Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

23. marts 2017

Forår

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 12:16

Så er det vist officielt: Det er forår! Nogle regner foråret fra 1. marts, det har jeg fx altid lært mine kursister, for det var det synspunkt, deres lærebøger kolporterede. Andre regner foråret fra forårsjævndøgn, hvilket vi også nu har passeret. Den endelige dom tilfalder dog vejret. Hvis der er sne og temperaturer under frysepunktet, er det ikke forår, basta!

Men i dag skinner solen, og alle vore “voluntører” blomstrer i al deres pragt. De er voluntører, fordi jeg ikke har plantet dem eller opformeret dem eller i det hele taget gjort andet for dem end blot lade dem være i fred.
Voluntører
Uret røg med, fordi det matcher blomsterne, selvfølgelig.

22. december 2016

2016 hot/not

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 13:16

Bah Humbug!
Når man nærmer sig afslutningen på et år, er det tradition at lave en eller anden slags status. Jeg skal forskåne jer for en personlig sådan, men jeg vil lige lave en hot/not på nogle begivenheder, der har optaget sindene i år. Jeg begynder med “hot”. Den er rimelig hurtigt overstået:
hot

  • Der kommer et nyt år. Forhåbentlig med nogle nye muligheder

not

  • Vi har fået en taburetklæbende VLAK-regering
  • Storbritannien vil “Brexit”
  • USA har valgt en ældgammel, fascistisk præsident
  • Fascismen, også kaldet “populismen”, er på fremmarch over hele den vestlige verden
  • Den vestlige verden har helt sluppet ansvaret for myrderierne i Mellemøsten
  • Danmark har fået en ny gruppe af ultrafattige, helt bevidst skabt af vores regering
  • Adskillige kulturpersonligheder har stillet træskoene

“Not-listen” kunne desværre have været skrevet meget længere, men der er grænser for, hvor meget elendighed, man kan tage på en gang.

Dagens ur:
221216

19. december 2016

Kulørt litteratur?

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 13:05

Det skal ikke svinge sig op til en egentlig anmeldelse, men …

Jeg har tidligere rost Anne B. Ragdes “Berlinerpoppel-trilogi”. Det handler om en dybt dysfunktionel norsk familie. Eller, man skulle måske sige, en familie med lidt flere hemmeligheder end godt er. Det er en hurtigt læst bog, eller 3 bøger, alt efter hvilken version, man har fået fat i.

Da jeg hørte, at der ville komme et fjerde bind, besluttede jeg straks, at det skulle jeg da investere i. Om ikke andet, så var jeg nødt til at høre, hvordan det gik med alle disse personer. Efter at være blevet færdig med dette fjerde bind, “Altid tilgivelse”, må jeg konstatere, at der er sket det samme, som der sker med succesfulde tv-serier. Man malker succesen og beslutter, om man skal skrive videre på historien, baseret på seer- eller salgstal. Det gør sjældent noget godt ved de litterære værdier. Det forlyder allerede nu, at der også kommer et femte bind, foreløbig udråbt til at være det absolut sidste, men lur mig, om ikke der vil være tilstrækkeligt med løse ender i også det femte bind (som jeg nok også bliver nødt til at læse), til at der kan blive et sjette, hvis ellers salgstallene tilsiger det.

Jeg har i samme hug investeret i nogle andre af forfatterens bøger, og indtil videre smager disse også af, at forfatteren absolut er levebrødsforfatter snarere end en kunstner, der er drevet af den hellige ild.
Ragde
Personligt har jeg jo haft en “læsekrise”, hvor jeg har haft svært ved at koncentrere mig nok om læsningen til at kunne klare mere end nogle få sider ad gangen, og det er jeg åbenbart ovre nu. Det kan jeg sandsynligvis takke Ragdes noget letbenede værker for, og det er da ikke så dårligt. Rimeligt godt underholdt undervejs har jeg også været, om end der er tale om nogle tomme kalorier.

Men hvad, man æder jo også somme tider konfekt. Eller Matadormix.

Forhåbentlig kan jeg vende tilbage til noget litteratur, jeg finder mere tilfredsstillende, når jeg er kommet igennem disse. Fx nogle gode kriminalromaner. Ja, nu er Ruth Rendell/Barbara Vine desværre død, men måske er der en værdig arvtager et eller andet sted?

Kulørt er også dagens ur:
191216
Det er et af de med en forhammer reparerede Citizen automatikure, jeg har købt fra en sælger i Indien. Det virker fint, når man lige ser bort fra, at det hjul, hvor dagenes navne står, har sit eget liv og ikke lader sig tæmme. Men af et ur, der er 30-40 år gammelt, er det slet ikke så galt. Jeg kan godt lide det sammen med den kontrastfarvede rem. Det er meget kulørt, men det går fint, når man langt fra er nødt til at gå med det samme hver dag.

Ældre indlæg »