Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

1. august 2009

Godt brugt sommerferie billigt til salg!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 11:17

Selv om jeg egentlig godt kunne bruge nogle flere friuger, må jeg også sige, at hvis jeg ikke skal have glemt alt om arbejdet, så er det nok ved at være på tide at vende tilbage til det nu. Men det er lidt vemodigt at vinke farvel til den totale frihedsfornemmelse, det giver, at man ikke skal hænge i en klokkestreng eller være på et bestemt sted til bestemte tider.

Men alt det skal man jo, hvis man vil hæve løn. Og sådan fortsætter det, lige så længe, man står til rådighed for arbejdsmarkedet, ja faktisk lige indtil man hæver sin folkepension.

…bedre end at blive slået i hovedet med en våd fisk, men …

Det bringer mig så til pensionisten, som jeg lever sammen med. Han har i de seneste måneder i fantasien brugt sin folkepension mange gange, og jeg har egentlig lidt frygtet alle de omlægninger i vores liv, som hans pensionering ville føre til. Nu er det sådan, at man for at hæve folkepension i Danmark, skal have været bosat her i mindst 10 år. Hvis man har været bosat her i mindre end 40 år, så bliver man tildelt en såkaldt brøkpension. Pensionisten har været her i 11 år, heraf de 9 med permanent opholdstilladelse, og det er kun de 9 år, der tæller. Ergo får han en brøkpension på 9/40. Beløbet ender på en god tusse om måneden, hvilket da bestemt er bedre end at blive slået i hovedet med en våd fisk, men der bliver hverken til plænetraktor eller lædersofa lige med det første.

Det er vel godt nok på den måde. Hvis systemet var bedre, kunne Danmark jo risikere at komme til at betale til oldinge, der ville strømme til fra nær og fjern under både gode og mindre gode påskud. Så hvis det stoppede der, skulle verden såmænd ikke høre så meget for det.

Men nu er det så sådan, at før pensionisten blev pensionist, havde jeg hans skattefradrag plus mit eget, selvfølgelig. Efter at han blev pensionist modtog jeg et nyt skattekort, hvor fradraget pludselig var faldet med seks tusind pr. måned. Det vil altså sige, at for at pensionisten kan få en flad tusse i pension en gang om måneden, skal vores lille familie altså undvære værdien af et skattefradrag på 6000 om måneden.

Det tænkte vi over et stykke tid. Mens det ikke tog os særlig lang tid at regne ud, at det var en dårlig forretning for os, tog det lidt længere tid at regne ud, hvad vi evt. skulle gøre ved det.

Enden på det blev, at jeg ringede til skattevæsenet. Efter at have siddet “on hold” så længe, at jeg måtte sætte mobilen til opladning, mens jeg ventede, kom jeg endelig til at snakke med en ung dame. Jeg forklarede hende situationen, og hun havde os på skærmen med det samme. Jeg spurgte hende, om det virkelig kunne passe, det der med den dårlige forretning. Og tænk, det viste sig, at det kan det ikke! Så jeg fik nyt skattekort igen, denne gang med et fradrag, der kun var en tusse lavere, end det, jeg havde, før pensionisten blev pensionist.

Nåmen, vi kan altså konkludere, at efter alt dette, befinder vi os i samme økonomiske situation som før. Og det er da ikke så galt, idet frem og tilbage er lige langt. Men skulle jeg selv leve længe nok til at blive pensionist, er jeg da godt nok bange for, at der bliver langt mellem snapsene.

Nå ja, så er der altså også den krølle, at siden pensionisten kun modtager en 9/40 pension, så er jeg ved at bilde ham ind, at han kun er pensionist 9/40 af tiden. Der er ingen grund til at slappe alt for meget af!