Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

28. maj 2010

ABC i ord og billeder, runde 3: G

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 21:16

I forrige runde valgte jeg en farve til bogstav g, så det tænkte jeg, at jeg også kunne gøre denne gang. Det skal så være farven gul, her repræsenteret ved nogle rapsmarker:
Gule rapsmarker
Sådan helt uden gustent overlæg synes jeg, at rapsmarkerne er flotte. Men det er ikke helt problemfrit, at der er så mange af de marker nu. Det går ud over diversiteten i naturen, og så hører planten vel heller ikke rigtig til her. Men landmændene er vist meget godt tilfredse med denne indtægtsmulighed.

I Canada dyrker man også en masse raps, som bliver forarbejdet til bl.a. rapsolie, som hed “Rape Seed Oil“. Ret uheldigt navn, ikke? Det syntes canadierne også, så de døbte produktet om til “Canola“. Meget mere spiseligt. Rapsolie er en let, sund olie, der er meget velegnet til salatdressinger med krydderier, idet den selv er næsten fri for smag. Derimod synes jeg ikke, den er god at stege i. Det sprutter for meget, efter min smag.

Hvis du gerne vil se, hvad andre har fundet på i bloglegen, kan du besøge ABC-bloggen. Der kan du også læse, hvordan du selv kan deltage, hvis du skulle have lyst til det.