Måske snarere en fotoblog. Jeg har tidligere besværet mig over, hvor svært det kan være at tage et ordentligt billede af en sort kat. Selv med et spejlreflekskamera – måske især med et spejlreflekskamera. Sagen er den, at jeg næsten altid bruger autofokus, og autofokus kan ikke tro på, at noget sort er det, der skal være interessante i billedet.
Men her til aften fik jeg alligevel skudt ovenstående. Som portræt betragtet er det OK. Jeg ville selvfølgelig hellere have haft hele katten med på billedet, men det, et skarpt portræt, og at den portrætterede kigger lige ind i kameraet, se det er hele tre ting, og det får man kuns i et Kinderæg, ikke sandt?