Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

6. juni 2013

Sikken thriller, eller hvad?

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , — Henny Stewart @ 15:01

Disclaimeren hives frem. Endnu et indlæg om sygdom.
Endnu en rododendron
Det var så i dag kl. 13, jeg var dobbeltbooket, dels skulle jeg have været til møde på jobcentret, dels fik jeg min aftale med Gastroenterologisk Ambulatorium rykket frem fra 10. oktober til netop 6. juni kl. 13. Sagsbehandleren mente absolut, at kirurgerne skulle gå først, så derfor bevægede vi os mod Aalborg med manden bag rattet, som sædvanlig.

Jeg forventede, at min praktiserende læge havde været i kontakt med ambulatoriet på mine vegne, og at det var derfor, de ville se mig. Det var det så kun delvis. Der var ikke tale om, at jeg skulle have buksevand, fordi jeg havde “sladret”. Tværtimod. Jeg skal nu henvises til en colonoskopi. Det er også en kikkertundersøgelse af tarmene, men ikke gennem munden. Så er I med, ikke? Da jeg har en bekendt, der har præsteret at skrige sig gennem sådan en undersøgelse, selv om hun er dobbelt så sej som jeg, har jeg insisteret på, at det skal ske i fuld narkose. Jeg fik lægen gjort det begribeligt, at jeg er kronisk pylret, ikke kan lade være med at være det, og at de lige som ved sidste gastroskopi ikke vil få set det de skal, fordi jeg vil vride og vende mig og udsætte folk for flere decibel, end der er tilladt på arbejdspladser. Det kan vi ikke klare her, sagde lægen så. Det må blive i Hobro. Fint, sagde jeg. Hobro er en udmærket by, så vidt jeg er orienteret. Han kunne have sagt København, New York eller bagsiden af månen. Uden bedøvelse, ingen colonoskopi! Grunden til alt dette er, at mine smerter kan skyldes betændelsestilstande i tarmene, men man kan ikke begynde at behandle sådan nogle, før man ved, om det faktisk er det, der er tale om.

Da så smerte og eksplosionsemnet var uddebatteret, tog vi fat på “Har Henny kræft endnu eller hvad?”-spørgsmålet. Jeg fortalte så, hvordan min sagsbehandler havde spurgt osv.. Efter den udmærkede, og meget flinke, læges mening, er det ikke noget, man skal spørge om. “For hvem kan svare på det?”. Han forklarede også, hvordan synsningen ang. kemo eller ej efter min type operation fungerer: Hvis der udtages mange lymfeknuder med snask i, skal man selvfølgelig have kemo. Hvis der ikke er snask i lymfeknuderne, skal man nok ikke. Men der vil være en vis grad af randomisering og synsning involveret. De folk, der ikke får kemo, men får tilbagefald, skulle nok have haft kemo. Om de folk der får kemo, og alligevel får tilbagefald, kan man sige, at det ikke virkede. Om de der får kemo, men ingen tilbagefald, kan man sige, at kemoen muligvis har virket, men det kan man ikke vide! Alt det der synes jeg faktisk giver ganske god mening, og jeg ville ønske, at den første læge havde forklaret mig det på den måde. Så ville jeg have forstået, at der er tale om, at man tager en kalkuleret risiko, fordi man har ganske gode kort på hånden. Så fik lægen i øvrigt også flettet ind, at hvis jeg ikke havde fået den operation, så havde jeg ikke været her i dag. Jeg fik det ikke skrevet med i første omgang, af en eller anden grund.

Jeg fortalte lægen, at min egen læge har henvist mig til ct-skanning. Der blev han nærmest vred. Han synes, det er tåbeligt, idet en ct-skanning ganske rigtigt giver et billede af hvad man har på en given dag. Men man kan i og for sig godt have haft cancer dagen før og såmænd også have det dagen efter, at en skanning viser, at man ikke har kræft. Det får så være. Jeg har ikke tænkt mig at afblæse skanningen. Basta.

Ellers var jeg godt tilfreds med dagens konsultation, [op på sæbekassen]hvor jeg også fik tilføjet nogle rettelser til notaterne fra sidste konsultation … Jeg er møgtræt af, at de laver fejl i journalerne. I 99% af tilfældene er det sikkert “lige meget” eller i hvert fald ikke fatalt, men i den sidste procent kunne det være et spørgsmål om liv og død eller i hvert fald en risiko for en alvorlig fejlbehandling. Hvis jeg var sygehusdirektør, ville der falde BRÆNDE ned, når der blev påvist fejl i notaterne. Det er sikkert fordi lægernes arbejdsbyrde er for stor, men så måtte de anvende noget moderne teknologi og ansætte nogle skrivere eller hvad ved jeg, for det er sq vigtigt, at man kan regne med det, der står i journalerne![/Ned fra sæbekassen igen]. En anden grund til min tilfredshed er, at min vægt ikke blev diskuteret. Den kan jeg godt selv passe!

Jeg blev igen gjort opmærksom på, at jeg nok vil vedblive at have nogle bivirkninger fra operationen. Det accepterer jeg. Men jeg accepterer knageme ikke, at disse bivirkninger fylder det hele. Det gør mig faktisk stiktosset, for jeg vil stadig have mit liv tilbage!