Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

22. november 2008

Fred og fordragelighed

Filed under: Blandet — Henny Stewart @ 23:23

Overskriften hentyder ikke entydigt til en positiv foreteelse, selv om det nok sædvanligvis fremstilles sådan. I al almindelighed er det vel bedre end modsætningen, ufred og fjendskab. Det er i hvert fald mindre anstrengende og mere befordrende for nattesøvnen at leve i fred og fordragelighed med sine medmennesker.

Når jeg alligevel ikke mener, at det er en entydigt positiv tilstand, så er det jo fordi det somme tider er nødvendigt at komme op og markere sin uenighed. Man kan ikke bare ukritisk gå med til hvad som helst, som ens omgivelser måtte byde en. Så ville man jo være et gummimenneske. Ergo kan man heller ikke bare tilpasse sig andre menneskers mærkværdige opførsel i en uendelighed. Så ender man jo med at blive lige så sær selv. Eller værre.

Altså må man somme tider sætte mageligheden over styr for at kæmpe for noget, der betyder noget for en. Dette gælder selvfølgelig på mange planer, lige fra det personlige til det nationale. Men når jeg siger kæmpe, skal det ikke nødvendigvis tages helt bogstaveligt. Man kan godt kæmpe uden at gå i krig.

Vi bruger ikke så meget: Moderne frisurer

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 18:11

Måske er det også bare et tegn på, at man er ved at være gammel, lige som så meget andet, men er det bare mig, eller er frisuremoden blevet mere og mere underlig på det sidste?

Nu er det meget længe siden, jeg har forsøgt mig med noget i den branche. Mit hår er mere eller mindre langt, men altid langt nok til at lave en hestehale. En gang i mellem synes jeg, at det bliver for langt og for besværligt, og så får jeg et stykke kappet af. Det sker sådan hvert 3. -4. år, og det er frisøren fuldt ud i stand til at gøre på tilfredsstillende vis, nemlig helt lige og uden takker, så dette er ikke en klage over frisørernes evner som sådan.

Nej, det er moden, jeg ikke synes om. De moderne frisurer ser efter min mening ud, som om håret er hakket af med en machete. Fuldt af takker og ujævnheder. Og det lader til, at håret også skal sættes, så det ser så uredt ud som muligt. En overgang puttede folk også så meget “produkt” i lokkerne, så håret ikke blot så uredt ud, men også mat og uvasket. Men det uvaskede look er da heldigvis blevet gammeldags igen, så vidt jeg kan se.

Hvis man så snakker om farver, så er det et helt kapitel for sig. Der synes at være to hovedretninger: En, hvor man tilstræber et naturligt udseende, og en hvor man tilstræber et hårdt og særdeles unaturligt udseende. Den første version er der ikke så meget at sige til, bortset fra, at jeg ikke kan se, at der skulle være noget galt med ens naturlige hårfarve med den mængde gråt, naturen nu engang har sat der.

Personlig er jeg glad for mine grå hår, jeg er nemlig kommet ærligt til dem. Før i tiden, før jeg altså fik gråt hår, har jeg da eksperimenteret lidt med farve, men den tid er forbi. Jeg vil altså ikke være slave af mine “rødder”. Desuden er jeg blevet mere og mere allergisk med alderen, og jeg tror absolut ikke, at de kemikalier, der indgår i hårfarver, er sunde for en.

Den anden trend, den jeg kaldte de hårde og unaturlige farver, ser jeg mest hos unge piger. Der er f.eks. tale om blondiner, der farver deres hår helt ensfarvet matsort. Det ser altså ikke godt ud. Jeg er godt klar over, at det er en del af en stil, men alligevel. Jeg håber, at de unge piger vokser fra det. Men jeg ser også midaldrende damer med assymetrisk klip og hår i 5 forskellige farver, og det er sjældent kønt. Men opsigtsvækkende, det er det da. Nogle gange får man et helt mærkeligt indtryk, når sådan en frisure sidder på hovedet af en mild morlil, der minder om ens bedstemor. Gud ved, hvem der råder de kvinder mht. frisurer? Det må vel være deres frisører, men jeg synes at de er blevet gjort en bjørnetjeneste.

Det værste, man kan se med farver, er både mænd og kvinder, der højt op i alderen bliver ved med at farve deres hår så mørkt, som de tror, det var i deres unge dage. Man kunne godt nævne nogle eksempler på dette, som man næsten dagligt kan se i TV, men jeg skal være så venlig at lade være. Efterhånden, som man bliver ældre sker der jo også noget med de andre farver i ansigtet, ikke kun med håret. Sådan en hård brun eller sort hjelm på et blegt 60-70 årigt ansigt ser altså forfærdeligt ud. Den mørke hårfarve får huden til at virke ekstra gusten. Og det bliver ikke bedre, hvis så vedkommende har smurt noget orangefarvet make-up i hovedet for at virke solbrændt og ungdommelig.

Man behøver selvfølgelig ikke gå totalt i bedstemor-modus, men det betaler sig respektere den alder, man nu har opnået. Det kan så være svært for nogen, kan man se.

15. november 2008

Vi bruger også: Udlændingeservice

Filed under: Blandet — Tags: — Henny Stewart @ 15:17

Hvad pokker har det nu med forbrugerstof at gøre, udbryder den hypotetiske læser. Tjah, læsningen af denne blog er jo ikke obligatorisk, så hvis det ikke passer fruen, eller den herre, måske? – at læse om Udlændingeservice, eller det der gør det ud for en sådan service her i landet, så er der jo masser af andre sider på internettet, man kan henvende sig til.

Udlændingeservice. Ja, hvor skal man egentlig begynde? Måske med navnet. Før hed det jo Udlændingestyrelsen, hvilket vel egentlig er i bedre tråd med, hvad de laver og hvad deres formål er, men der er kommet et vist mål “newspeak” ind over, og derfor Udlændingeservice.

Det er sikkert ikke gået ret mange næser forbi, at vi har nogle meget restriktive bestemmelser her i landet, om hvilke udlændinge, der kan få lov at slå sig ned her for kortere eller længere tid, eller måske endog permanent. Turistbranchen har allerede været ude med en meddelelse om, at det nu er så svært at få turistvisum til Danmark, at landet mister valuta, fordi folk, der kunne tænke sig at komme hertil på ferie, nægtes adgang. Det er så, hvad det er. Højst uhensigtsmæssigt, men dog ikke mit hovedemne her i dag. Det skulle bare lige med for at sætte sagen i relief.

Næh, det jeg kunne tænke mig at beskæftige mig med her, er fa­­­mi­­­li­­­e­­­sam­­­men­­­fø­­r­ing­­­er eller mangel på samme. Det er nemlig lykkedes regeringen og Dansk Folkeparti at få lavet nogle regler, hvorefter det er muligt at skille familier ad. Det, at man er gift med en dansk statsborger, eller måske mor eller far til en, er sandelig ikke nok til, at man kan få lov til at bo her. Nej, man skal også være over 24 år, ens familie må ikke have ligget det offentlige til last, og familiens samlede tilknytning skal være størst til Danmark, et krav der har vist sig nærmest umuligt at opfylde.

Mange dansk-udenlandske par har derfor været nødt til at bosætte sig andetsteds, f.eks. i Sverige, hvor reglerne ikke er nær så restriktive. Henover sommeren og det begyndende efterår kom så nogle domme fra EF-domstolen, iflg. hvilke det var meget nemmere for en person med dansk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse at få sin ægtefælle med hertil. Man behøvede faktisk bare at have arbejdet i et EU-land en kort periode for at have ret til at slå sig ned i et EU-land, herunder også Danmark, med samt alle medlemmer af sin husstand. Det kunne da bare mangle andet, siger deres udsendte, men det var der ikke politisk opbakning til.

Dansk Folkeparti kunne ikke ligefrem få regeringen til at gøre oprør mod EU på den konto. Det havde DF vist godt nok helst set, men sådan spillede klaveret trods alt ikke. Til gengæld måtte der indgås en såkaldt “udlændingeaftale”, efter hvilken det på forskellig vis blev gjort meget mere besværligt for herboende udlændinge at opnå statsborgerskab. Mage til sammenblanding af snot og skæg skal man lede længe efter, og hvilke konsekvenser det vil få at holde dele af befolkningen uden for på den måde tør man næppe tænke på. Men næste gang, jeg hører en borgerlig politiker efterlyse mere “sammenhængskraft”, tror jeg nok, jeg tager og kaster op!

Men balladen slutter ikke her. Birthe Rønn Hornbech, vores alle sammens integrationsminister, har været i krydsild hos den ene efter den anden fremragende journalist, hvor hun blot lodret har benægtet alt, herunder at der skulle være tale om et bestemt tidrum, man skulle have været beskæftiget i et andet EU-land for at kunne søge familiesammenføring i Danmark. Det har hun sørme været god til. Nej, nej, nej i op til et kvarter ad gangen. Hvor svært er lige det? Spørg en tre-årig i trodsalderen.

Ombudsmanden har gransket Udlændingeservice’s vejledningspraksis, vejet den og fundet den for let. Birthe Rønn Hornbech har taget ombudsmandens rapport som et venligt råd, mens nogle af hendes politiske modstandere har ønsket hendes afgang. Hun siger så, at hun ikke kan forstå, at det at tage ansvar for Udlændingeservice’s praksis skulle kunne medføre hendes afgang, men at det netop bør medføre, at hun bliver og gør ret for sig. Der har hun jo nok en pointe, selvom der selvfølgelig er en grænse.

Integrationsministeren lover da også at have Udlændingeservice’s vejledningspraksis under konstant evaluering med henblik på at gøre alt så godt som muligt. Fru Hornbech kan iø. ikke forstå, hvorfor ikke flere af de mange par, der påstås at bo i Sverige, har søgt om at få opholdstilladelse i Danmark. I betragtning af, at integrationsministeriets hjemmeside siger, at man skal søge samtidig med, at man optager bopæl her i landet, så lader vi lige den stå et øjeblik.

Det sidste nye er, at man har fundet en EU-vejledning, der fortæller om alle de rettigheder EU-borgere har i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse. Den er desværre bare aldrig blevet oversat til dansk. Hvordan mon det altsammen ender? Den manglende vejledning og forholden af relevante oplysninger er snart en tamilsag værdig. Man skulle jo tro, at de ansvarlige politikere var blevet klogere siden da, men er de det?

« Nyere indlægÆldre indlæg »