Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

13. marts 2009

Skrækkeligt spild!

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 0:26

Da jeg var ung, hvilket er så længe siden, at det var før skidt blev opfundet, syntes voksne og ansvarlige mennesker, at det var fornuftigt, hvis unge mennesker, især unge damer, lærte maskinskrivning. Maskinskrivning var dengang ikke på folkeskolens pensum, så jeg gik i ungdomsskolen om aftenen for at lære 10-finger blindskrift. Eller forsøge at lære det. Det gik sådan set meget godt, indtil de satte de der skærme på, så man ikke kunne se tasterne. Så gik det hele galt. Det var også ret kedeligt. Dvs. lige i starten var det spændende nok. Jeg havde (også) i de tider en ukvindelig fascination af alle former for maskineri og apparater. Men fascinationen klingede nu hurtigt af, da de bad os sidde og skrive asdf asdf asdf i timevis. Se, det var rigtigt kedeligt.

På ungdomsskolen fik jeg bestemt ikke lært at skrive ordentligt på maskine. På seminariet skulle man jo skrive adskillige opgaver, og jeg husker, at fremgangsmåden var, at man skrev nogle linjer, klippede dem ud og klistrede dem over på et andet ark. Når man så havde et helt ark, kunne man fotokopiere det, og under forudsætning af, at man havde klippet og klistret nogenlunde lige, kom det til at se nogenlunde ud. Senere tog jeg et kursus på handelshøjskolen, og der var der atter undervisning i 10-finger blindskrift. Blindskrift blev det ikke rigtig til, men jeg blev efterhånden ret hurtig til at skrive, men selvfølgelig var farten omvendt proportional med træfsikkerheden, og da eksamensdagen oprandt, blev det kun til et skamfuldt 03 i karakter. Det var i øvrigt også på handelshøjskolen, at jeg oplevede det elektroniske vidunder af en elektrisk skrivemaskine, der havde et monokromt display, der kunne vise den sidste linje, af det man havde skrevet. Se, det var stort.

Hvis man regner det sammen er der så gået ca. 30 år af mit liv, hvor jeg mere eller mindre helhjertet har forsøgt at lære 10-finger blindskrift uden at lykkes med det, og tadahh: Ind fra venstre kommer pc’en, den personlige computer. Så sker der lige pludselig noget med skrivefærdigheden. Det er nok stadig ikke 10-finger system. Jeg synes faktisk ikke, min lillefinger er ret meget bevendt, når der skal skrives. I hvert fald ikke den på højre hånd. Der er altså tale om et 8-9 finger system. Er det så blindskrift? Tjah, mere eller mindre. Jeg er stadig ikke helt fortrolig med visse af tegnenes placerering. Det er jo trods alt ikke dem alle, man sådan bruger hver dag. Men langt de fleste tegn finder jeg da uden overhovedet at lede efter dem. Og også uden at se på dem. Jeg skriver faktisk mere eller mindre automatisk nu. Dvs. jeg kan koncentrere mig om, hvad jeg vil skrive og ikke bruge megen energi på, hvordan jeg skal få det skrevet.

Men der skulle altså en computer til, før jeg opnåede den slags fingerfærdighed. Når jeg så ser unge mennesker, der skriver mindst lige så hurtigt og ubesværet som jeg selv og aldrig har beskæftiget sig med kurser i 10-finger blindskrift, så er det jeg siger, at det er et skrækkeligt spild, alle de timer jeg har tilbragt med at lære blindskrift. asdf asdf jklæ jklæ osv.