Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

20. september 2017

Smadremænd og mørkekoner

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 11:05

Når smadremænd og mørkekoner
Giver sig til at lege med droner.
Ikke dem fra Aldi til 495,
Men sådan nogle, der kan affyre missiler,
Smadre hele byer og flyvestationer,
Så håber vi, at de rammer
Efter at alle er evakueret.

Når Smadremanden fra Øst har målt udstyr med Smadremanden fra Vest, får vi så at vide, hvem der havde den største, eller er det ligegyldigt for historiens videre forløb? Historiens videre forløb vil måske ikke være aktuelt så meget længere.

Nu er koreanske mørkemænd og smadrekoner også klar til at tage mod en invasion fra USA.

Hvordan synes du egentlig selv, det går? Ja, det er dig, Trump, og dig Putin, og dig Kim-Jong-Un, jeg taler til.

Det er lige før, man kunne ønske sig nogle alternative nyheder at lytte til/smadre modemmet og aldrig mere høre eller læse en avis.

28. september 2016

Og så var der 8 (eller var det 9?)

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 21:45

Bagedyst
Da jeg “glemte” at skifte kanal, kom jeg lige til at se noget “Store Bagedyst”. Dette koncept-program har man nu kunnet se i dansk TV over adskillige sæsoner. Konceptet er, ganske kort, i fald nogen ikke skulle kende det: 10 deltagere samles i et telt og får i hver udsendelse 3 kagerelaterede opgaver, de skal løse. Nogle gange skal det være lige efter opskriften, andre gange skal de udvise kreativitet, men skidt nu med det. Sagen er den, at efter hvert fornøjeligt bageafsnit, skal dommerne stemme en deltager hjem. Man tager så afsked med vedkommende under opbud af store følelser, mens den deltager, dommerne mener, har gjort sig bedst fortjent til det får et specielt forklæde og bliver til ugens mesterbager. Den lader vi lige stå et øjeblik.

På den konkurrerende kanal har de et program, der hedder “Vild med dans”. Jeg er i øjeblikket ude af stand til at se det, når det bliver sendt fredag aften, selv om jeg har bopæl i DK og betaler medielicens. Derimod kan jeg se det bagefter, for jeg har glemt at afbestille TV2-play. Her er konceptet det samme, bare uden kage. Ja, nogle af dansedamernes kjoler ligner kage, men det er hverken her eller der.

Det var to populære udsendelser, jeg har førstehåndskendskab til, som kører efter dette kedelige koncept. Jeg har ladet mig fortælle, at der er adskilligt flere af dem, endda også nogle, hvor seerne kan stemme deltagerne hjem. Shows, der involverer sex, drugs and rockn’n’roll. Shows, jeg ikke kan se, fordi vi ikke har nogle tv-pakker, hvilket åbenbart kan være en velsignelse på mere end en måde.

Nu skal jeg straks komme til kernen af mit indlæg: Ville programmerne blive dårligere af, at man lod være med at stemme nogen hjem? Ville programmerne blive dårligere af, at man i stedet lærte de kluntede bagere/dansere eller danserinder at være mindre kluntede i stedet? Personligt mener jeg, at programmerne kun ville blive mere underholdende og lærerige af det. Jeg kan simpelthen ikke fordrage den tendens til at skulle udpege vindere og tabere evig og altid. Er det ikke nok, at man har det system i sportens verden? Er det for at forrå seerne, så de bliver bedre til at acceptere barsk konkurrence i erhvervslivet, eller er programmerne bare en afspejling af samme -liv?

I ingen af de to tilfælde er det i orden! Jeg ved godt, at koncepterne er indkøbt i dyre domme fra England og USA, men det kunne man jo så holde op med og begynde at udvikle sine egne koncepter, der hviler på nogle mere inkluderende værdier. Jeg tør ikke kalde dem danske værdier lige for tiden, for der lader til at være voldsom uenighed om, hvad sådan nogle mon kunne gå ud på. Under alle omstændigheder er de indkøbte koncepter lige så primitive som oldtidens gladiatorkampe. Men det er måske sådan nogle, man skal fodres med. Eller: “Lad dem spise kage”, som Marie Antoinette sagde.

14. september 2016

Hvad motiverer mennesker?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:01

Hvad med indre motivation?
En illustration, der ikke dækker fænomenet “indre motivation”, der i virkeligheden er den eneste, der har egentlig værdi.

Spørgsmålet rejser sig for mig i disse dage, fordi det ser ud til, at regeringen og store dele af oppositionen, med andre ord det politiske establishment, har en mening om, at penge er den store motivator. Eller sult, dårlig samvittighed og stigma.

Jeg havde jo lovet mig selv ikke at lave indlæg om politik, og jeg kan godt se, at dette går til kanten eller over. Pyt, i gamle dage sagde nogle af os, at alt er politisk, og det er det jo også nok, så …

Man siger, at man beskærer de sociale ydelser for at motivere folk til at tage et arbejde, som man kan gå ned på Jobcentret og få anvist. Det sidste er nyt for mig, det tror jeg slet ikke, Jobcentrene beskæftiger sig med. Det er jo også blevet påpeget, at den største del af fx kontanthjælpsmodtagerne, slet ikke er i stand til at arbejde. Så kan de vel i princippet være så motiverede, som det skal være. Det vil altså ikke nytte at “motivere” dem mere. I øvrigt mener jeg, at det er ret uartigt, bare sådan at antage, at man ikke er motiveret for at arbejde, bare fordi man ikke har et arbejde. Der er stadig ikke arbejde nok til alle! Inden nogen skulle finde på at spørge mig, så er jeg ikke det ringeste motiveret for at arbejde, og hvis nogen skulle få idéer om at pålægge mig og andre efterlønnere motivation i form af tom brødkasse, så vil jeg mene, at det er den ringeste form for motivation af alle.

Den øvelse lugter langt mere af, at man vil begrænse kontanthjælpsmodtagernes antal med et hvert til rådighed stående middel. Med Ayn Rand lade universet skælve og ryste disse “pariaer” af sig. Desværre er dette neoliberale “tankegods” bag både den nuværende regering og store dele af den forrige.

Jeg tror ikke på, at magthaverne er uvidende om, at kontanthjælpsmodtagere ofte har børn, og at disse får en sværere barndom, hver gang man skærer i kontanthjælpen. Det er nok her, den dårlige samvittigheds motivation kommer ind i billedet. Men denne dårlige samvittighed er blot en ekstra byrde. Det virker ikke. Syge bliver ikke raske af at have dårlig samvittighed eller være sultne.

Hvis der er nogle kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, og hvis der er arbejde til dem, og det er to store hvisser, skal man bare føre de to sammen. Kan det ikke lade sig gøre, skal man arbejde med motivationen, men mon dog ikke, det er en pædagogisk indsats, der ville være brug for? Det er i øvrigt ikke sikkert, at det kun er de potentielle arbejdstagere, der skal motiveres!

Ældre indlæg »