Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

16. oktober 2012

Kun et pattebarn i puma-tigerflokken?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 19:59

Jeg har vist nævnt det et par gange (eller 14), men der bor altså en del katte i vores hus. Den sidst tilkomne er nok den yngste, vi har fået. De andre har været 5-6 måneder, mindst, da vi fik dem. Men ham her:

Punktum

Punktum von Prut

Ja, han er altså ved at køre mig træt ind i mellem. Han er i den grad adfærdsvanskelig. Tygger i ledninger. “Retter” på vores skifterammer. Stjæler mad fra vores tallerkener. Spiser alt muligt unævneligt, når han er udenfor. Og så prutter han. Noget så grusomt! At der kan komme en så ond stank fra sådan et lille dyr er noget af et under. Som vi godt kunne undvære. Stanken, altså.

De andre katte opdrager noget på ham, men det har ikke rigtig virket endnu, desværre. Og der er det så, at jeg lægger mærke til noget sært. Den kat, der før var yngst – Pushkin på omkring 3 år – var meget legesyg, lige indtil Punkeren her kom ind i huset. Man kunne kaste en lille skumgummibold, som han så bragte tilbage, så man kunne gentage processen. Han kunne lide at lege med snor, især når der var et menneske i den anden ende af snoren. Og så kunne han også finde på at provokere de ældre katte. Tage brydergreb på dem. Bide dem bare en lille smule i halen. Snuse til dem på en måde, som de ikke brød sig om.

Nu er rollerne helt vendt om. Pushkin kan slet ikke finde ud af at lege mere, men det er især ham, der tager sig af opdragelsen af den bette. Så er det jeg tænker, at der måske kun kan være en baby i sådan en flok? I mellemtiden overvejer jeg en kravlegård med låg. Enten til mig eller til katten. Eller også må vi finde et arbejde til ham. Det lader jo til at være svaret på alle problemer i vor tid!

Nå, det går vel over. Han er da også meget sød. Men det der med at gnave i kabler kan jo godt gå hen og blive det sidste, man gør.

14. oktober 2012

Tiderne skifter

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 23:20

Jeg er i gang med at læse “Balladen om Marie Krøyer”, og derfor fik jeg lyst til at høre noget musik af Hugo Alfvén. Jeg sidder og lytter til hans 4. symfoni på mit gratis Spotify. Det kan godt være, at manden var noget usympatisk i privatlivet, især i sin holdning til – ja, man kunne næsten sige sit forbrug af – kvinder, men han kunne i den grad skrive musik. Af bogen fremgår det forresten, at værket ved uropførelsen fik rigtig dårlig kritik. Anmelderne mente åbenbart, at det var nærmest pornografisk, “usædeligt”. De må have haft nogle filtre i ørerne, som er gået ud af produktion før min fødsel. Jeg hører så sandelig passion, men det er nu en gang ikke det samme som porno!

Balladen om Marie Krøyer

Men i 1922 forventede man sig måske noget mere “moderne” klassisk musik? Sådan noget, der kunne afspejle den grusomme opvågnen fra tornerosesøvnen, som 1. verdenskrig gav anledning til? Sådan noget, som f.eks. Stockhausen senere leverede. Det er bare for avanceret for mig. Eller lad mig bare være ærlig og sige, at jeg ikke kan lide/forstå det. Hugo Alfvén, derimod, det er musik!

Nu er jeg så godt forberedt til at gå ind og se filmen, men se det gør jeg nok ikke. Jeg er træt af biografer. Jeg mener afgjort, at film skal ses hjemme, så man kan få en kop kaffe, mens man kigger, holde en lille pause, når man vil osv. Desuden begår lydanlægget i moderne biografer vold mod mine trommehinder. Kan simpelthen ikke fordrage så høj lyd.

12. oktober 2012

Hvorfor fremvise sine blå mærker?

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 15:21

Det spørgsmål synes jeg lige, jeg vil komme i forkøbet. Jeg har valgt at gå ud med det jeg ved og det jeg efterhånden får at vide om min sygdom. Når jeg gør det, er det nok først og fremmest for min egen skyld, men det er altså også for at være med til at nedbryde nogle tabuer, som jeg synes, man stadig har omkring kræftsygdomme.

Mht. hvordan det kan hjælpe mig selv, ja så er det noget med, at jeg bliver mindre angst ved at nævne “troldens” navn. Med dygtige læger og sygeplejersker og en god mand i mit hjørne, skal jeg nok vinde over det her! Og hvad tabuer om kræftsygdomme angår, så hører de altså ikke hjemme i vores tidsalder. Men bare rolig, jeg skal nok lade være med at vise ulækre operationsbilleder. Hvem skulle i øvrigt tage dem. Nej, der er grænser, og jeg skal såmænd nok finde dem. Og ellers kan man jo bare bladre videre til sit næste bogmærke, hvis det bliver for meget, mener jeg.

« Nyere indlægÆldre indlæg »