Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

21. juni 2009

Læser dårligt?

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 10:00

Det forlyder, at eleverne i 9. klasse har fået karakterer i læsning, der ligger 30-40% under, hvad de fik sidste år. Eleverne klagede efter testen over, at de ikke engang kunne nå at læse alle teksterne. Censorerne har efterfølgende justeret kravene til besvarelserne, og alligevel er resultaterne blevet, som de blev.

Onde tunger vil vide, at det bagomliggende problem er, at unge mennesker faktisk er blevet ret dårlige til at læse. Nu skal man ikke altid tro på de onde tunger, men hvis der er bare snerten af sandhed i det, er det et problem. Hvis man ikke er glad for og god til at læse, hvordan skal man så kunne tage en teoretisk uddannelse? Teoretiske uddannelser er nærmest det eneste, vi har tilbage. Selv folk, der vil være frisører eller social- og sundshedshjælpere, skal gennem en bunke teori.

Om årsagerne til, at de unge er blevet dårligere til at læse, hvis de altså er det, tør jeg slet ikke gisne. Det kan ikke være internettet, der er synderen. Det er nok det mest teksttunge medie, vi har. Det er ikke mit indtryk, at unge bruger ret meget tid på TV, så det kan vel heller ikke være det. Nej, det er faktisk meget underligt, synes jeg.