. I det hele taget skal man være forsigtig med at gå ud og have offentlige meninger om, hvordan andre mennesker skal agere i verden, uanset hvor meget eller lidt, de måtte have at gøre med. Og man skal ikke misbruge den situation, at nogen ærligt og redeligt har gjort rede for, hvordan de “nye tider” kommer til at påvirke deres liv ved simpelthen at give alverden indsigt i deres budget.

Når alt det er sagt, så vil jeg stadig, selvfølgelig, opfordre folk til at holde op med at ryge og, lige så selvfølgelig, forsøge af al magt at beskytte deres børn mod konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, selv om det kan blive frygteligt svært.

28. september 2016

Og så var der 8 (eller var det 9?)

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 21:45

Bagedyst
Da jeg “glemte” at skifte kanal, kom jeg lige til at se noget “Store Bagedyst”. Dette koncept-program har man nu kunnet se i dansk TV over adskillige sæsoner. Konceptet er, ganske kort, i fald nogen ikke skulle kende det: 10 deltagere samles i et telt og får i hver udsendelse 3 kagerelaterede opgaver, de skal løse. Nogle gange skal det være lige efter opskriften, andre gange skal de udvise kreativitet, men skidt nu med det. Sagen er den, at efter hvert fornøjeligt bageafsnit, skal dommerne stemme en deltager hjem. Man tager så afsked med vedkommende under opbud af store følelser, mens den deltager, dommerne mener, har gjort sig bedst fortjent til det får et specielt forklæde og bliver til ugens mesterbager. Den lader vi lige stå et øjeblik.

På den konkurrerende kanal har de et program, der hedder “Vild med dans”. Jeg er i øjeblikket ude af stand til at se det, når det bliver sendt fredag aften, selv om jeg har bopæl i DK og betaler medielicens. Derimod kan jeg se det bagefter, for jeg har glemt at afbestille TV2-play. Her er konceptet det samme, bare uden kage. Ja, nogle af dansedamernes kjoler ligner kage, men det er hverken her eller der.

Det var to populære udsendelser, jeg har førstehåndskendskab til, som kører efter dette kedelige koncept. Jeg har ladet mig fortælle, at der er adskilligt flere af dem, endda også nogle, hvor seerne kan stemme deltagerne hjem. Shows, der involverer sex, drugs and rockn’n’roll. Shows, jeg ikke kan se, fordi vi ikke har nogle tv-pakker, hvilket åbenbart kan være en velsignelse på mere end en måde.

Nu skal jeg straks komme til kernen af mit indlæg: Ville programmerne blive dårligere af, at man lod være med at stemme nogen hjem? Ville programmerne blive dårligere af, at man i stedet lærte de kluntede bagere/dansere eller danserinder at være mindre kluntede i stedet? Personligt mener jeg, at programmerne kun ville blive mere underholdende og lærerige af det. Jeg kan simpelthen ikke fordrage den tendens til at skulle udpege vindere og tabere evig og altid. Er det ikke nok, at man har det system i sportens verden? Er det for at forrå seerne, så de bliver bedre til at acceptere barsk konkurrence i erhvervslivet, eller er programmerne bare en afspejling af samme -liv?

I ingen af de to tilfælde er det i orden! Jeg ved godt, at koncepterne er indkøbt i dyre domme fra England og USA, men det kunne man jo så holde op med og begynde at udvikle sine egne koncepter, der hviler på nogle mere inkluderende værdier. Jeg tør ikke kalde dem danske værdier lige for tiden, for der lader til at være voldsom uenighed om, hvad sådan nogle mon kunne gå ud på. Under alle omstændigheder er de indkøbte koncepter lige så primitive som oldtidens gladiatorkampe. Men det er måske sådan nogle, man skal fodres med. Eller: “Lad dem spise kage”, som Marie Antoinette sagde.

Ældre indlæg »