Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

22. marts 2009

Op til overfladen igen

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 16:48

Sikke da en uge! Hals, ører, bihuler, bronchier alt i udu. Iflg. lægen er det virus, og derfor er der ikke andet at gøre end at vente på, at det går over. Selvfølgelig kan man forsøge at lindre symptomerne med varme drikke, sugetabletter, hovedpinepiller, hostesaft og næsedråber, man skal bare ikke forvente, at det overhovedet hjælper en skid. Så var det sagt. Det vidste jeg selvfølgelig godt, men ikke desto mindre har jeg anskaffet hele batteriet af remedier.

Den bedrøvelige tilstand har nu varet over en uge, og det er ikke overstået endnu, men tror dog, at jeg er på vej til at blive rask. På arbejdet har de ændret mit skema i mit fravær – typisk, når man ikke er der, så laver de tingene om! Nå, men resultatet af ændringen er bl.a. at jeg om mandagen ikke skal møde ind før kl. 18.00 og det regner jeg helt sikker med at jeg skal og kan.

I denne uge har jeg hverken haft lyst til at læse, se ret meget tv eller surfe på internettet. Det må da vist være et mål på, hvor syg, jeg har været, eller hvad?

For ikke helt at dø af kedsomhed måtte jeg da lave et eller andet i de (få) vågne timer. På Mal din dag havde jeg set, hvordan Ella havde lavet det smukkeste tørklæde af noget fantastisk, japansk garn i mange farver. Sådan noget havde jeg ikke lige i huset, men jeg havde en pose med diverse rester og fejlindkøb fra for mange år siden, da jeg lavede håndarbejde. Det fandt jeg frem. Jeg kunne ikke finde nogle hæklenåle, så de er vel røget ud en eller anden gang. Men jeg sendte manden i byen efter hæklenåle, og således udrustet kunne man gå i gang. Efter en falsk start, hvor jeg havde forsøgt at finde ud af mønsteret bare ved at se på Ellas foto, blev jeg klar over, at den ikke gik, så jeg måtte tilbage til Nurhannes blog for at finde beskrivelsen af mønsteret.

Så kom jeg i gang. Jeg besluttede at holde mig til farver, som man ville kunne finde på et ægte tæppe. Det holder vist ikke helt, for jeg har brugt meget af en shocking pink, som man vist ikke finder i Persien eller omegn. I det hele taget kan jeg ikke engang huske, hvad de oprindelige strikprojekter, som disse rester stammer fra, egentlig gik ud på. Det var nok trøjer. Jeg strikkede masser af trøjer, mere eller mindre hønsestrik, en gang. Hvorom alting er, så er trøjerne for længst smidt ud, og kun resterne er tilbage. En del af dem sidder så nu i mit nye, hæklede halstørklæde, som jeg kan lægge ind på hylden og gemme til næste vinter:

Jeg er heller ikke helt klar på, hvad slags garn, det er. Det er i hvert fald ikke bomuld. Noget af det er der muligvis lidt uld i. Der er nok også en hel del acryl. Farverne er måske nok en anelse petrokemiske i virkeligheden. Det kan være, det er derfor, kameraet ikke rigtig fik godt fat i dem. Alt i alt er jeg nu temmelig tilfreds med mit halstørklæde. Det kommer til at lyse vældigt op på mit mørke vintertøj. Jeg ser lige, at det måske bliver meget koldt i næste uge, så måske behøver jeg ikke vente til næste vinter på at indvie tørklædet.

Nå, men jeg kan altså stadig hækle. Det er da godt at vide at det, man i barndommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer. Det er garanteret over 25 år siden, jeg sidst prøvede at hækle, så jeg tillader mig at være lidt forbløffet over, at jeg stadig godt ved, hvad m, lm, fm, stm og hstm står for. Der var ikke nogle dstm i dette mønster. Dem ville jeg ellers også have været leveringdygtig i, med samt musetakker, hvis det skulle være!

Jeg glæder mig helt til at komme på arbejde og komme ud. Efter en hel uge inden døre, kun afbrudt af et lægebesøg, føler jeg mig nærmest understimuleret.