Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. december 2009

ABC i ord og billeder: O

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 22:43

Årets sidste indlæg i kategorien “ABC i ord og billeder” kommer til at handle om bogstav o. Hos mig denne gang skal det handle om ord. Der var ikke nogle egnede billeder i arkiverne, så jeg lavede lige et:
Ord og sådan noget
Når vi mennesker bliver rigtigt selvfede, plejer vi at sige, at ordene og evnen til at bruge dem er det, der adskiller os fra dyrene. Personligt vil jeg ikke udelukke, at visse dyrearter kan have et sprog og en måde at bruge det på, der langt overstiger menneskers sproglige formåen. Men lad det nu ligge.

Ord er i hvert fald meget vigtige for mig, både i arbejdslivet og privat. Man fortæller, at jeg begyndte at tale, da jeg var ca. et år, men at jeg ventede med at begynde at gå, til jeg var næsten 2. Det med fysisk udfoldelse har aldrig tiltalt mig noget videre!

I arbejdslivet er det jo blevet sådan, at jeg hjælper folk med at lære dansk. Jeg har 2 uddannelser, den ene som lærer, og den anden som korrespondent. Den sidste uddannelse har jeg aldrig brugt, men den ville jo også i høj grad handle om at bruge ord, og det på flere forskellige sprog.

Jeg er veget noget tilbage for at bruge “ord” i bestemt form. “Ordet” har jo i høj grad en religiøs tone. I begyndelsen var “ordet”. Den tekst handler nok om noget, som jeg ikke rigtigt forstår, og det har i hvert fald ikke så meget med den måde, jeg normalt bruger ord på, at gøre.

Man kan også bede om ordet, eller tage ordet. I så fald skal man altså huske at aflevere det igen! Ingen gider høre på en person, der kværner løs i en uendelighed. Ord fungerer bedre i dialog end i monolog! Hvis der er for mange ord, kan man begynde at tale om ordskvalder. Ja, nogle mennesker lider ligefrem af logoré. Det er ikke af det gode!

Ord kan være meget stærke. De kan glæde, overraske, såre, chokere og forsone. Nogle gange er det bedst, hvis der ingen ord er. Dog skal man passe på ikke at lade vigtige ting være usagt, men det kan være svært at finde de rigtige ord, for ikke at tale om det rigtige øjeblik at få dem sagt.

Mine fritidsinteresser har også meget med ord at gøre. Læsning er en stor interesse, og jeg skriver jo også. Blandt andet denne blog.

Når man selv skal bruge ordene, kan de drille. Nogle gange kan man som sagt slet ikke finde de rette ord, og i den situation kan man måske få hjælp af en ordbog.

Nogle gange synes man, at ordene bliver lidt slidte. Det kan være, fordi man har brugt de samme ord for tit. I så fald kan man måske bruge nogle synonymer i stedet.

Det kan også være, fordi man har fået for vane at bruge for store ord. Så har man et problem. Hvis alting er pragtfuldt, hvad skal man så sige, når noget virkelig overgår forventningerne? I min del af landet har vi ord for ikke at overdrive. Det hedder sig, at vi siger: “Det er ikke så ringe”, hvor f.eks. mennesker fra hovedstaden ville sige: “Det er vidunderligt”. Men ligesom man kan overdrive, kan man underdrive. Det kan være ganske vigtigt, at sproget er afstemt efter situationen, og at man udtrykker sig så præcist som overhovedet muligt. Andre gange kan det måske være opportunt, at man ikke er alt for tydelig, og at udtrykket bliver sådan lidt mere svævende. Som i det gamle ordsprog: “If you cannot say something nice, say nothing at all”. Det går jeg normalt ikke ind for, men der kan være situationer, hvor det er det bedste.

Hvis du har lyst til at se, hvad andre har fundet på til bogstav o og evt. selv deltage i legen, kan du klikke her.

29. december 2009

Efter nedbøren

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 13:43

Nu er jeg sandt at sige ikke ret vild med vinteren og al dens væsen, og sne siger mig bestemt ikke ret meget. Indtil vi fik bil for godt 3 år siden, var det faktisk noget af en pestilens at skulle balancere sin cykel med fuldt læs af købmandsvarer hen ad rillede c-veje, især i betragtning af, at vi har ca. 3 km til den nærmeste levnedsmiddelforretning.

Nu, hvor jeg kan slippe for at komme ud i det på cykel, kan jeg ligesom bedre tolere sne og snevejr. Og jeg er da nødt til at indrømme, at det hvide pudder ser godt ud på billeder. Jeg var lige ude og skyde et par stykker her for lidt siden:
I sne står urt og busk i skjul
Vores vej kommer langt nede i alfabetet, hvilket betyder, at kun Vor Herre rydder sne på den. Fortovet står gemalen for. Og det går med håndkraft, idet vi ikke har fået indkøbt en børste til havetraktoren endnu.

Man kan vist lige ane det på billedet; de fik lidt gode nyheder af en eller anden art inde hos naboen lige før jul. Kvarteret er under udskiftning, sådan at der flytter unge mennesker med børn ind i stedet for pensionisterne. Da vi kom her, var det noget af et sølvbryllupskvarter, tror jeg.

Vejret er fint her, hvilket man nok ikke helt kan se på billederne. Der er en lille smule dis, og solen kæmper sig igennem af og til, og heldigvis er dagene begyndt at blive længere. Det gælder om at holde fast i det positive!

28. december 2009

Bomber: Nej tak!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 19:25

Ja, så er det ved at være på de tider igen. Tid for det første sure opstød i sæsonen. Det handler om fyrværkeri. Som bekendt har vi en fyrværkerilov her i landet. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så siger den, at fyrværkeri ikke er tilladt undtagen fra 1. december til og med 5. januar. Hvis man vil lave fyrværkeri på et andet tidspunkt, kan det kun lade sig gøre med en speciel tilladelse fra politiet, hvis man altså vil være på lovens grund.

Så kan man jo spørge sig (og det vil jeg helt sikkert gøre!), hvilke bagtanker lovens fædre/mødre kan have haft? Det skal jo nok have noget med nytårsaften at gøre, ville være et godt bud. Men hvorfor skal fyrværkeri så være tilladt i hele december? Den dybere sammenhæng mellem fyrværkeri og advent kan jeg altså overhovedet ikke få øje på. Næh, det må være noget med, at de handlende gerne vil have lov at sælge fyrværkeriet hele december måned. Jeg har lidt svært ved at se, hvad det fornuftige argument skulle være. De steder, hvor man sælger fyrværkeri, er underlagt skrappe sikkerhedsbestemmelser mht. hvordan fyrværkeriet opbevares, hvilken afstand der skal være til andre bygninger osv. Det er altsammen meget fint, sikkert, men hvad så når familien Danmark får sine batterier og raketter og hvad-har-vi bugseret hjem i privaten, der i begyndelsen af december? Hvor samme privat i øvrigt er behørigt dekoreret med levende lys, tørre grandekorationer og så videre? Lovgiverne må altså regne med, at borgernes hjem er af en hel anderledes sikker beskaffenhed end de autoriserede udsalgssteder for fyrværkeri. Hvordan man kan få hovedet rundt om den idé, har jeg ingen anelse om.
Bomber, nej tak!
Nu vil mange sikkert indvende, at nytårsfyrværkeri er en smuk tradition, som vi har haft i århundreder. Det skal jeg ikke kunne sige, så gammel er jeg trods alt ikke blevet endnu. Jeg kan blot huske, at da jeg var barn, var det slet ikke alle familier, der havde fyrværkeri, og de der havde, havde kun en lille smule. Nu om dage er det jo sådan, at der stinker af krudt og svovl i dagevis efter nytårsaften. Alle fyrværkeriets flotte farver kommer mig bekendt af en række tungmetaller, som man altså ganske ukritisk lader drysse ud over landskabet, i stadig større mængder år efter år. Hvis det er i orden, så mener jeg altså ikke, at man kan købe aflad ved at æde økologiske gulerødder resten af året!

Noget, der især falder mig for brystet i denne fyrværkerisæson, er de helt ualmindeligt klamme reklamer, der er rettet mod børn, eller “juniorer”, som man siger. Det er ren og skær spekulation i ulykke. Oven i købet er disse “junior-pakker” billigere end sædvanligt fyrværkeri. “Ethvert barn” ved, at det dyre fyrværkeri er mere sikkert end det billige. Det er her i landet lykkedes at forbyde reklamer for cigaretter, hvad med om man også forbød reklamer for fyrværkeri?

Som sædvanlig skal vi ikke holde nogen fest nytårsaften. Vi sidder brandvagt, mens naboerne skyder fyrværkeri helt ad h til. Ellers skal vi bare forsøge at bilde kattene ind, at det bombardement, der foregår udenfor, er helt normalt. Det er det jo næsten også blevet gennem hele december måned. Her er det vigtigt at understrege, at ordet normalt kun handler om statistik!

Endelig vil jeg igen opfordre fyrværkerielskerne til at slutte sig sammen og lave fyrværkeriet uden for byen, på et sikkert sted, hvis der endelig skal være fyrværkeri. Jeg har dog ikke det store håb om, at det forslag falder i god jord. For at det kan være rigtigt sjovt, så skal det åbenbart være mere end en anelse farligt og irriterende for andre mennesker.

Ældre indlæg »