Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. december 2008

Godt nok lilla!

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 16:41

Var lige inde og bruge min stationære pc, og checkede, hvordan dette site så ud på den… Skærmen på den bærbare, som jeg brugte, da jeg lavede sitet, har lidt af en blåtone. Dette har jeg glemt at tage højde for.

På den store PC er alt hovedpinefremkaldende rødlilla. Huha. Skal jeg  nu lave det om derinde, eller skal jeg nøjes med at kigge på sitet på denne bærbare, hvor det hele er sådan pænt syrenfarvet? Se, det er jo et samvittighedsspørgsmål, snarere end et spørgsmål om smag.

Brrrr…..

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 15:18

Global opvarmning er ikke lige det, der præger temperaturen i dag. I hvert fald opvarmningsaspektet mangler her. Vi bor i et stort set uisoleret hus fra 1960, og under visse omstændigheder, hvoraf flere må have indtruffet i dag, er det ikke muligt at varme det op til 20 grader.

Jeg ønsker mig en brændeovn. Eller en pels. Eller termoundertøj. Nej, kulde er ikke til at have med at gøre. Selv katten beklager sig, og han har da ellers pels på. Måske er det kun en sommerpels?

29. december 2008

Sparetider og low-tech løsninger

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 14:10

Økonomer mener, at vi danskere vil spare i det nye år. Det vil vi gøre, fordi vi har en negativ forventning til fremtiden. Vi kan f.eks. være bange for, at vi måske bliver arbejdsløse. Men ved overdreven sparsommelighed er man netop medvirkende årsag til, at det kommer til at gå ilde i samfundet! Man spiller med på en selvopfyldende profeti.

Da det hænger sådan sammen, har jeg ingen betænkeligheder ved at købe en “ny” bil. Ny i anførselstegn, fordi jeg jo ikke har et firma, hvor jeg kan trække udgiften fra, så derfor bliver det naturligvis en brugt bil, og endda en godt brugt en. Men det er jo normalt nok.

Hvis man har været her på siden før, vil man sikkert lægge mærke til, at der dog er noget, jeg sparer på: Nemlig farverne. Jeg har skiftet fra det farverige valmuedesign, som jeg havde før. Det så sådan ud:

Det nye design er ikke særlig originalt. Det ligner faktisk til forveksling noget, jeg har set, vist nok på blogger. Men der er tale om et low-tech-tyveri, idet jeg faktisk selv har skrevet css filen til mit sædvanlige sæt af php-filer. Jeg var blevet træt af de mange kontrastfarver. Jeg har også skåret betragteligt ned på reklamerne. Kunne ikke holde ud at se på de blinkende, roterende mangefarvede animationsdimser, når jeg var inde for at opdatere. Så er der vel grund til at antage, at evt. sagesløse læsere heller ikke bryder sig om dem. Hvis jeg nu går glip af en formue af den årsag, så er det bare ærgerligt! Nu er der i hvert fald ro på sitet, og man kan læse det, der står, hvis man vil.

Af andre low-tech-løsninger kan jeg nævne følgende: I dag skulle min bedre halvdel med toget tidligt i morges, fordi han skulle over på Djævleøen og hente vores “nye” bil. Vores printer stod af, da vi skulle forsøge at udskrive en dsb-billet fra internettet i går. Ergo måtte undertegnede ud på sin åbne håndcykel og køre ned på banegården og købe billet. OK ja, det var tæt på at slå mig ihjel, men jeg overlevede dog trods alt.

« Nyere indlægÆldre indlæg »