Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

16. december 2016

Hvad skal man vælge? V

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 13:28

161216
Dagens ur er også et Rotary. Også dette har jeg valgt, fordi det ligner noget af Cartier. Urkassen er lavet af Sterling sølv, så alene af den grund er dette ikke blandt de billigste af mine ure. Personligt havde jeg hellere set, at det var af stål, men de laver ikke denne model i stål, så hvad skal man stille op? Men selvfølgelig er sølv heller ikke så voldsomt dyrt igen, og der er grænser for, hvor meget, der går i sådan et lille ur.

Dette bringer mig direkte videre til de sidste punkter i min “urguide”.

  • Materialepræferencer?

Min præference er altså rustfrit stål. Det er relativt billigt, det holder sig pænt længe, what’s not to like? Ure laves også i ædelmetaller, har vi lige lært, og prisen bliver så også derefter. Rotarys ure i ædelmetaller er ikke vandtætte fra fabrikken af. Det kunne være fordi det er svært at lave sølv og guldure vandtætte. Hvis det er tilfældet, må man konkludere, at disse materialer er mindre egnede. Udover ædelmetaller, titanium og stål, kan man også få ure i forskellige plasticmaterialer. Ældre ure kan være lavet af messing med nikkelbelægning. Noge få ure er lavet af bronze. Ja, jeg har endda set et ur i kulfiber.

  • Pris?

Det vil selvfølgelig være højst individuelt, hvor smertegrænsen ligger. Min ligger relativt lavt, fordi jeg har en større samling. Jeg har dog en idé om, at jeg nødigt betaler mere end et par hundrede kroner for et quartz ur. Det er ud fra en betragtning om, at det ene quartz-urværk i høj grad ligner det andet og ikke koster mere end 25-30 kr. Det, man betaler for, er altså alt det andet. Kassen, remmen spændet, viserne, glasset, skiven osv. Men regler er til for at blive brudt. Mine Rotary ure er alle quartz og har alle kostet mere end “et par hundrede”. Men hvis man ellers går op i mærker, skal man nok regne med at få lov til at betale for fornøjelsen. Rotary er ikke et af de mærker, der giver prestige, så den pris, de forlanger, er nok nogenlunde fair. Jeg tror ikke, jeg nogensinde kunne finde på at købe et Rolex. De er sikkert udmærket kvalitet, men jeg er overbevist om, at størstedelen af prisen er navnet, og det betaler jeg ikke for.

  • Er garanti et issue?

Hvis man køber et ur i en fysisk butik nær, hvor man bor, har man den bedste garanti. Man har nemlig det, som loven tilsiger plus at det er realistisk, at man gider gå derhen, hvis uret skulle vise sig at være en mandagsmodel. Hvis man køber ved et dansk online firma, har man selvfølgelig stadig den foreskrevne garanti, men det begynder at blive træls at skulle sende uret tilbage osv. Hvis man køber fx hos Amazon, har man den garanti, firmaet lover, men det bliver meget træls at få dem til at holde, hvad de lover. Hvis man køber på eBay, skal man ikke regne med at have nogen garanti overhovedet. Der er dog det ved eBay, at man betaler via PayPal, og hvis uret er dødt ved ankomsten, kan man få PayPal til at trække pengene tilbage. Det ved sælgerne, og derfor er de meget samarbejdsvillige i den situation. Men hvis uret går i stykker nogle måneder efter, man har modtaget det, så står man med fletningerne i postkassen. Derfor køber jeg ikke meget dyre ting på eBay.
161216b

15. december 2016

Hvad skal man vælge? IV

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 15:14

151216
Dagens aftale overstået, så kan man gå videre med sit blogindlæg. Dagens ur er et Rotary Bridgewater. Ligesom det ur, jeg bragte i går, er det et Cartier look-a-like. Det var efter mine begreber ikke helt billigt, men kostede dog kun en brøkdel af et Tank Francaise. Men det, sådan et koster, skal vi mindst have en nyere bil for. Eller bruge som udbetaling på et hus. Uret er et quartz-ur.

Jeg iler videre med min “indkøbsguide”.

  • Nyt eller vintage?

Nogle mennesker kan slet ikke med tanken om at købe noget brugt. Sådan har jeg det ikke. Mange af de ure, jeg bedst kan lide, produceres ikke mere, så hvis jeg vil have sådan et ur, er jeg nødt til at købe vintage. Når man køber vintage, skal man være klar over, at der ikke er nogen garanti (med mindre man aftaler det med sælgeren), og at det derfor er et tab, man må tage på sin egen kappe, hvis uret ikke holder så længe. På den anden side set, hvis et ur har holdt i 30 år, kan det sagtens være, at det kan holde 30 mere. Jeg har ure, der er ældre end jeg selv, som stadig fungerer udmærket. Hvis uret ikke koster alverden, kan det jo også være en kalkuleret risiko.

  • Stort eller lille?

Ures størrelse er i høj grad et spørgsmål om mode. Store ure er moderne pt. Det er yderst sjældent, at moderne herrreure er mindre end 40 mm i diameter. I 50’erne, 60’erme og 70’erne var de sjældent mere end 36-38 mm, og dameurene var meget mindre. Jeg køber næsten aldrig dameure. De er for små. Dels kan jeg næsten ikke aflæse dem, og dels er jeg ikke lille. Jeg synes ikke om “miss Piggy”-looket, hvor det ser ud, som om man har en elastik om håndleddet. Omvendt køber jeg ikke moderne herreure, der er over 40 mm, for det føles, som om man render rundt med en tallerken eller en mindre parabolantenne. Man siger som tommelfingerregel, at et ur ikke må være så stort, at hornene, dvs. de anordninger, remmen sidder fast mellem, hænger udenfor armen.

  • Stil

Stil kan jo være et vidt begreb. Jeg selv synes ikke, urmoden har været bedre, end den var i 60’erne. Eller rettere sagt, 60’erne er den seneste guldalder indenfor design. Jeg kan også godt lide Bauhausstilen og Art Deco-stilen. Begge perioder er repræsenteret i urmoden. Fx er Cartiers tanks af enhver beskrivelse Art Deco. Mondaines “Railwayclock” er Bauhaus. Det samme er mit Wostok. Faktisk ejer jeg ikke andet end ure fra de stilperioder. På den måde kan ure være en overkommelig måde at dyrke designinteresse på.

  • Farvepræferencer?

Mange mener, at hvis man kun har et ur, så skal man vælge et med en hvid eller en sort skive. Det må man vel selv om! Man skal bare vide, at ure fås med mange forskellige farver på skiven. Jeg har selv en tendens til at vælge lyse skiver med mørke tal/afmærkninger og visere. Jeg synes, de er lettere at aflæse. Jeg sætter ofte en rem i en “frisk” farve på mine ure. Det kan bløde op på min ellers noget farveløse garderobe. Eller også bliver jeg bare glad i låget af at se en enkelt, stærk farve på mit ur. Man kan selvfølgelig også vælge at matche med bælte, taske og sko, hvis man er til den slags. Det er normalt ikke særlig svært at skifte en urrem. Hvis man har et ur, man godt kan lide, og remmen ikke kan holde mere, er der ingen grund til at smide uret væk. Billige urremme finder man let på eBay. De allerbilligste er derefter, det er dem, der koster 5-10 kr pr. stk. Jeg har købt glimrende læderremme på eBay til 15-20 kr pr. stk. Hvis man går ind til en urmager og beder om en ny rem, skal man regne med at betale omkring 200 kr. for den fornøjelse.

14. december 2016

Hvad skal man vælge? III

Filed under: Blandet — Tags: — Henny Stewart @ 3:55

141216

141216b

Dagens ur er et ganske billigt quartz ur, dvs. det går på batteri. Batteriet i et lille ur er naturligvis ikke stort, og derfor varer det heller ikke så længe. I dette skal det skiftes ca. hvert år. I større ure med større batterier kan batteriet vare i 3-4 år. Ja, der findes ure, hvor man reklamerer med, at batteriet kan vare i op til 10 år. Om det passer, ved jeg ikke. Min mands ur (han har kun ét, den stakkel) er et Seiko “solar”, det vil sige at batteriet oplades af sollyset, og det batteri har foreløbig varet over 10 år, men selv sådan nogle batterier har en afmålt levetid.

Jeg tager fire punkter med fra min liste over ting, man med fordel kan overveje før anskaffelsen af et ur. Efter min mening hører disse punkter mere sammen end de andre.

  1. All round eller del af en samling?
  2. Mekanisk eller quartz?
  3. Hvis mekanisk, optræk eller automatik?
  4. Hvis quartz, analogt eller digitalt?

Punkt et giver vel nærmest sig selv. Hvis man har flere ure, kan man også have nogle, der ikke er videre praktiske, som fx dagens ur. Den rem ville ikke holde sig lyserød ret længe på et arbejdende menneske, og uret selv er garanteret ikke tæt. Da jeg sidst skiftede batteri, opdagede jeg nemlig, at der ikke er nogen pakning i uret. Så det er et ur til specielle lejligheder. Hvis jeg skal lave noget som helst andet i dag end at sidde og surfe på nettet og se tv samtidig, eller sidde og læse, så må jeg skifte til noget mere praktisk. Hvis man har ét ur ad gangen, skal det selvfølgelig passe til det hele. Herrer, der arbejder et sted med en “dress code”, der siger jakkesæt og manchetskjorte, skal passe på med at vælge et ur, der er så tykt, at det kun vanskeligt går under manchetten. Mange dykkerure er meget tykke og ikke egnede til den dress code. Det er de så heller ikke, hvis “modepolitiet” skal have lov til at bestemme. Men nogle dykkerure er kun ca. 10 mm tykke og kan godt bruges under en skjorte.

Punkt to kan der komme lidt af en religionskrig ud af. Selv elsker jeg mekaniske ure, både dem der skal trækkes op ved at dreje kronen rundt i retning af 12 (har hørt om unge mennesker, der ikke var bekendt med den funktion), og de automatiske, dem der bliver trukket op ved hjælp af en rotor, der oversætter mine bevægelser til optrækning af uret. Af de sidste foretrækker jeg dog dem, der også kan trækkes op ved håndkraft. Jeg har et par stykker, der kun kan rystes i gang. Man hvirvler det rundt lige så blidt. Ikke noget med at ryste voldsomt, det kan skade uret. Sådan et ur skal rystes blidt i ca. 5 minutter for at være fuldt optrukket. Hvis man tager det på om morgenen før en aktiv dag, behøver man ikke sidde og ryste uret eller trække det op, hvis det er muligt, men hvis man tager det på, lige før man sætter sig bomstille, så skal der en optrækning af en eller anden art til. Jeg har hørt om et ungt menneske, der ville have handlen til at gå tilbage, fordi uret ikke virkede efter at have ligget i en skuffe i tre dage. Jeg har selv købt automatikure, hvor sælger skrev at uret var defekt (1 tilfælde), eller at uret trængte til et nyt batteri (1 tilfælde). I de to tilfælde var det til min fordel, at sælgerne var så uvidende. Jeg fik urene meget billigt, og de virker stadig fortrinligt. Men ellers må man jo ryste på hovedet og sige at den menneskelige uvidenhed er uendelig.

Jeg kan altså godt lide den interaktion, der er nødvendig med et mekanisk ur, og næsten alle mine vintage-ure er mekaniske. MEN, når det er sagt, så er jeg jo nødt til at indrømme, at selv et billigt quartz-ur, som det jeg har på i dag, sandsynligvis går mere nøjagtigt end et meget dyrere mekanisk ur. Quartz-ure kan jo også ligge i skuffen og være klar til brug på et splitsekund, hvilket mange fortravlede mennesker sikkert sætter pris på. Quartz-ure bare virker og virker, lige indtil den dag, hvor der ikke er mere saft i batteriet.

Selv om jeg ikke er udpræget fan af quartz-ure, så udgør de alligevel lidt under halvdelen af min samling. Det er der forskellige grunde til. Jeg kan godt lide Cartier, men det kan min indre finansminister ikke, så derfor har jeg fundet nogle ure, der i større eller mindre grad ligner Cartier-ure, og de har så tilfældigvis ikke været mekaniske. Jeg har altså ladet udseendet på uret bestemme i de tilfælde. Jeg har også nogle kronografer (ure med diverse stopursfunktioner), og de er alle quartz. Det er de, fordi mekaniske kronografer er meget dyre og komplicerede apparater, der kræver jævnlig servicering. Jeg er i øvrigt ligeglad med kronograffunktionerne. Jeg har udelukkende købt kronograferne, fordi jeg synes, de er pæne!

I ovenstående har jeg vist gjort rede for forskellen mellem håndoptrukne ure og automatikure. Jeg er vokset op med håndoptrukne ure, og derfor ville jeg ikke vide af dem i begyndelsen af min samlermani, men det har ændret sig. Det har noget at gøre med, at de vintage-ure fra 60’erne og 70’erne, som jeg er helt vild med, næsten alle er håndoptrukne. Men det er nu også lidt hyggeligt at trække sit ur op. Nogen har sagt, at det er lidt som at have en Tamagotchi. Jeg ved det ikke, men der var noget med, at Tamagotchi’er skulle mades og have ble på og synges godnatsang for osv. Så galt er det dog ikke at trække sit ur op en gang i døgnet.

Om quartz-ure skal være analoge (have almindelige visere) eller digitale (vise tal på en skærm) er en smagssag. Min smag siger, at jeg ikke synes om digitale ure. Jeg synes, de er grimme. Jeg har haft et par stykker, men de er røget ud, for jeg gad ikke gå med dem. Ekstreme sportsure som fx G-shock er digitale.

« Nyere indlægÆldre indlæg »