Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

2. januar 2009

Når jeg bliver gammel…

Filed under: Blandet — Henny Stewart @ 23:34

Tjah, hvis jeg altså bliver gammel? Der er vel dem, der vel sige, at man ikke kan blive noget, man allerede er og blah, blah, blah! Jeg er over halvtreds og ganske vist ikke ved det bedste helbred, men gammel, det er jeg godt nok ikke!

I lyset af velfærdskommissionens resultater, og de forlig, partierne lavede lige efter, at disse resultater var blevet offentliggjort, og som de nu er ved at rende fra, hvis man da ellers kan løbe, samtidig med at man står i kø ved håndvasken og lider af metaformix; ja, i dette ubarmhjertige lys må man nok konstatere, at muligheden for at skulle stolpre af sted på arbejde med en rollator er helt reel.

Tænk på, hvilke ændringer, man bliver nødt til at indføre: Parkeringsbåsene må være dobbelt så brede, så man kan kan komme ud med rollatoren uden at skramme andre biler. Dørene må også være bredere, hvis det skal være sådan, at to oldinge kan passere hinanden. Da hørelsen har det med at forsvinde med alderen, må jeg forvente, at der bliver etableret teleslynger i alle lokaler. Hvad man kan gøre for at kompensere for efterhånden svigtende syn, ved jeg ikke, men der må da være et eller andet …

Nu skal man selvfølgelig ikke kun være negativ. Det kunne da være meget sjovt at lave rollatorræs på steder, hvor man har lange gange. Ligeledes har jeg lagt mærke til, at moderne rollatorer er forsynet med en art lad fortil, hvor man kan have sine ting. Vældig praktisk. Der kan man f.eks. anbringe sin dosispakkede medicin, sådan at man ikke ved et uheld kommer til at spise sin kollegas medicin. Det med at bytte medicin vil være noget, man så kun gør ved festlige lejligheder og for morskabs skyld.

Man kan da også håbe på, at korttidshukommelsen til den tid er så ødelagt, at man helt har glemt, at man en gang betalte til og regnede med at kunne gå på efterløn, når man var omkring de 60 for så ca. 5 år senere at gå på pension. Sådan helt med vilje og frivilligt at lade være med at arbejde og vel at mærke også at have råd til det, skal man vist ikke regne med at kunne mere, uanset hvor gammel man går hen og bliver.

X-factor

Filed under: Blandet — Henny Stewart @ 21:17

Så var første afsnit af X-factor slut. Igen sidder man tilbage med en fornemmelse af, at ca. 80 % af de mennesker, der melder sig til sådan en audition, er fuldstændig blottet for selverkendelse. I hvert fald må der være tale om en meget alternativ form for perception. Nej, knageme! De allerfleste af dem må være ofre for et gigantisk selvbedrag.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om vi fik de allerværste at se, sådan bare for underholdningens skyld, eller om det var et repræsentativt udvalg?

Nu går det mod lysere tider!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 17:29

Man kan næppe mærke det endnu, desto vigtigere er det at huske det og fortælle det til andre. Men i dag har været en rimeligt klar dag. Jeg nåede lige at fange det sidste af solnedgangen gennem silhuetten af naboens træer:

Ellers er det jo hverdagen, der venter lige om hjørnet. Første arbejdsdag på mandag efter over 2 ugers juleferie. Ren luksus, men nu er det altså også ved at være nok. Trænger til at se noget andet end disse fire vægge. Så er det jo også sådan, at når man nu engang skal arbejde, så er det ikke godt at være væk fra det for længe. Man ville måske gå hen og glemme vigtig viden eller færdigheder, der er nødvendige for at kunne udføre sit arbejde ordentligt.

Vi får jo også hele tiden ørerne tudet fulde med, at arbejdet er så vigtigt for vores selvopfattelse og selvtillid. Når det gælder udlændinge, der frivilligt eller ufrivilligt er kommet hertil, så forsøger man at bilde dem og os andre ind, at når bare de kommer ud på arbejdsmarkedet, så er alle integrationsproblemer, ja alle problemer i det hele taget, løst. Det er en lidt farlig tro, den. Hvad sker der så, når folk mister deres arbejde, som nogen jo selvfølgelig vil gøre, specielt som samfundsøkonomien tager sig ud for øjeblikket? Bliver man så værdiløs? Uintegreret?

Det ville nok være sundere for os alle sammen, hvis ikke helt så meget af vores identitet lå i arbejdslivet. Men det bliver nok meget svært at overbevise folk om det.

Ældre indlæg »