Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. marts 2009

På 3. uge

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 11:17

Ja, på 3. uge er jeg nu snotforkølet. Jeg havde ellers hørt, at forkølelser tager en uge med medicin, 7 dage uden. Men det har min nuværende forkølelse åbenbart ikke hørt om. Øv, hvor er det surt. Ingen energi og stadig hosten og harken. Samtidig skal man passe sit arbejde. Det ville faktisk ikke være for meget, hvis jeg blev hjemme, og jeg er garanteret smittefarlig stadig væk. Men man kan da ikke forsømme sit job i 3 uger p.gr. af forkølelse, kan man?

29. marts 2009

Pc’er er kedelige!

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 13:45

Der skal nok være dem, der vil sige, at nogen har stjålet Hennys password og logget ind for at lave dette indlæg, for Henny kunne da aldrig i livet finde på at lave et indlæg med den overskrift. Jo, det kunne jeg, og det mener jeg. Pc’erne selv er kedelige, og især alt det, der kan være i vejen med dem, specielt når de har været i ukyndige hænder, er møghamrende kedeligt.

Hvor ligefrem hamrende dødkedsommelige de er, mærker jeg helt ind i sjælen lige nu. Forklaring: I sin tid, da Ruder Konge var knægt, og vi fik de første pc’er her på min arbejdsplads, var sammensætningen af lærerkollegiet tilfældigvis sådan, at jeg var den, der umiddelbart fattede dem hurtigst, og derfor blev det mig, der fik ansvaret for maskinparken. Det har jeg så haft lige siden, med undtagelse af en kortere periode, hvor ledelsen i al sin visdom besluttede at ansætte en mand til arbejdet. Det gik ikke så godt, men han er død nu og de mortuis nihil sin bene … og mor her fik jobbet tilbage.

Pc’er er blevet nærmest en anden art dyr i de 15 år, der er gået siden vi fik de første. Vedligeholdelsen af dem er på ingen måde blevet nemmere, især ikke i forbindelse med at vi har fået megahurtigt bredbånd. Det er rent ud sagt  utroligt, så meget skidt, der kan hoppe på nakken af troskyldigt surfende nu om stunder. En overgang vejrede jeg morgenluft: Vi fik alle pc’erne på et netværk, som man kun havde adgang til med et personligt logon, og netværket var så nogenlunde beskyttet af en firewall. Skulle der gå skidt i en af kasserne var det kun et spørgsmål om få tastetryk for at genoprette den.  Godt system, som vi ikke har over hele huset. Det fører for vidt at forklare, hvorfor vi ikke har det, men…

Så nu sidder jeg her på en højhellig søndag og venter på, at nogle processer kører færdig, så jeg kan slukke for maskinparken og komme hjem, mens der stadig er sol på himlen. Det ser nu ud til at gå ganske langsomt, så måske skulle jeg bare skride og så lade dem koge færdig hen over natten? Man bryder sig jo ikke om at lade maskinerne stå tændt så længe, men det kan godt blive løsningen. Så kan maskinerne stå her og kede hinanden, kan de.

Jo, pc’er er kedelige. Det, der er interessant ved dem, er jo, hvad man kan afstedkomme med dem som redskaber. Det finder jeg til gengæld virkeligt spændende, men desværre er der ikke rigtig nogen, der er interesseret i at betale mig for at beskæftige mig med den side af sagen for tiden. Og man skal jo leve.

Jeg har så brugt en del af ventetiden på at begå dette megakedelige indlæg, men nu er det slut. Jeg skal rundt og se, hvor langt de kedelige er nået i teksten.

22. marts 2009

Op til overfladen igen

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 16:48

Sikke da en uge! Hals, ører, bihuler, bronchier alt i udu. Iflg. lægen er det virus, og derfor er der ikke andet at gøre end at vente på, at det går over. Selvfølgelig kan man forsøge at lindre symptomerne med varme drikke, sugetabletter, hovedpinepiller, hostesaft og næsedråber, man skal bare ikke forvente, at det overhovedet hjælper en skid. Så var det sagt. Det vidste jeg selvfølgelig godt, men ikke desto mindre har jeg anskaffet hele batteriet af remedier.

Den bedrøvelige tilstand har nu varet over en uge, og det er ikke overstået endnu, men tror dog, at jeg er på vej til at blive rask. På arbejdet har de ændret mit skema i mit fravær – typisk, når man ikke er der, så laver de tingene om! Nå, men resultatet af ændringen er bl.a. at jeg om mandagen ikke skal møde ind før kl. 18.00 og det regner jeg helt sikker med at jeg skal og kan.

I denne uge har jeg hverken haft lyst til at læse, se ret meget tv eller surfe på internettet. Det må da vist være et mål på, hvor syg, jeg har været, eller hvad?

For ikke helt at dø af kedsomhed måtte jeg da lave et eller andet i de (få) vågne timer. På Mal din dag havde jeg set, hvordan Ella havde lavet det smukkeste tørklæde af noget fantastisk, japansk garn i mange farver. Sådan noget havde jeg ikke lige i huset, men jeg havde en pose med diverse rester og fejlindkøb fra for mange år siden, da jeg lavede håndarbejde. Det fandt jeg frem. Jeg kunne ikke finde nogle hæklenåle, så de er vel røget ud en eller anden gang. Men jeg sendte manden i byen efter hæklenåle, og således udrustet kunne man gå i gang. Efter en falsk start, hvor jeg havde forsøgt at finde ud af mønsteret bare ved at se på Ellas foto, blev jeg klar over, at den ikke gik, så jeg måtte tilbage til Nurhannes blog for at finde beskrivelsen af mønsteret.

Så kom jeg i gang. Jeg besluttede at holde mig til farver, som man ville kunne finde på et ægte tæppe. Det holder vist ikke helt, for jeg har brugt meget af en shocking pink, som man vist ikke finder i Persien eller omegn. I det hele taget kan jeg ikke engang huske, hvad de oprindelige strikprojekter, som disse rester stammer fra, egentlig gik ud på. Det var nok trøjer. Jeg strikkede masser af trøjer, mere eller mindre hønsestrik, en gang. Hvorom alting er, så er trøjerne for længst smidt ud, og kun resterne er tilbage. En del af dem sidder så nu i mit nye, hæklede halstørklæde, som jeg kan lægge ind på hylden og gemme til næste vinter:

Jeg er heller ikke helt klar på, hvad slags garn, det er. Det er i hvert fald ikke bomuld. Noget af det er der muligvis lidt uld i. Der er nok også en hel del acryl. Farverne er måske nok en anelse petrokemiske i virkeligheden. Det kan være, det er derfor, kameraet ikke rigtig fik godt fat i dem. Alt i alt er jeg nu temmelig tilfreds med mit halstørklæde. Det kommer til at lyse vældigt op på mit mørke vintertøj. Jeg ser lige, at det måske bliver meget koldt i næste uge, så måske behøver jeg ikke vente til næste vinter på at indvie tørklædet.

Nå, men jeg kan altså stadig hækle. Det er da godt at vide at det, man i barndommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer. Det er garanteret over 25 år siden, jeg sidst prøvede at hækle, så jeg tillader mig at være lidt forbløffet over, at jeg stadig godt ved, hvad m, lm, fm, stm og hstm står for. Der var ikke nogle dstm i dette mønster. Dem ville jeg ellers også have været leveringdygtig i, med samt musetakker, hvis det skulle være!

Jeg glæder mig helt til at komme på arbejde og komme ud. Efter en hel uge inden døre, kun afbrudt af et lægebesøg, føler jeg mig nærmest understimuleret.

Ældre indlæg »