Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

14. december 2012

Kan jeg mon nøjes med at sejle et skrivebord?

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , — Henny Stewart @ 15:01

Nu bliver jeg jo snart arbejdsløs, dvs. jeg skal lige være færdig med at være syg først. Det bliver jeg vel på et tidspunkt, med eller uden kemoterapi. Nå, men det er altså ikke derfor, at jeg er tilmeldt alverdens jobformidlinger på nettet. Det har jeg været i bogstavelig talt årevis, fordi jeg har skullet hjælpe kursister med at skrive CV, lægge CV ind diverse steder, søge job, skrive ansøgninger etc. etc. Desuden skal man jo heller aldrig lukke af for den mulighed, at der kunne være et tilbud derude, som man ikke kan sige nej til. Derfor får jeg fra tid til anden tilsendt diverse stillingsopslag. Der er yderst sjældent tale om deciderede jobtilbud, men derimod om, at Jobnet, Jobindex eller hvad de nu hedder allesammen, har en eller anden algoritme, der med større eller mindre held forsøger at matche jobsøgende med ledige job.

Nu har der været talt en del om “akutjob” i den seneste tid. Det er job, som regionerne, kommunerne og staten(?) forpligter sig til at oprette, så de sølle stakler, der står til at miste deres dagpenge pr. 1/1-13 kan søge dem og dermed afværge sultedøden, kontanthjælp eller noget. Som sådan er der jo ikke noget i vejen med initiativet, men der er altså bare sket det, at nogle kommuner og nogle regioner har valgt at opslå alle deres ledige stillinger som akutjob. Hvorfor det? Tjah, eftersom de ikke selv tilbyder nogen forklaring, så har jeg selv sluttet mig til følgende: Så de kan stå op og slå sig selv på brystet og sige: Se på os! Vi har mere end opfyldt vores kvote!

Derfor oplever man, at der er akutjob som hjertekirurger og andre højt kvalificerede job, hvor der faktisk ikke er nogen arbejdsløse, og hvor man importerer arbejdskraften fra andre lande.

Hvad der er brug for som akutjob er iflg min egen helt subjektive fornemmelse job som f.eks. gadefejer, toiletpasser, arkivar, piccoline, telefonpasser mm. altså job, de fleste vil kunne bestride efter en kortvaring instruktionsperiode.

Om det nu er den ene eller den anden grund, så fik jeg i går tilsendt et stillingsopslag gående ud på, at Kystredningstjenesten i Frederikshavn søger ny chef, senest pr. 1/3 – 13. Onde tunger (det er dig, jeg hentyder til, Lissi) vil vide, at jeg ikke så meget som tør sætte en storetå på en lille båd, der gynger. Det kan da godt være, at det er rigtigt, men sådan en chef behøver vel ikke sejle særlig meget, vel? Mon ikke det er nok, hvis man kan navigere et skrivebord? Det vil jeg næsten tro.

Tanken er da i hvert fald ikke fremmed i vores kulturkreds:

Men jeg tror nu ikke, det er noget for mig. Så hvis der blandt de hypotetiske læsere skulle befinde sig nogen, der kunne tænke sig jobbet i Frederikshavn, så skal I ikke holde jer tilbage for min skyld.

Men jeg synes det kunne være rigtig interessant at høre fra en eller flere, der har positive erfaringer med akutjob. Det ville være rart, hvis det ikke er blot og bar øregas.