Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. oktober 2014

En afkortet pakke

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 16:22

Så var det atter blevet tid til et kontrolbesøg hos lægerne i Aalborg. Det forløb aldeles uden blodsudgydelse, også denne gang. Men jeg blev fortalt, at den operation, jeg fik, tidligere indgik i et pakkeforløb på 5 år med to årlige kontroller. Disse pakkeforløb er over hele landet blevet kortet ned til to år p. gr. af en politisk beslutning. Det er godt to år siden, jeg blev opereret, så det skulle vise sig at være sidste gang!

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg ikke har været begejstret for mine check-ups hele vejen igennem. Dels, at man blev udsat for en læge, der ikke kunne skrive det i journalen, vi havde talt om og efterfølgende ikke ville indrømme sin fejl. Dels det, at jeg bad om at blive fri for at møde ham igen, og så alligevel kommer til at møde ham ville vel være nok til, at jeg ikke kan beskrive disse kontroller som en succesoplevelse. Dagens læge kan jeg aldrig mindes at have set før, ligesom jeg heller ikke kendte ham, jeg snakkede med sidste gang, og det sagde jeg til ham. Han mente nu nok, at vi måtte være stødt på hinanden en eller anden gang i forløbet … Skal ikke kunne sige det. Jeg var jo bedøvet en stor del af tiden.

Så denne nedskæring er jeg ikke specielt utilfreds med. Jeg håber bare ikke, det kommer til at skade nogle andre, der har haft en bedre oplevelse ved at gå til kontrol.

Men ellers fint nok. Jeg er sq også træt af sygehuse, læger og alt, hvad dertil hører. Er også træt af sygdom, kræft især, men også al mulig anden sygelighed. Der er også andet, jeg er træt af, så måske er jeg i virkeligheden bare træt!

Stik mig lige et medikament, en eller anden, så jeg bliver frisk som en havørn og fuld af tillid til mig selv og fremtiden! Et middel mod indbygget forældelse og anden værdiløshed …

29. november 2012

Permanent adresseforandring?

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 11:23

Nej, det håber jeg ved den søde grød ikke. Men jeg er altså tilbage på Sygehus Syd igen. Jeg kom jo ind i mandags for at få min stent fjernet, men da jeg vågnede op efter indgrebet, havde jeg dobbeltsidig lungebetændelse. Sådan kan det gå, når man har for meget mavesyre. Skidtet løb åbenbart over i lungerne efter indgrebet, så nu er jeg på intravenøst antibiotika. I dag har de fortalt mig, at jeg har det bedre, og jeg er faktisk begyndt at tro lidt på, at de har ret.
Mig
Nå, men hvis I synes, at det her er ved at være trivielt, kan jeg betro jer, at det synes jeg også. Hvis nu ikke noget andet træls støder til, skulle jeg kunne komme hjem fredag aften eller lørdag morgen. Det sætter jeg en knap på, og så håber jeg, at jeg efterhånden kan begynde at vende min opmærksomhed mod noget andet og dermed også blogge om noget andet, når jeg ellers blogger.

Noget af det, jeg er blevet bevidst om i dette forløb er, hvor kort afstand, der egentlig er mellem at føle sig helt “down in the dumps” – eller nærmest halvdød og så at være på vej til at få det bedre. Vi er ude i de absolutte marginaler, og det er egentlig ret skræmmende i sig selv.

Samtidig er jeg meget glad og taknemmelig for at være i gode hænder og få den bedste behandling på hylden. Det har også ført mig ud i nogle tanker om et menneskes liv og dets værdi, eller hvordan det værdiansættes i forskellige dele af verden og i forskellige situationer. Man bliver pinligt bevidst om, hvor priviligeret man egentlig er som en godt og vel midaldrende dansker, der trods alt nok ikke vil være det helt store aktiv for arbejdsmarkedet, i hvert fald ikke særlig længe, især i sammenligning med andre lande, hvor mennesker bliver købt og solgt, og hvor man ikke tager det så nøje, hvis nogle ryger af i svinget.

2. oktober 2012

Nye koste-syndromet

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 22:38

Ham her har jeg citeret mere end én gang før, og nu gør jeg det igen. En god ting kan vel næppe gøres for tit? Eller det sådan, det går til, når det bliver for meget af det gode?

“Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere hen i livet, at vi er tilbøjelige til at møde enhver ny situation gennem omorganisering, og jeg lærte også, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering.”

.
Det er stadig en af Kejser Neros tjenende ånder, Cajus Petronius, der skrev dette for ca. 2000 år siden.

Det er altså ikke noget nyt, det her med, at hver 3. år (ca.) så siger man: Andre må kunne gøre det her bedre, billigere og i det hele taget mere hensigtsmæssigt. For at være helt sikker på effekten, vælger man gerne nogle “koste”, der har så lidt forstand på emnet som vel muligt. De koster nok heller ikke så meget. Pun intended!

Hvis det er sådan tingene hænger sammen, så følger deraf, at personer, der har været ansat så længe, at de ikke længere står på personalelisten, men derimod på inventarlisten, er fuldkommen værdiløse. Godt så. Så er det nok sådan, det er.

Hvis ovenstående overhovedet ikke giver nogen mening for dig, skal du såmænd prise dig lykkelig!

« Nyere indlægÆldre indlæg »