Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

5. maj 2013

Ude og se på lidt vejr

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 15:19

Hirtshals fyr
Turen gik til Hirtshals fyr. Vi var ikke de eneste, der havde fået den idé. Der var masser af mennesker der. En hel amerikansk skoleklasse, lød det til. Der er også adskillige ting, man kan se på der. Man kan komme op i fyret, der er Bunkermuseet lige ved siden af, og så er der en kunstudstilling i en af sidebygningerne. Det var vist noget glas og keramik. Jeg gik ikke ind, da jeg var kommet for at se på en blå himmel.

Der er i øvrigt indrettet “madpakkerum” ved fyret. Så ved man det, hvis man er lærer og tager sin klasse med til fyret på en regnvejrsdag. Man kan komme i tørvejr, mens man indtager sine klemmer!

I nærheden af fyret voksede der primula og nogle små, blå blomster. Violer, måske? Det er jo ellers barske omgivelser, hvor jeg egentlig ikke havde forventet sådan nogle planter.