Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

8. marts 2009

Fordi damedag international

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 12:29

Selv om kvindernes internationale kampdag har næsten hundrede år på bagen nu, viste den sig ikke på min radar før engang sidst i firserne, da et hold unge vietnamesere, som jeg forsøgte at lære dansk, højtideligt overrakte mig en kost blomster en 8. marts med de ord, jeg har valgt som overskrift for dette indlæg: “Fordi damedag international”.

De var var vokset op under et kommunistisk styre, og i de kredse handler kvindernes internationale kampdag åbenbart om, at man skal fejre kvinderne med blomster.

Nu vil jeg ikke opfordre til, at vi her i landet skal give blomsterhandlerne endnu en mærkedag, hvor mænd og andet godtfolk kan købe sig aflad ved at indkøbe en kost til kranen derhjemme, så det ville måske være på sin plads at kigge nærmere på fænomenet for at danne sig en mening om, hvad man evt. – om noget i det hele taget -, kan bruge sådan en dag til.

Jeg vil ikke påstå, at kvinderne har sejret sig ihjel. Herhjemme er fordelingen af mandlige og kvindelige chefer f.eks. stadig højst ulige. Det samme må man sige om fordelingen på køn af folketingets medlemmer. Vigtigere endnu er det, at kvindernes livsløn ligger ca. 15% under mændenes, helt uagtet at kvinder over de sidste 20 år er bedre uddannet end mænd er. Det forlyder også, at arbejdsfordelingen, når det kommer til huslige opgaver, stadig er højst ulige, og at mindst 1 ud af 4 kvinder har forladt en mand/kæreste, fordi han var for doven derhjemme. Godt så! Det er da i det mindste muligt at give et konkret udtryk for sin utilfredshed.

Der er altså åbenbart nok noget at kæmpe for. Når man så ser på, hvilke arrangementer, der sådan har været annonceret her omkring, så er det sådan noget som ølsmagning for kvinder, der lader til at være et hit. Fred være med det. Hvis der er nogle kvinder, der kan lide øl, men hidtil har været for intimiderede til at indtage denne vædske i det offentlige rum, så lad dem da endelig gå til ølsmagning for kvinder. Jeg gider bare ikke.

Nu har jeg jo selv opnået en alder, hvor jeg vil blive undskyldt, hvis jeg ikke rigtig orker gå på barrikaderne for noget som helst, så det kan måske være relevant at se lidt på, hvordan det går med de yngre generationer. Jeg må tilstå, at noget direkte kendskab har jeg ikke. Jeg må nøjes med at studere det billede, som massemedierne præsenterer. Ud fra det billede synes en stor del af  “Kampen” at bestå i en kamp mod overflødige kilo, det endda til en helt sygelig grad, hvor flere og flere unge kvinder sulter sig ihjel, fordi de har fået et helt falsk billede af sig selv. Det er en sygdom, ja, men efter min mening også et symptom.

I de mellemliggende år har jeg fået nogle andre kvinder og deres helt anderledes betingelser ind på radaren. Der er tale om kvinder fra en anderledes kultur end den danske. Vi danskere har været meget tilbøjelige til at se på disse fremmede kvinder som nogle stakkels undertrykte væsener, fordi de går rundt med uformelige frakker og store tørklæder, og fordi de har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Når man så kommer til at kende disse kvinder, går det op for én, at mange af dem synes, det er frygteligt synd for de danske kvinder, som er nødt til at gå rundt i det offentlige rum med bare maver og stramtsiddende klædestykker, bare for at holde på deres mænd, som de i øvrigt også bliver tvunget til at skrabe en månedsløn hjem til. Ergo trives fordommene tykt på begge sider, og der er efter min mening basis for at diskutere, hvem der har den største frihed, og hvem der har brug for at kæmpe for sine rettigheder.

Det kunne vi jo så bruge kampdagen den 8. marts til: At se lidt ind ad vore egne vinduer og spørge os selv, hvordan det egentlig står til. Man kunne jo efter temperament se på dels det personlige, dels det samfundsmæssige plan. Eller man kan gå til ølsmagning. Det står enhver frit for.