Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

1. april 2010

ABC i ord og billeder: Ø

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 12:44

Først vil jeg sige tak for kommentarer her hos mig. I sidste uge nåede jeg ikke rundt, men nu hvor vi holder påskefri, skulle der være en chance for, at jeg kan dukke op i kommentarfelterne rundt om. Det såkaldte virkelige liv har det jo somme tider med at krybe ind og stjæle tiden fra blogging og sligt. Det er naturligvis en tendens, som jeg forsøger at kæmpe mod, men – som man vil kunne se – med skiftende held. 😉

Vi er kommet frem til alfabetets andetsidste bogstav, nemlig ø. Ø‘et skal her hos mig stå for øde. Øde som f.eks. landskabet mellem Ålbæk og Skagen:
Øde som et månelandskab

Hvem skulle tro, at der i et lille og tætbefolket land som Danmark kunne eksistere sådanne landskaber? Øde er det, men nok ikke goldt. Hvis man kigger ned, vil man nemlig kunne tælle mange forskellige arter af mos og lav, så det er ikke et månelandskab, selvom det kunne se sådan ud.

Hvis du vil se, hvad andre har fundet på i denne omgang, kan du klikke her: